Anmeldelse af Nikolaj Tange Lange: ANTITYSKLAND, udgivet på Forlaget Gladiator d. 17. oktober 2019
Anmeldt af Mathilde Bundgaard
Foto: Mathilde Bundgaard
Nikolaj Tange Langes nye roman Antityskland er historien om radikal venstrefløjspolitik, veganske burgere og sorte slogan-t-shirts. En gruppe unge kæmper en indædt kamp for at gå imod nationalismen og landsdyrkelsen, de forsøger at bekæmpe det ekstreme med det ekstreme. Langes roman fængsler og provokerer, men med sin fine fortællerstil og sproglige finesse, formår den at give læseren en flersidet fortælling.
Antityskland foregår i berlinerbydelen Kreuzberg og skildrer en gruppe unge venstreorienterede. Handlingen tager udgangspunkt i en konflikt mellem den jødiske homoseksuelle boghandler Aaron og det venstreorienterede cafe-kollektiv.
Selvom Aaron betragter sig selv som en del af venstrefløjen, bliver han hængt ud som nazist på plakater i hele området omkring boghandelen, da han – grundet sin åbne nysgerrighed efter viden – inviterer til et oplæg om den fascistiske forfatter Julius Evola. Plakaterne skaber mistillid og ubehag omkring boghandelen og cafe-kollektivet, hvem er de skyldige – og føler de sig skyldige? Den konstante søgen efter det (over)politisk korrekte sætter friheden til at ytre sig på spil; diskussionen, samtalen og udvekslingen af synspunkter kommer til at foregå inden for rammer, som er så snævre, at den frie og selvstændige tanke ikke kan komme til udtryk.
Historien tynger på vores skuldre
Georg Brandes sagde: “Jeg er kun, hvem jeg er, fordi jeg står på skuldrene af tidligere generationer.” Om det så handler om at skabe en modbevægelse til nogen eller noget i fortiden, til et politisk standpunkt eller til erfaringer, som man har gjort sig, så vil man altid være et produkt af et aftryk, som andre personer før en selv har sat.
Romanen nævner flere gange 2. verdenskrig og minder os om, hvordan historien stadig påvirker dagens Tyskland. Fortidens genfærd er i høj grad også med til at præge romanen med en vrede og et had, som udefra set kan være svær at forstå:
Fortællerstemmen skifter fra romanpersonerne Aaron til Britta, fra Britta til Caspar, fra Caspar til Daniel og så fremdeles. Dette element af alfabetisk omskiftelighed kunne tænkes at forvirre, men skaber i stedet en letlæst, interessant og flersynet bog, som fængende bibeholder spændingen.
Med et uhøjtideligt og ligefremt sprog lader Lange holdninger skinne skarpt igennem, stærkt opdelt i rigtigt og forkert, som sort og hvidt. Dette fremgår i nedenstående citat, hvor danske Caspar, kæreste til Aaron, reflekterer:
Antityskland skriver sig ind i en samtid med højrefløjsstrømninger, Trump og Brexit. En tid med politisk frygt, klimakrise, borgerkrig i Syrien, et ustabilt Israel og en ungdom, der konstant forsøger at navigere i at gøre det rigtige. Antityskland forholder sig til det hele og mere til.
Idealisme og gode hensigter, dobbeltmoral og ekstreme handlinger, fordomme og fortvivlelse er alle emner bogen beskæftiger sig med. Bogen er hurtigt læst, men langsomt glemt – især grundet dens mange lag; historiske og samtidsskildrende såvel som filosofiske og menneskelige.
Leave a Reply