Et skatkammer er blevet åbnet

Anmeldelse af Inger Christensen: Jeg bor i en hemmelig drøm, udgivet på Gyldendal d. 2. maj 2023. 

Anmeldt af Johanne Lehmann Daugaard

Foto: Johanne Lehmann Daugaard

Inger Christensen er blandt Danmarks mest anerkendte digtere, og med sin sans for systemer og verden omkring sig har hun bjergtaget sine læsere udgivelse efter udgivelse, strofe for strofe. Siden hendes død i 2009 er hele tre værker, bestående af efterladte digte og andet skriftligt materiale, blevet udgivet. Nu har endnu en flig af Christensens skatkammer set dagens lys, nemlig de tidlige digte i samlingen Jeg bor i en hemmelig drøm. 

Jeg bor i en hemmelig drøm er en række genfundne digte fra årene mellem 1955 og 1960. De er altså skrevet af en blot 25-30-årig Christensen, hvis ord og sætninger, verselinjer og strofer langsomt tog sin form og sit væsen. De tidlige digte er et blik ind i det spæde og prøvende forfatterskab, der senere skulle vise sig at tage dansk digtekunst med storm. 

Hjertebogen genoplivet

I begyndelsen af samlingen findes den såkaldte ‘Hjertebog’. ‘Hjertebogen’ er Christensens forsøg på en hjemmelavet digtsamling, klippet ud og skrevet i hånden – og på den måde bliver den i Jeg bor i en hemmelig drøm en digtsamling inde i digtsamlingen. Her er venstresiderne prydet med indscanninger af Christensens håndskrevne digte, mens digtene på højresiderne er skrevet rent. At der er gjort brug af indscanning gør læseoplevelsen utroligt nærværende og vedkommende, som var man inviteret helt ind i Christensens udformning af de fine digte:

“Før alt som er / blev til / og var, / stod inderst / en stjerne / rød og klar / I kranse omkring / blev livet / til / med skovens / mørke / og solens spil / Og lys og mørke / blev samlet / i dig, / som går gennem skove / som solen / på vej.” 

Eksistentialismens elektricitet

Selvom digtene i Jeg bor i en hemmelig drøm ikke er lige så skarpe og strukturerede som i nogle af Christensens mest kendte systemdigte – såsom Sommerfugledalen, alfabet og Det – er der stadig en vis rød nervetråd at finde. Sammen med en fascination af naturen og omverdenen gløder en elektrisk eksistentialisme, som stiller spørgsmål til vores eksistens og meningen med det menneskelige liv. Både vandring og evighed er emner, som den unge Christensen rækker ud efter i sin digteriske søgen efter svar. I ‘Hjertebogen’ findes blandt andet digte, som:

Du må vandre / med dagene / længere ind / og fange / stjernens spil / i dit sind, / og lade det vokse / og gro under nat / og vogte / og værne / og frelse / din skat. / Da en nat / går din stjerne / til stjernernes hær / og lever i det, / som evigt / er

og:

Ingensinde / vil du finde / andet følge / på din vandring / end en tinde, / svær at vinde, / thi den kræver / din forandring / I dag ej fået / ved nat ej nået, / den fødes dog / for dit blik i morgen; / uopnået, / aldrig bestået, / prøver den dig / i lykken og sorgen

Begge digte er eksempler på Christensens filosoferende tanker spundet sammen til verslinjer i stramt rimende strofer. Samlingen rummer både universelle digte som disse – men der er også personlige og intime digte at finde.

Kvinden bag ordene

Christensens digtsamlinger er i høj grad kendt for deres stramme strukturer, som altid går op i en imponerende helhed mellem indhold og form. Men bag de stringente konstruktioner gemmer sig et menneske af kød og blod, som forelsker sig ligesom alle os andre. Forelsker sig i naturens skønhed, lysets magi og mandens kærlighed. Ligesom andre af Christensens samlinger er utrolige og mageløse læseoplevelser, så er Jeg bor i en hemmelig drøm et forfriskende, menneskeligt kighul til kvinden bag ordene, den store digter, som også blot har levet et liv i medgang og modgang med alle sine følelser. Som titeldigtet antyder, var der bag systemerne og rimene også plads til kærlighed: 

“Jeg bor i en hemmelig drøm / hos mit hjerte. / Om natten betror vi os / tavse til vinden. / Kun træer og fugle kan / tale så sagte. / Kun stjernerne ved / hvor jeg bor. / I en drøm om den mand / jeg beundrer. / I drømmen om skovenes / stilhed. / Kun hjorten kan høre / min hvisken. / Kun blomsterne ved / at jeg elsker – / så hemmeligt bor jeg”