Anmeldelse af Haruki Murakami: Slowboat til Kina, udgivet på Forlaget Klim d. 11. maj 2023.
Anmeldt af Johanne Lehmann Daugaard
Foto: Johanne Lehmann Daugaard
Japansk skønlitteratur lever i bedste velgående hos de danske læsere. Og når man snakker om netop skønlitteratur fra Japan, er det umuligt at komme uden om Haruki Murakami, som er en af de absolut mest anerkendte og oversatte japanske forfattere i nyere tid. Nu er hans debutnovelle fra 1983, Slowboat til Kina, udkommet på dansk.
Slowboat til Kina er en fin, lille novelle om en navnløs jegfortæller, der husker tilbage på tre forskellige kinesere, han har mødt på forskellige tidspunkter i sit liv. Tre kinesere, der som sådan ikke hang ved i hans hverdagslige tanker, men som pletvist dukker op og giver sig til kende som gamle minder, der pludselig står lysende klare.
Hukommelsens spøgelser
De tre kinesere, som jegfortælleren møder i løbet af novellen, er henholdsvis en skolelærer fra folkeskolen, en ung pige fra studiejobbet på et bibliotek og en leksikonsælger fra gymnasietiden. Hver af disse personer har fået tildelt et kapitel, hvor mindet om det specifikke møde udfoldes i detaljerede beskrivelser. På den måde rummer novellen ikke bare sin egen fortælling om sporadiske møder med fremmede fra fortiden – den indeholder også tre mindre fortællinger om disse fortidens spøgelser, der får én til at tænke: gad vide, hvad der blev af dem? For det er netop temaet omkring fremmede, der for en stund og i et tidsbegrænset møde ikke er så fremmede alligevel, der giver novellen puls. At Murakami tager udgangspunkt i møder, der umiddelbart synes ligegyldige eller underordnede i forhold til så mange andre livssituationer, er en styrke i sig selv. Det gør læseren mere opmærksom på sine omgivelser og tusindvis af fremmede mennesker, vi interagerer med i løbet af et liv – og at disse interaktioner kan lagre sig i os og være med til at fortælle os noget om os selv:
“Et utal af valg, et utal af muligheder og samtidig ingenting. Vi stod med det hele i hænderne, og dog havde vi ingenting. Det var storbyen. Pludselig huskede jeg, hvad den kinesiske pige havde sagt. ‘Når alt kommer til alt, hører jeg slet ikke hjemme her.’”
Samspil mellem tekst og illustrationer
Særligt for Slowboat til Kina er, at den er opsat som en graphic novel, hvilket vil sige, at novellens prosa er ledsaget af illustrationer. Det er som altid Mette Holm, der har oversat Murakamis novelle, mens Kamila Slocinska står bag illustrationerne. Gennem hele novellen er det den grågrønne farvepalette, der maler fortællingen frem. Gennem både detaljerige og skitserede illustrationer males minderne om de tre kinesere frem i en tegnestil, der vækker en gennemtrængende melankoli. På den måde havde illustrationerne en stor betydning for min læseoplevelse af Slowboat til Kina, idet jeg fik foræret stemning og billeder herigennem. Det har både en fordel i at kunne formidle novellens tiltænkte indtryk, samtidig med at det frarøvede mig selv at frembringe indre billeder. Der er dog ingen tvivl om, at samspillet mellem tekst og illustrationer fungerer godt i det korte novelleformat, ligesom det også gør sig gældende i en anden af Murakamis noveller, Det mystiske bibliotek.
Murakami for nybegyndere
Hvis man er fan af graphic novels, synes jeg helt sikkert, at Slowboat til Kina er en god og nem indgangsvinkel til Murakamis omfangsrige forfatterskab. Dog vil jeg også anbefale romanerne, Norwegian Wood og Sputnik min elskede, samt novellesamlingerne, Efter skælvet og Første person ental. De er nogle af Murakamis kortere og letlæselige udgivelser, som dog er gode eksempler på hans unikke skrivestil, der afsøger menneskets måde at være i verden på til trods for ensomhed, usikkerhed og svære relationer. Murakamis forfatterskab er ikke blot en portal til den japanske kultur og tankegang, men også en indgang til genren, magisk realisme.
Leave a Reply