Anmeldelse af Lærke Bagger: Strik 3, udgivet på Gyldendal d. 20. august 2026.
Anmeldt af Laura Melgaard Svendsen
Foto: Laura Melgaard Svendsen
“Trust your lust” er budskabet i strikdesigner Lærke Baggers tredje udgivelse med den meget sigende titel Strik 3. Bogen rummer strikke- og hækleopskrifter, teknikker og ikke mindst en rørende refleksion over lyst, femininitet og skam.
Lærke Bagger er for mig kendt som den rebelske strikker, der lærte mig, at jeg godt må binde knuder i stedet for at hæfte ender, og at der godt må være hul i ærmegabet. Ting jeg i høj grad har taget til mig. Selv Baggers strikkesprog ville forarge enhver garvet håndarbejdslærer: “Hæklefasthed: Din egen, skat!”
Den dydige håndarbejdende husmor, der strikker på små pinde, er erstattet af en halvnøgen kvinde med brændende trusser, en cigaret i mundvigen og pind 20. Det er i hvert fald sådan jeg forestiller mig, at Lærke Bagger strikker.
Provokerende uperfekt
For Bagger er strik aldrig bare strik. Hun sammenligner sin første strikkeoplevelse med opdagelsen af sin egen seksuelle lyst, hun bruger musik som kreativ drivkraft, og hun lader blonderne blive afsæt for refleksioner over kvindelig frihed. Kreativiteten og lysten er uafhængige. Og det er bogens styrke men også dens udfordring.
Selv kan min egen strikkelyst risikere at blive kvalt i min egen perfektionisme. De fejl, Lærke Bagger beder mig om at stikke op hvor solen ikke skinner, giver mig hjertebanken og frustrerede røde kinder. Derfor blev jeg måske en smule provokeret af Lærke Baggers kompromisløse afslappethed.
”Nogle gange er du bare nødt til at leve for at leve. Nogle gange er du nødt til bare at slå op for at kunne strikke”
Litterær strik
Undervejs tog jeg mig selv i at tænke: er strik virkelig that deep? Men jo længere ind i Baggers univers jeg kom, blev jeg overbevist og til tider også rørt: ”Jeg er faktisk bare en stor pose fyldt med garnrester, hvor noget passer sammen, men det meste gør faktisk ikke. Og så alligevel gør det”.
Det skyldes især de personlige refleksioner om skam, lyst og fællesskab, men ikke mindst den poetiske kvalitet Lærke Baggers refleksion over håndarbejde har:
”Det smukke bliver hurtigt kedeligt. Skønhed varer i øvrigt heller ikke evigt. Det smukke skal kunne noget mere end at være smukt. Der skal vækkes flere følelser hos beskueren end beundring. Det smukke skal have kant”
Det er netop i sådanne passager, at Strik 3 løfter sig fra at være en håndarbejdsbog til at være noget mere. En bog om at turde være sammensat, fejlbehæftet og uafklaret.
Baby, jeg er din!
Efter at have læst Strik 3 sidder jeg tilbage med en følelse af, at denne her bog har været en forløsning for Bagger, og det giver en slagkraft, der er svær at forvente af en håndarbejdsbog. Og måske er strik virkelig that deep. Strik 3 har i hvert fald overbevist mig om, at det godt kan være det. Efter at have læst Strik 3 får jeg lyst til at kaste den skrappe banderole om garnnøglen langt væk og følge min egen lyst lidt mere. For som Bagger skriver: “Min strik og min seksualitet skal, bør og må være fri, vild og kun min egen.”
Da jeg lukkede Strik 3, måtte jeg overgive mig.
“Men i aften, baby, der er du min.” Lærke Bagger, baby, jeg er din. Og mit næste strikkeprojekt? Det ved jeg godt, hvor jeg finder!
Leave a Reply