Anmeldelse af Mads Eslund: imnothererepresentinghardbodies, udgivet på Antipyrine d. 3. december 2015
Anmeldt af Lisa Emilie Jørgensen
Foto: Bogens omslag / antipyrine.dk
621 korte beskrivelser af 621 opslag på Instagrams søgefunktion og brugergalleri, ”Udforsk”. Sådan kan Mads Eslunds nye digtsamling, imnothererepresentinghardbodies, bedst beskrives – for det er dét, den er. Hurtigt bliver det dog klart, at beskrivelserne peger på en dybere kritik af mediet og dets overfladiske virkelighedsrepræsentation.
Instagram-æstetik
I imnothererepresentinghardbodies præsenteres læseren for det populære sociale medie Instagram i skriftlig form. Instagram er en fotodelingstjeneste, hvor brugerne kan uploade billeder og videoer, som resten af verden kan se, like, dele og kommentere på. Mads Eslund har i sin digtsamling beskrevet 621 af disse visuelle opslag fordelt på 34 sider med enten 15, 18 eller 21 beskrivelser pr. side. Samlingen består af netop 34 sider, fordi hver side repræsenterer ét af Instagrams 34 foto- og videofiltre; ”Normal”, ”Amaro”, ”Mayfair”, ”Rise”, ”Hudson” osv. Hvert Instagram-opslag beskrives på kun én linje, der går ud til sidens højre margin, hvilket skaber et kvadrat af tekst på hver af digtsamlingens sider – eller en ”tavle”, som Eslund selv benævner det. Dermed mimer digtsamlingens visuelle udtryk tydeligt Instagrams kendetegn, de kvadratiske billeder, og det er en fed detalje, at samlingens form og indhold spiller sammen.
Allerede tidligt i værket tegner der sig et mønster i de billeder, der beskrives, og som uden tvivl vil fremkalde velkendte billeder på den Instagram-brugende læsers nethinde. Utallige Nike-sko, dyrebilleder, landskaber og (selvfølgelig) selfies gengives i beskrivelserne. Gentagelserne vidner om den overfladiskhed, som mediet Instagram kan beskyldes for at besidde. Denne kritik bliver således central i digtsamlingen, idet omskrivningen fra billede til tekst, fra ét udtryk til et andet, demonstrerer det overfladiske for læseren, hvilket eksempelvis kommer til udtryk i beskrivelser som ”Selfie i spejl i frisørsalon, hun har runde solbriller på med genskin, one tone brunette” og ”Set oppefra: fødder i pink Nike-sneakers, hvide ankelstrømper og gråmelerede tights”. Som nævnt beskrives hvert enkelt billede på kun én linje, hvilket er med til at tydeliggøre, hvor lidt meningsfyldt indhold billederne rent faktisk besidder.
Konceptuelt arkivarbejde
Værkets titel, imnothererepresentinghardbodies, er også værd at bemærke, idet den kan læses som et slags hashtag, på trods af at det lille ikon (#) ikke forekommer forinden teksten. Når man tænker på, at hashtags især bruges på netop Instagram til at gøre opslagene søgbare for andre og kategorisere dem alt efter motiv, stemmer det godt overens med dét, der synes at være værkets budskab. Titlen kategoriserer de forskellige opslagsbeskrivelser under én samlet betegnelse, nemlig ”imnothererepresentinghardbodies”, og altså repræsenterer opslagene ikke de fysiske kroppe, som faktisk tilhører indehaverne af Instagram-profilerne, men derimod en visuel konstruktion af disse kroppe; groft sagt en tom skal.
Med sin implicitte kritik af Instagram bliver imnothererepresentinghardbodies et slags konceptuelt arkiv; et forsøg på at fastholde de billeder og videoer, der hele tiden flyver forbi os i den flygtige, endeløse digitale strøm, som Instagram er. Arkivarbejdet kan i princippet fortsætte i det uendelige. imnothererepresentinghardbodies er et værk med meget på hjerte, og det er netop dets budskab, der, sammen med det gennemførte system og formsprog, bliver dets styrke. Derimod bliver digtsamlingens svaghed, at både budskab og form overskygger faktisk indhold. Konceptet kan gennemskues allerede på de første sider, og ved endt læsning er der desværre ikke tilføjet meget mere til den samlede oplevelse. Selvom værket indeholder en del humoristiske beskrivelser, bliver de i længden ensartede og derfor til tider kedelige. Dette er selvfølgelig ærgerligt, men det kan samtidig ses som værkets præmis: Det er nemlig også heri, at den tankevækkende pointe ligger.
Leave a Reply