Anmeldelse af Birgitte Krogsbøll: Vindtænder, udgivet på Det aarhusianske forlag: Herman & Frudit d. 16. november 2024.
Anmeldt af Amalie Brændgaard Hansen
Foto: Amalie Brændgaard Hansen
Digter Birgitte Krogsbøll fyldte 70 år på dagen for sin udgivelse af Vindtænder. Siden 2002 har hun udformet digte, der har det til fælles, at de har en gennemsyrende eksperimenterende og legesyg stil, som bryder med de gængse former og overrasker med twists og nye rimmønstre. I Vindtænder gemmer sig 14 udvalgte digte af Krogsbøll, skrevet i tidsspændet fra 2002 til 2024, som kredser om blandt andet naturen.
”stimer af fugle
jeg ved ikke hvilke
kaster sig rundt i det
deroppe
tøjlesløst, cirklende
de flyvende ottetaller”
Alt det grønne
Bladrer man blot en side ind i Krogsbølls digtsamling, forstår man hvorfor Lars Bukdahl fra Weekendavisen omtaler hende som ”Danmarks førerende naturdigter”. Med en detaljeret opmærksomhed på dyr og omgivelser kommer man i digtene i ét med naturen. Krogsbøll sværmer om bier, blomster, måger, egern, fisk samt skov, vind, hav og himmel. Mange af naturens forunderlige, unikke elementer og bankende hjerter. Hun beskriver nænsomt og observerende fuglenes bløde flyvninger i flok, vindens milde sødme samt sit ønske om at alle vande er fulde af fisk.
Digtene rummer desuden en bevidsthed om, at verden også har mange skyggesider bag alt det smukke: ”set oppefra er verden / kun smuk”. Ligesom de har en bevidsthed og sensibilitet over for naturen og minder os om, hvordan vi er gæster i dyrenes og naturens sted:
”guldsmeden ejer
græsserne og dråberne
og især solen
myrerne ejer
fyrrenålene og gran
og den varme jord
jeg ejer intet
udover mine øjne
luften låner jeg”
Naturen er det gennemgående element i Krogsbølls digte, men udover denne centrering om- og værdsættelse af naturen, fremmaler hun også mere alsidige digte om hverdagens genkendeligheder samt sine egne fragmentariske erindringer. Hun fletter korte som lange lister, små råd, vejledninger og systemer ind mellem de overordnet naturcentrerede digte.
Disse lister og systemer, der er skrevet som digte, tilfører leg og (indimellem lidt plat) humor. Her har hun opstillet benspænd og skabt en original og anderledes struktur, som bryder med de gængse former. Blandt andet har hun skrevet ”liste med ris i” og ”dyr med bagage ordnet efter rummelighed, faldende orden”:
”liste med ris i:
brise og rislende bæk
lindrer i krisen”
”1) kuffertfisk
2) taskekrabbe
3) lommelærke
4) pungmus”
Og det er systemer a la disse, som Krogsbøll eksperimenterer og leger med i sine digte. Sjove, finurlige, geniale og originale påfund, der agerer friske pust til ellers mere traditionelle digtstrukturer, som man kender. Hun eksperimenterer desuden i andre digte ved at bytte rundt på ords forbogstaver, ved at lave allitterationer i mange af digtene samt ved at inkorporere fx ordet ”jern” og sætte det sammen med de andre ord:
”vaffeljern
jernbeslag
dækjern
jernhånd
strygejern
jerndør
stemmejern
jernviol”
En fryd for øjet og ørerne
Krogsbøll former kreative og forskelligartede digte, som flagrer vidt og bredt. Flere af digtene er en visuel betagelse for øjnene, idet indhold og form mimer hinanden. På samme tid vil jeg fremhæve Krogsbølls rytmiske sans. Gennem alverdens rimstrukturer – krydsrim og bogstavrim – samt i enjambement, hænger sætningerne sirligt sammen, hvilket skaber en rytmisk musikalitet.
Tilstedeværende og rig på lærdom
Vindtænder bærer på udvalgte digte af Krogsbøll og er en kronologisk opsætning fra nyeste til ældste, som hun har skrevet over de sidste 22 år. På digterisk vis deler hun ud af sin viden om naturen og giver noget af sin store lærdom om dyrearter og natur videre.
Og lad mig slutte med det, som forlaget så fint skriver om hendes digte, hvilket også var det, der vakte min appetit til at læse den grøn- og blåstribede sag. Forlaget skriver: ”Hendes digte rummer en grøn sensibilitet, der både er begejstring og økobevidsthed – og måske båret af en tro på, at naturen ligesom digtene kan hjælpe os med at være til stede i blikket, verden, livet – og i sproget”. Denne tilstedeværelse i verden og livet kan jeg skrive under på, at man mærker i digtenes naturbeskrivelser.
Leave a Reply