Anmeldelse af Mario Vargas Llosa: Den slemme pige, udgivet på Forlaget Klim d. 21. marts 2024. Oversat af Rigmor Kappel Schmidt.
Anmeldt af Anne Frederikke Pedersen
Foto: Anne Frederikke Pedersen
Kærlighed er en forunderlig størrelse. Den kan ramme som et lyn fra himlen og forsvinde mindst lige så hurtigt igen. Mario Vargas Llosas roman Den slemme pige giver et dybdegående indblik i kærlighedens indviklede væsen, og så er den en fortælling om klasseforskelle, politik, psykologi, mange forskellige kulturer, kampen for et bedre liv og ikke mindst 1960’ernes, 70’ernes og 80’ernes kærlighedssyn.
Sommerens hede danner baggrund for et skæbnemøde mellem to unge mennesker. Året er 1950, og i Miraflores i Peru fyldes gaderne med fest og farver, men alt er alligevel ikke helt som det plejer. Ud af det blå dukker et chilensk søskendepar op, og inden længe har storesøsteren, Lily, tryllebundet alle omkring hende med sin frembrusende og selvsikre væremåde. Den 15-årige Ricardo Somocurcio bliver især forblændet af den skønne Lily:
”Jeg faldt pladask for Lily, hvad der er den mest romantiske måde at forelske sig på – man kunne også sige, at jeg brændte varm på hende – og den uforglemmelige sommer faldt jeg for hende tre gange.”
Lily er dog ikke nem at vinde over, og en evig mystik hersker omkring hende. En skæbnesvanger aften løftes sløret dog, mystikken letter og Lilys hemmeligheder bliver lagt til skue – hun er ikke den, hun giver sig ud for at være. Og lige så pludseligt som de to chilenere dukkede op, lige så pludseligt forsvandt de igen.
Men som årene går tænker Ricardo stadig på den charmerende og vilde ’slemme pige’ – han kan og vil ikke glemme hende eller sin forelskelse. Heller ikke selvom han forlader Peru, til fordel for Paris, i jagten på et bedre liv. Her vil skæbnen så, at Ricardos vej skal krydse Lilys. Hun træder endnu engang ind i hans liv, denne gang med et nyt navn, en anden fortid og et nyt mål. Nu som ’kammerat Arlette’ er hun på vej til Cuba for at kæmpe for kommunismen, eller måske i virkeligheden for at kæmpe for et bedre liv:
”Hun benægter historien om de to chilenske søstre, selv om hun indimellem – som nu den aften på L’Escale, hvor hun indrømmede, at hun genkendte mig som den tumpede snothvalp ti år tidligere – kom med en sammenligning eller en hentydning, der afslørede hende som den falske chilener fra vores unge dage.”
Lily, kammerat Arlette eller hvad hendes rigtige navn nu end er, tryllebinder endnu engang den stakkels Ricardo – denne gang med Paris som romantisk baggrund. Men inden længe har hun igen forladt ham forvirret og ulykkeligt forelsket. Det er ikke et under at falske identiteter og hemmelige møder skal præge de næste mange år, og jo flere gange ’den slemme pige’ snyder Ricardo, jo mere vokser hans passion for hende. Deres kærlighed fremstår helt umulig, men alligevel trækkes de som to magneter mod hinanden, og de to elskendes veje bliver ved med at krydse hinanden på tværs af kontinenterne:
“Jeg [Ricardo] er ikke og bliver aldrig din ven. Er det ikke trængt ind endnu? Jeg er din elsker, din elskede, det menneske, der siden han var dreng, har været vild med chileneren, guerillakrigere, gift med en funktionær og derefter med en hesteopdrætter og endelig en gangsters elskerinde. Jeg er en pjosker, der kun lever for at begære og tænke på dig.”
Llosa formår at skabe en balance mellem det banale hverdagslige, det indviklede politiske spil og kompleksiteten i Ricardo og ’den slemme piges’ forhold. Fortællingen er fyldt med mange forskellige skæbner, der alle fortæller om den samme rejse mod et bedre liv. Samtidig strækker fortællingen sig over et helt liv, og den breder sig over hele verden. Anden halvdel af det 20. århundreds historie danner baggrund for denne fortælling, og skaber en unik tidslomme fyldt med mange forskellige kulturelle strømninger og ændringer. Den slemme pige er spændende, nervepirrende, frustrerende og ikke mindst fyldt med plottwists. Så hvis du gerne vil hele følelsesregistret igennem, synes jeg, at du skal læse denne bog.
Leave a Reply