Fire kopper kaffe, fire forskellige skæbner og fire tidsrejser

Anmeldelse af Toshikazu Kawaguchi: Før minderne forsvinder, udgivet på People’s d. 1. november 2024. Oversat af Lilian Kingo.

Anmeldt af Anne Frederikke Pedersen

Foto: Anne Frederikke Pedersen

”Hvis du kunne rejse tilbage, hvem ville du så gerne møde?”. Et spørgsmål der ændrer sig alt efter, hvem man spørger, og et spørgsmål som forfatter Toshikazu Kawaguchi udforsker i bogserien Før kaffen bliver kold. Den tredje bog i serien Før minderne forsvinder er ingen undtagelse.

Caféen i Tokyo er skiftet ud med Café Donna Donna, der ligger et stykke oppe ad Hakodate-bjerget i det nordlige Japan. Men ligesom caféen i Tokyo giver Donna Donna også sin gæster muligheden for at rejse i tiden. Præmissen er den samme – fire kopper kaffe skænkes og fire forskellige mennesker får alle muligheden for at rejse i tiden.

”Jo stærkere følelser personen har, desto større er fornemmelsen af desorientering. Årsagen er enkel. Man kan vende tiden om og møde den person, man elsker allermest, men man kan ikke lave døden om. Sådan er reglen. Uanset, hvor meget man prøver, kan man ikke ændre nutiden.”

Før minderne forsvinder rummer fortællingen om den forældreløse pige, der altopslugt af vrede ønsker at møde sine afdøde forældre, om komikeren, der brændende ønsker at gense sin elskede og genleve deres fælles drømme, om den dybt deprimerede lillesøster, der ikke fungerer uden sin storesøster og sidst men ikke mindst om den unge mand, der skal indse, at han elsker sin barndomsveninde. Fælles for dem alle er, at:

”Uanset hvor meget man prøver, mens man er tilbage i fortiden, kan man ikke ændre nutiden. »Det er en ret utrolig regel, ikke? Jeg vil tro, at hovedparten af dem, der ønsker at rejse tilbage i fortiden, forestiller sig, at de på en eller anden måde kan fikse den dumme situation, de befinder sig i, men uanset hvad de gør, kan de ikke ændre nutiden. Og de kan ikke fikse problemerne i deres liv!”.

Hvor tonen er let og humoristisk i Kawaguchisto første romaner i serien, så er tonen i Før minderne forsvinder mere seriøs og dyster. Romanen udforsker, som de to foregående, relationer mellem mennesker, men denne gang dykker den også ned i emner som svær depression, sorg og inderlig fortrydelse. Dette er med til at give romanen mere kompleksitet og dybde end de to foregående.

Dog er Før minderne forsvinder stadig en letlæselig bog, hvor der plotmæssigt ikke sker det store, og hvor der også er plads til grin samt gensyn med kære karakterer. Hvis du har en forkærlighed for oversat japansk litteratur og for bevægende hjertevarme, så vil jeg klart anbefale dig denne roman: ”»Så går vi i gang…« sagde Sachi og smilede. »Før kaffen bliver kold«”.