Gensyn med en klassisk gyserhistorie

Anbefaling af Mary Shelley: Frankenstein; or, The Modern Prometheus, udgivet af Penguin Group i 2013

Anbefaling af: Cecilie Bøgh Pedersen

Fotograf: Cecilie Bøgh Pedersen

I år fylder Mary Shelleys berømte mesterværk Frankenstein 200 år. Selvom den første gang udkom i 1818, kan den velkendte historie om Victor Frankenstein og hans groteske monster stadig fascinere og skræmme læsere den dag i dag. Med alt lige fra vanvittige videnskabsmænd og ulykkelig kærlighed til drømmen om at passe ind og finde den, som man kan dele livet med, er Frankenstein i høj grad en fortælling med evig relevans. Selvom den måske ikke er helt så uhyggelig i dag, som den var, da den første gang udkom, kan den stadig få én til at kigge sig en ekstra gang over skulderen, når man læser den.

De fleste er bekendt med historien om Frankenstein. Ikke nok med at Shelleys roman er verdensberømt, så er fortællingen også blevet brugt i alt lige fra film til børne-tv. Derfor er det også en historie, man som læser har visse forventninger til, og som man måske er tilbøjelig til at tro, man kender ud og ind. Dette er dog ikke nødvendigvis tilfældet. Shelleys originale værk starter først og fremmest slet ikke med hverken monstret eller dets skaber, men derimod med et brev til Margaret Sarville fra hendes bror Kaptajn Robert Walton. Det er igennem Robert Walton, at historien bliver introduceret, da han beslutter sig for at drage til søs – og her møder han en meget besynderlig mand, som er på jagt efter én, som har undsluppet ham. Manden viser sig at være Victor Frankenstein, og han giver sig til at fortælle Robert Walton, hvordan han er endt, som han er. Her begynder den virkelige historie om Victor, der som ung begynder på universitet, bliver interesseret i især kemi og spørgsmålet om livet, og stort set glemmer sit gamle liv i Geneve, hvor hans familie bor. Allerede en fjerdedel inde i bogen formår Victor at kreere sit famøse og horrible monster, men det betyder ikke at fortællingen er slut. Langt fra.

Den vanvittige videnskabsmand og hans skabning  

Frankensteins monster er ikke bare grotesk af udseende, men er også ondsindet og morderisk. Han slår ihjel uden skrupler, forfølger nådesløst Victor Frankenstein og får folk til at rejse fra hus og hjem. Alligevel er han også – overraskende nok – et monster, som man er tilbøjelig til at have medlidenhed med. Et monster, som mere end noget andet bare gerne vil have én at dele tilværelsen med. Et monster, som ikke ønsker at være alene og foragtet resten af sit liv. Efterladt af sin skaber (den eneste som ved, at han overhovedet eksisterer), må han drage ud i verdenen alene, og her lærer han ikke bare at tale og læse, men måske også at elske. Med dette sagt, så er der stadig noget umenneskeligt ved denne kreation, som er hævngerrig og uden eftertanke kan tage adskillige menneskeliv.

Monstret, som forbliver navnløs hele fortællingen igennem, er ikke den eneste med disse egenskaber: Victor Frankenstein vækker ligeledes en blanding af foragt og medfølelse. På den ene side bliver Victor forfulgt og næsten slået ihjel, han mister adskillige personer, som han holder af og fortryder med det samme, at han har kreeret monstret. Samtidig tager han langt hen ad vejen meget lidt eller intet ejerskab over det monster, som han har lavet. På trods af, at det er ham, som har bragt den groteske skabning ind i verden, så forsøger han snarere at løbe fra sine problemer end at løse dem. Det er først to år efter, at Victor har skabt monstret, at han overhovedet ser ham igen. Da en tragisk hændelse finder sted i Victors familie, tager han tilbage til sin hjemstavn og bliver her konfronteret med den skabning, han har lavet. Det er også her at historien for alvor begynder at give én gåsehud:

Stadig uhyggelig

Mary Shelley udgav historien om Frankenstein første gang i 1818. Ifølge værkets forord fra 1831, så bliver historien til, da Shelley, hendes mand og to af deres venner beslutter sig for at underholde hinanden ved hver især at digte en spøgelseshistorie. Fortællingen bærer selvfølgelig præg af at være skrevet i starten af attenhundredetallet. Men på trods af dette, så er det også en historie, som stadig er skræmmende i dag: historien om den vanvittige videnskabsmand, som kreerer et monster, han ikke kan kontrollere, er måske endnu mere relevant den dag i dag, med nutidens teknologi, end den var dengang Shelley skrev sit berømte værk. At læse romanen er både forventelig, fordi det er en historie som mange af os er vokset op med, og samtidig utrolig forbløffende. Helt til det allersidste er den fuld af overraskelse og spænding. Som læser kommer man helt tæt på, når Victor Frankenstein beskriver følelsen af hele tiden at blive forfulgt af det uhyre, han selv har skabt. Det giver en fornemmelse af uro og uhygge, som er lige det man håber på, når man åbner romanen og begynder at læse. En fortælling som helt sikkert stadig er relevant, medrivende og makaber 200 år senere!