Forbrydersind

Anmeldelse af: Levende og døde i Winsford af Håkan Nesser, forlaget Modtryk, udkommet d.  22. august 2014.

Anmeldt af Line Andersen

Foto: Bogens omslag / modtryk.dk

Den anerkendte svenske forfatter, Håkan Nesser, har produceret adskillige kriminalserier. Seneste serie om Barbarotti-kvintetten høstede endda prisen for Bedste Svenske Krimi. Nessers nye udgivelse Levende og døde i Winsford er dog langt fra at opfatte som en typisk kriminalroman.

Det er svært at anmelde en roman, der er så atypisk og genre-jonglerende som Håkan Nessers seneste skud på stammen.  I princippet er det en kriminalroman, hvor vi følger hovedpersonen Maria Holinek, som er gået i eksil i Winsford, England, efter hun har begået mord på ægtemanden, litteraturprofessoren Martin Holinek. Men samtidig behandler bogen gennemgående temaer som parforhold, litteratur og livet generelt, som følgende filosofiske citat er et godt eksempel på: ”A life in a day. Sådan som du lever en enkelt dag, kan du også leve alle andre dage. Indtil dine dages ende. Er det derfor, jeg er her? Den enkle plan? Jeg må holde op med at stille den slags spørgsmål.”

Levende og døde i Winsford er ikke opbygget efter et klassisk kriminalplot, hvor politiet jagter en forbryder ved at følge de efterladte spor. I Håkan Nessers nyeste roman er det tværtimod en forbryders refleksioner over hendes relativt sørgelige liv og – måske endda knap så vigtigt – mordet på ægtemanden, som er bogens helt specielle krydderi. Vi får som læser indblik i en forbryders sind: Hvad der har været med til at definere forbryderen, og hvad der har fået hende til at handle, som hun gjorde.

Nesser har forsøgt at skrive en ny slags krimi. En krimi, som ikke blot ville blive endnu én i mængden Og det synes jeg, at han er lykkedes med. Med et legende sprog, som intelligent tydeliggør hovedkarakterens deprimerende sindsstilstand, kommer Nesser i mål på en anden måde, end bestseller Jussi Adler-Olsen ville have gjort. Nesser har ikke skrevet en bestseller og har nok i virkeligheden heller ikke haft det som gulerod, men han har helt sikkert formået at lege med en genre, som efterhånden er blevet en smule skematiseret.

Følgende citat: ”Der er forskel på at brænde tøj og at brænde broer, men den er måske ikke så stor, som jeg bilder mig ind”, er et eksempel på de små refleksionslege, som Nesser har tilkendt hovedkarakteren. En kort og muligvis kluntet sætning ved første øjekast, men en kraftfuld sandhed ved nærmere eftertanke.

Gennem karakteren Maria Holinek formår Nesser at skabe en form for genrediskussion, der pirrer den litteraturinteresserede læser. Han udnytter intertekstualiteten og forsøger at skabe en skandinavisk feeling, ved fx at bringe Skandinaviens krimiheltinde numero uno, Lisbeth Salander, på banen: ”Er der en genvej? Hvordan ville Lisbeth Salander håndtere det. Dumt spørgsmål. En Lisbeth Salander ville allerede have handlet. For et almindeligt menneske handler det om at finde en Salander.” Dette er med til at give bogen et nordisk præg, selvom hovedparten af handlingen foregår i Winsford, England.

Nessers fornyende krimi forbinder eftertænksomme overvejelser, som det at tage én dag ad gangen, med iskolde tanker hos hovedkarakteren. Dette er følgende citat et glimrende eksempel på: ”Måske hang han faktisk og dinglede fra bjælken lige over sengen? [. . .] Det er den lave loftshøjde, som gør, at det føles mindre. Jeg tænker, at han må have brugt et ganske kort stykke reb, ellers var fødderne stødt mod gulvet”. Det risler en koldt ned af ryggen, når Maria Holinek på denne måde, uden det mindste strejf af sympati, reflekterer over den dystre skæbne, der tilkom den tidligere lejer.

Nesser  har skabt en krimi, der giver læseren myrekryb. Men de er ikke, som vanligt, hjulpet frem af spændingsmomenter, for den slags forekommer ikke for alvor i Nessers roman. De er i stedet katalyseret af en skarpt optegnet, deprimeret og uhyggelig hovedkarakter, som man som læser alligevel ikke kan lade være med at sympatisere med. Og det er måske i virkeligheden netop dét, der gør Levende og døde i Winsford til særligt vellykket, psykologisk kriminalroman, som denne anmelder klart vil anbefale.