Anmeldelse af Jesper Wung-Sung: H.C. Andersen i billeder, udgivet på Gyldendal d. 5. september 2024.
Anmeldt af Karoline Kjærsgaard Andersen
Foto: Karoline Kjærsgaard Andersen
Jesper Wung-Sungs livsskildring af den folkekære H.C. Andersen tager dig med ind bag den store poets værker. Bogen serverer en samling af billeder, malerier, dagsbogsnotater og andre støvede dokumenter, der fortæller, hvem mennesket bag de store eventyr var.
Værket byder på en enormt detaljerig beskrivelse af H.C. Andersens liv lige fra hans barndom og opvækst i et fattigt Odense og frem til hans skikkelse trykt på de danske frimærker – og alt derimellem.
Vi får indblik i dannelsesrejsen til bl.a. Rom, hvor mange kunstnere tog til. Det var Andersens tilflugtssted, efter han oplevede nederlag på nederlag herhjemme på de nordiske breddegrader, og faktisk følte han sig hjemme i syden.
Andersen holdt af nye oplevelser. I portrætbilleder af ham synes hans blik altid på vej væk – videre – fremad. Han havde både et ængsteligt sind og en nysgerrighed, bl.a. for den teknologiske udvikling. I et af sine notater beskriver han sin fascination af togene i syden, og hvordan han stillesiddende kunne fordybe sig i en bog og samtidig betragte verden, der suser forbi. Et andet interessant værk fundet i arkiverne, er Levnedsbogen. Den har ligget og gemt sig godt. Først hos familien Collin og sidenhen et halvt århundrede på Det Kongelige Bibliotek før det blev udgivet i 1926. Værket afviger fra de to andre selvbiografier han skrev, fordi digteren endnu ikke har opnået storhed og verdensberømmelse. For eksempel er den lille detalje med moster Christianes bordel i København, hvem han jævnligt lagde et visit hos, udeladt. Årsagen må vi forevigt gisne om.
Foruden at være kendt som kunsteventyrforfatter og digter, skrev Andersen intet mindre end 40 dramaer, men kun Mulatten fik succes på Det Kongelige Teater. Dog med en vis forsinkelse. På den oprindelige premieredag dør Frederik d. 6., og forestillingen må aflyses. Det piner Andersen helt ind i knoglerne, at han må vente og væbne sig med tålmodighed to måneder endnu. Andersen var udmærket klar over, hvilket talent han besad, og det lagde han ikke fingrene imellem. Da han for alvor slog igennem med sin kunst i anden halvdel af 1800-tallet, vidner hans dagbøger om hans favoritoptrin:
”.. at være i selskab med fremmede, der taler rosende om H.C. Andersen – uden at vide, at de sidder sammen med ham. At kunne mæske sig i rosen og samtidig sidde med triumfen!”
Han sidder til middag med et tysk par i Norge, hvor de beundrer mindesmærket af statuen af Adam Öehlenschläger og mener, at H.C. Andersen også burde have én, hvortil Andersen afslører:
”Han lever endnu! Det er mig!”
Død eller levende – H.C. Andersen får sin statue i Kongens Have i København i forbindelse med sin 70-års fødselsdag.
Wung-Sungs skildring af den store kunstner er en skøn læseoplevelse. Bogen er bestemt relevant for alle, der måtte holde af H.C. Andersen som forfatter eller blot er nysgerrig på, hvem forfatteren bag de kendte eventyr egentlig var. Den er detaljerig og gennemarbejdet, og de mange smukke billeder gør bestemt læsningen mere berigende og får mig til at forestille mig en ung, høj, spirende poet vandre rundt i Københavns eller Roms gader. En både selvhøjtidelig og gennemgribende interessant person.
Leave a Reply