Anmeldelse af Ditte Holm Bro: Eva & Jeanne, udgivet på Lindhardt & Ringhof d. 20. marts 2025.
Anmeldt af Amalie Brændgaard Hansen
Foto: Amalie Brændgaard Hansen
Lad dig forføre i Ditte Holm Bros nyeste skud på stammen: Eva & Jeanne, der er en sensuel, satirisk og frisættende moderne beretning om Eva fra Paradisets Have og den franske nationalhelgen Jeanne d’Arcs eskapader.
Bro har taget Eva, Adam, Gud og Jeanne d’Arc og placeret dem i en nutidig kontekst. Eva går i croptop og skriver sms’er med Jeanne. Jeanne træner i fitness for at ruste sig til militæret. Gud er blevet chefkonsulent i en verdensomspændende virksomhed, og ellers vogter han over parken, som Eva bor i. Her slentrer han selvtilfreds rundt i sin Patagonia-vest og forsøger at styre slagets gang.
Der er noget fedt og originalt over, at det foregår i nutiden. Det er sjovt at sætte historiske karakterer ind i en moderne tid og se, hvordan de ville gebærde sig her. Som læser distancerede jeg mig også fra den oprindelige Eva og Jeanne og så dem nærmere som en moderne version af de historiske kvinder qua den setting, som Bro fremtryller. Selvom romanen ikke er rig på sider, kommer karaktererne vidt omkring. De er både i Jeannes fars hus, ved klippesøen, parken, fitness, militæret, universitetet og biografen. Vi følger dem hver for sig, sammen og fra skiftende synsvinkler.
Venindeforelskelser og en kamufleret krop
Jeanne er moderløs, veltrænet og drømmer om at blive indkaldt til hæren. Vi får indblik i hendes fortidserindringer som teenager, hvor grænserne mellem venskab og forelskelse var slørede, og hvordan hun og veninderne eksperimenterede og udforskede hinandens kroppe:
”Det var solariets storhedstid, og selvom et solarie kun var beregnet til en enkelt person, gik de altid ind to ad gangen, så sparede de den polet. Og i tyve minutter lå de side om side under den spændte hud mens lysstofrørene fræsede uv-lys ned over dem. Tyve minutters sommer midt i januar i et tilstødende rum hos den lokale frisør. På den fugtige glasplade med låget sænket ned over sig (en lyslevende grav) gav de hinanden de første orgasmer.”
Det var fortids-Jeanne. Tilbage til nutids-Jeanne, hvis drøm går i opfyldelse: Hun indkaldes til hæren, og her kommer alle de mange timer i den muskeldyrkende kulisse (fitnesscenteret) hende til gode. Hun klipper sit hår karse og forsøger at blende ind blandt mændene på den mandsdominerede kaserne. Alt går med andre ord strygende lige indtil en morgen, hvor Jeanne har sovet over sig og bliver vækket ved synet af en skrækslagen sergent, der stirrer på hende. Han opdager, at hun har blødt igennem henover af natten, og derfra tager det ikke lang tid for ham at lægge to og to sammen. Da Jeannes sande kønsidentitet opdages, bortvises hun fra kasernen. Men hvorfor spiller køn så stor en rolle i vores samfund, kan man spørge?
Den forbudte frugt
Eva bor i parken, hvor hun løber lange ture, mens hun fantaserer om Jeanne. Og nå ja, så er der jo også Evas kæreste, Adam, men det er ikke ham, der fylder i hendes tanker. Hun bærer på et hvileløst begær og skriver digte til Jeanne. Løbende kommer Eva i tvivl, om hun skal blive i parken, for hun føler sig ærligtalt lidt fanget derinde og bliver indimellem træt af Adam. Alt, hun vil have, er Jeanne:
”(…) jeg beder til at vores kroppe et eller andet sted i tidens kapsler altid vil ligge og elske på den nøgne klippe, skrige om kap med bruset.”
En ultimativ frisættelse
Gennem romanen kaster Bro lys over, hvordan der er blevet lagt en dæmper på kvinder gennem tiden. Hun skriver om p-piller, der slynges ud og doseres, som var de harmløse. Hun inddrager Sigmund Freuds syn på kvindekønnet. Generelt fremlægger romanen en kritik af de patriarkalske dyder, som er en integreret del af verdenssamfundet. Vi følger Eva, der yder modstand over for Guds intense, forventningsfulde og patriarkalske principper. Hun er træt af hans overvågende øjne og diktering om, at Adam og hende skal være sammen. Hun lader ikke Guds forventninger bremse hende i at underkaste sig sit begær efter Jeanne. Romanen er et powerfuldt eksempel på kvindelig frisættelse!
Original og skør på den gode måde
Romanen er filosofisk tænkende og bidrager med mange interessante betragtninger om køn og forventningspres. Det er en skør og underlig roman, men på den gode måde. Den er fuld af mesterlige passager, hvor jeg bare tænkte: Hvor er det sejt skrevet:
”Jeanne kastede sig tilbage i sengen, udmattet som havde hun i 600 år udkæmpet mændenes krig og blødt kvindernes blod, og nu var det eneste hun ville, at hvile og læse og menstruere.”
I løbet af romanen går Bro til kamp mod den indoktrinerede heteroseksuelle orden, som langt de fleste måske ser som den ideelle, mest identificérbare eller ”normale” seksualitet. Gennem sensuelle og hede passager beskriver hun længslen efter at blive elsket inderligt, begære og blive begæret af den rigtige. Romanen handler om at følge sin egen vej og ikke nødvendigvis bare gå ad den sti, som samfundet baner for én – men derimod træde sin egen.
Leave a Reply