Litterær artikel om J. R. R. Tolkien: The Story of Kullervo, udgivet på HarperCollins august 2015
Af Lea Grosen Jørgensen
Foto: Bogens omslag / harpercollins.co.uk
Det velkendte Midgård-univers fra Hobbitten, Ringenes Herre og Silmarillion var måske ikke opstået, hvis ikke dets skaber havde fordybet sig i mytologiske verdener fra forskellige folkeslag. En ny bog har pustet liv i J. R. R. Tolkiens hengemte notater og essays, der tilsammen belyser forfatterens inspiration fra den finske mytologi og dets tragiske helt, Kullervo.
Det er omtrent et halvt år siden, at forlagsgiganten HarperCollins udgav The Story of Kullervo. Bogen er en sammensætning af J. R. R. Tolkiens essays, håndskrevne notater og fragmenterede manuskript om helten Kullervo, og dertil hører også en introduktion samt kommentarer fra redaktøren og Tolkien-forskeren Verlyn Flieger. At dømme ud fra bogens indhold og grafiske udtryk har forlaget sat sig for at få hele udgivelsen til at være tro mod Tolkiens arv, og det er udført med stor respekt for både hans skønlitterære og akademiske forfatterskab: For eksempel fungerer Tolkiens egne malerier som bogens for- og bagside, og hans tekster er gengivet forholdsvist uredigerede, så de ligner førstehåndskilder fra forfatterens egen hånd. Om bogens udgivelse kan kritiseres som et litterært gravrøveri, det er en anden sag, men ikke desto mindre er The Story of Kullervo et sælsomt værk, der balancerer på grænsen mellem et prosaisk helteepos på den ene side og et studie i Tolkiens forhold til den finske mytologi på den anden.
Fra Kullervo til Túrin Turambar
Afsnittet om helten Kullervo er et gensyn med Tolkiens fortællerstemme, hvor magiske indgreb, personlige fejder og tragiske skæbner flettes sammen med lyriske klagesange og lovprisninger. Historien starter med Kullervos far, der af jalousi bekriges og myrdes af sin bror, troldmanden Untamo, som efter sin sejr gør den resterende familie til sine slaver. Den nyfødte Kullervo udgør allerede fra barnsben en trussel, men hver gang Untamo forsøger at slå sin nevø ihjel, får Kullervo magisk hjælp fra hunden Musti, som beskytter både Kullervo og hans tvillingesøster, Wanōna. Senere adskilles Kullervo fra sin familie og må udstå hård trældom, og allerede som ung besegler han med sine handlinger en tragisk skæbne: Hans voldsomhed resulterer i en forbandelse, som under hans hævntogt mod Untamo leder til hans egen families undergang og tvinger både ham og hans søster til selvmord.
Ved første øjekast fremstår Kullervo som en arketypisk helt, der med noble hensigter sværger at hævne sig i sin faders navn – men ligesom han passende er opkaldt efter ordet ”vrede”, så bukker han oftest under for sin bitre personlighed og arrige fremtoning undervejs i fortællingen. Som barn ødelægger han sin egen vugge som en anden Herkules, og skønt han nærer kærlighed til Musti og sin tvillingesøster, så optræder han kold over for sine resterende familiemedlemmer, der ligeledes ikke begræder hans afsked, tværtimod. Hans personlige fejl får på mange måder hans forbandelse til at virke forholdsvis selvforskyldt, og i sin ensomhed er han mærket med tragediens tegn, så også Wanōna på afstand kan se, at han vandrer med døden.
Med sin aggressive natur kan Kullervo siges at være en særegen helt i Tolkiens univers, i hvert fald hvis man tænker på hans mest mindeværdige personer fra Hobbitten og Ringenes Herre. Aragorns styrke, Bilbos held, Gandalfs magiske tricks – alle disse egenskaber ligger også gemt i Kullervo, men de overskygges oftest af hans ukontrollerede raseri og tungsind, så man skal lede i Húrins børn (2007) for at finde hans ligemand. Også denne bog er en nyere, posthum udgivelse fra HarperCollins og omhandler det tragiske udfald for Húrins søn, Túrin Turambar. De mange ligheder mellem Kullervo og Túrin er ikke tilfældige, idet ”the hapless Kullervo” med bogens egne ord er Túrins tragiske forgænger og endvidere dén helt, der først inspirerede Tolkien til at opdigte sine egne legender. Ligesom Kullervo sætter Túrin sig for at hævne sin far, han er i sine krigeriske følelsers vold, og hans handlinger leder først til søsterens selvmord, derefter hans eget.
Til forskel fra Kullervo virker Túrins skæbne desto mere tragisk, fordi dragen Glaurung forhekser søsteren, og fordi Tolkien tildeler handlingen flere sidehistorier og plotmæssige forviklinger, der tilsammen tilskynder Túrins tragedie. Túrin er dømt til at stå til, mens skæbnen udspiller sig for øjnene af ham, hvorimod Kullervo gør sig delvis ansvarlig for hele sin families fremtid og ikke tildeles læserens medlidenhed på samme måde som Túrin. For at sætte det på spidsen, kan man vælge at se The Story of Kullervos heltefigur som en skabelon, der af Tolkien får tildelt en fyldigere baggrundshistorie og karaktertræk fra andre mytologiske helteforbilleder. Resultatet er den mere helstøbte karakter Túrin, som opfylder samtlige tragiske kendetegn.
En gave til Tolkiens fans
The Story of Kullervo er imidlertid ikke et værk lignende Hobbitten, Silmarillion eller Húrins børn for den sags skyld. Selve beretningen om Kullervo udgør alene 40 sider af bogen, den ender brat, og slutningen er skrevet i form af en synopsis, da Tolkien ikke nåede at færdiggøre historien i sin levetid. Når det så er sagt, så fremstår hele bogen som en indsigtsrig kilde både til Tolkiens Midgård og litterære betragtninger, men også til Finlands helteepos, Kalevala, hvor den tragiske Kullervo har sit udspring. I Fliegers tekstbidrag og Tolkiens egne essays om Kalevala figurerer beretningen om Kullervo som en central repræsentant for Finlands mytologiske atmosfære. Tolkien bemærker selv, at ”one could scarcely get a better picture of the land than the Kalevala gives …”, og han fremhæver gentagne gange epossets overbevisende miljø, hvor hedensk animisme og naturbilleder ikke har undergået en kristen omskrivning, som det ofte var tilfældet med datidens mytologier og mundtlige folkesagn.
Tolkien faldt over Kalevala i en ung alder og skrev på Kullervos fortælling, da han var i tyverne. Flieger peger blandt andet på, at man kan se denne tidlige fascination for Finlands mytologi i værker som Silmarillion, der omhandler Midgårds skabelsesberetninger og de mange fortællinger om Sauron og Herskerringen, der går forud for Hobbitten og Ringenes Herre. Fliegers bidrag er ligesom hele The Story of Kullervo en påmindelse om Tolkiens mytologiske interesse, der dannede baggrunden for hans eget univers.
Efter at have læst Kullervos tragedie og de forskellige essays får man som læser kendskab til den finske mytologi, der måske ofte overses i sammenligning med den nordiske, keltiske og græskromerske, men som har været en væsentlig inspiration for hele Midgårds univers. Med Fliegers egne ord, er disse 40 siders ydmyge fortælling fra den unge Tolkien et ”missing link” i selve hans litterære udvikling fra de indoeuropæiske mytologier til hans eget Midgård. Den finske Kalevala fungerer som en fundamental grundsten for Tolkiens forfatterskab, og uden Kullervo, ingen Túrin, ingen Bilbo, Bombadil, Belén eller Frodo. I den forstand er The Story of Kullervo mest af alt en gave til de fans, som ikke kan få nok af hverken Tolkien eller de mytologier, der inspirerede ham.
Leave a Reply