Anmeldelse af Jonas Eika: Åben himmel, udgivet på Basilisk d. 24. oktober 2024.
Anmeldt af Andrea Kløvgård
Foto: Andrea Kløvgård
Åben himmel er en roman om fem kvinders liv som beginer i 1200-tallets Frankrig. Sammen lever de i et gammelt hus, hvor de vier deres liv og arbejde til Gud og kirken. Men det er Jomfru Maria, de længes efter, og hendes historie og tro, de begærer.
Jonas Eikas 700 sider lange roman omhandler beginerne, som er betegnelsen for kvinder, der lever i den kristne tro, men ikke som nonnerne i klosteret eller lægkvinderne i ægteskabet. De bevarer derimod en form for frihed, da de ikke har faste bedetider som nonnerne og ligeså undgår tidens undertrykkende ægteskaber. Denne frihed, beginerne har til religionen, truer kirken, da den ikke kan kontrollere kvinderne – deres fællesskab bliver en direkte trussel mod kirkens hierarkier.
Jonas Eika har skrevet en genrebrydende historisk roman, hvor de dykker ned i kvindernes religiøse liv og historier – Eika beskriver selv romanen som en fortælling om queer kristendom. Eika blev i 2019 tildelt Nordisk Råds Litteraturpris for sci-fi-novellesamlingen Efter solen. Selvom Eika med Åben himmel skriver i en helt anden genre, går de stadigvæk ned i materien på underlige og grænsesøgende fællesskaber. Virkelige fællesskaber, som indtil nu er overset i vores verden.
Mælk og magtstrukturer
I Åben himmel møder vi forskellige kvindelige karakterer og deres rejse til beginehuset. Huset bliver en redning for mange af kvinderne, der på forskellig vis ikke passer ind i datidens samfund. Det er hovedsageligt Idas historie, der er central for hele romanen. Ida oplever en stærk kropslig længsel til troen, hvor Jomfru Maria giver hende visioner om, hvordan hun og kvinderne skal leve:
”Fugtig vind mod ansigtet, den kølige jord mod baghovedet, Ida mærker svagt sig selv igen. Og forstår at hun ikke kun ser det, men også ligesom læner sig ind i Maria. At hun kan høre med hendes ører, tænke hendes tanker, mærke gennem hendes hud som gennem et tyndt klæde.”
Ida oplever en kropslig forbindelse til Jomfru Maria. Jomfru Maria bliver i Åben himmel den kvindeskikkelse, beginerne kan spejle sig i, som en af de eneste kvindefigurer i Kristendommen. Gennem dyrkelsen af Jomfru Maria, tager beginerne samtidig afstand til det magthierarki, som de oplever, at deres religion også repræsenterer. Helt konkret er det ikke gennem Jesus’ blod, de oplever åbenbaringer, men gennem Jomfru Marias mælk:
””Og hvad med det tegn på brystet,” spurgte Ida, ”det du gjorde i kirken?” ”Det er blot fordi jeg tænker på jomfruen,” sagde Oda, ” – når jeg drikker vinen. Så tænker jeg på at det også er hendes mælk jeg drikker.””
Beginerne skaber deres egne ritualer og strukturer, der har fokus på fællesskabet og forbindelsen til naturen og kvindekønnet. Men de er kroppe, der er en del af det kristne magthierarki og deres fællesskab, bliver en trussel mod Kirken.
Jesus’ (gen)fødsel
Et andet spor i Åben himmel, består af fortællingen om Jesus’ fødsel og unge år – men fortalt fra Jomfru Marias perspektiv. Historien bliver genfortalt fra et kvindeligt perspektiv, der samtidig giver styrke til beginernes egen historie. Selvom historien om Jesus’ fødsel er velkendt, giver det følelsen af en helt ny og uopdaget fortælling. De forskellige spor og historier smelter sammen i romanen gennem det nærmest messende og sanselige sprog:
”Hun lod sine hænder dykke ned og fik fat om kroppen på en halvstor blankål. Så trak hun den op og slog dens hoved mod brovæggen, indtil trækningerne hørte op. Den lange, seje krop var fedtet og svagt sølvskinnende i hendes hænder. Før hun spiste, bad hun Gud om at berolige hendes mave der allerede var oprørt ved udsigten til ål.”
Sproget i Åben himmel bliver næsten kvalmende sanseligt og samtidig himmelragende og højtideligt – det bliver en måde at gøre den nye side af historien levende og velkendt. Det er en svulmende og fantastisk roman, hvor en ny verden åbner sig.
Leave a Reply