Anmeldelse af musicalen The Sound of Music på Aarhus Teater, iscenesat af Viktor Tjerneld.
Anmeldt af Andrea Sif Bragadóttir
Foto: Andrea Sif Bragadóttir
Den berømte musical følger Maria, en ung kvinde i et kloster i de skønne østrigske alper. Maria får stillet en guvernanteopgave af klosteret, og flytter ind hos familien Von Trapp i sommeren 1938 i opløbet til Tysklands indlemmelse af Østrig. Musicalen følger Marias selvopdagelsesrejse, hendes blomstrende venskaber til Von Trapp-børnene, og en eventuel kærlighedsrelation til børnenes far, Kaptajn Von Trapp.
På en lys og varm forårsdag cykler jeg hen til Aarhus Teater, mens solen er ved at gå ned bag mig. Jeg ankommer til teatret og parkerer min cykel. Jeg kigger mig rundt omkring, det er en skøn dag, og jeg observerer de mennesker, som jeg skal til at bruge 3 timer sammen med i et helt udsolgt teater. Vi er en mangfoldig flok, der strømmer hen til teateret, men jeg lægger dog mærke til én ting; vi er et markant flertal af kvinder, alle forskellige steder i livet, unge kvinder og modne damer. Vi er taget til teatret med vores veninder under armen, og jeg observerer selskaber, der rækker over flere generationer af kvinder. Jeg synes, at der er noget helt vildt smukt i, at vi alle er taget hertil for at dele den her oplevelse sammen med vores nærmeste.
Musicalens trygge atmosfære
Teaterlysene slukkes og begyndelsen på noget, der kunne minde om en salme, lyder i salen. Frem på teatergulvet kommer seks nonner ind fra siderne og de bevæger sig roligt hen til scenen. I harmonisk klang overøser nonnerne os med deres serenader af sang, mens de bærer på alterlys og undrer sig over den unge Marias (spillet af Amanda Friis Jürgensen) forsvinden. Sangen ”Maria” er det perfekte åbningsnummer.
Den første scene publikum bliver introduceret for, er det minimalistiske kloster, der bliver et gennemgående tema for resten af forestillingen. Altså, den minimalistiske scenografi blandet med varm belysning og nostalgiske sange. Det bliver fundamentet for musicalen, og den formår at komme helt tæt på og ind til hjertet, og dette uden unødvendige rekvisitter og forstyrrende elementer. Jeg tænker særligt på det tidspunkt, hvor Maria lige er ankommet til Von Trapp-hjemmet, og de varme fersken-lyserøde vægge lander på scenen for første gang. Det hvide uberørte klaver der står i baggrunden og de store trapper, der fører op til børnenes værelser, hvorfra man kan høre dem grine og lege i baggrunden.
Lidt længere inde i musicalen, er der en lidt mere øm og intim scene. Her tænker jeg særligt på scenen, hvor Maria er flygtet fra Von Trapp-hjemmet og er tilbage i klosteret. Maria er blevet forelsket i Kaptajnen og er kommet tilbage til klosteret i sin søgen på svarene på livets store spørgsmål: Må man vælge kærlighed og familie, frem for det man ellers troede, at man var bestemt til? Abbedissen (spillet af Maria Skuladottir) møder Maria i hendes følelsers vold, og de får et dejligt inderligt øjeblik om livets mange veje [Abbedissen siger til Maria] ”Man skal leve det liv, man er bestemt til”. Abbedissen beroliger Maria gennem sangen ”Climb every mountain” og Maria (spoiler alert) vælger Kaptajnen og børnene frem for et liv i klosteret.
Musikkens magiske effekt
Musicalens grundprincip er musikkens magiske effekt. Vi har brug for sang i vores liv, og selv hvis vi har bortvist musikken fra vores liv, behøver det ikke betyde, at vi aldrig nogensinde må genopdage den. Jeg tænker særligt på Kaptajn Von Trapps (spillet af Jacob Madsen Kvols) ”Edelweiss”, der altid rammer mig helt ind til hjertekammeret. Kaptajn Von Trapp synger på scenen, omgivet af naziflag og bevidst om, at hvis han ikke synger én sang til, så vil hans familie ikke kunne slippe væk fra nazisterne. Han synger altså sangen med håbet om at kunne redde både sin familie og Østrig. Han står helt alene på scenen, og mærker situationens virkelighed for første gang. Han nægter at arbejde for nazisterne, og bliver derfor nødt til at gøre alt hvad han kan for at sikre familiens overlevelse. Hele teatret kan mærke de følelser og overvejelser, den optræden rummer, og jeg får gåsehud.
Et par afsluttende ord
De fleste af os kender nok The Sound of Music fra filmen som udkom i 1965, hvilket også er den version, jeg blev introduceret til. Jeg har længe drømt om at se den i virkeligheden, at få lov at opleve den helt tæt på, men det betyder også, at jeg havde nogle høje forventninger. Jeg har nemlig et meget kært minde fra min barndom; jeg ligger lidt halvsyg, på sofaen hjemme ved mormor, der foreslår, at vi ser filmen sammen. Vi bliver begge meget rørte. Jeg var nok mest betaget af børnenes forhold til Maria og det legende element af filmen, hvor min mormor græd over ”Edelweiss” og den mørke fortælling, der foregår i baggrunden. Hun er den kvinde, jeg vil ønske, at jeg havde haft med ind at se musicalen. Jeg kan bekræfte, at alle de følelser jeg følte, da jeg så filmen for første gang, er det lykkes Aarhus Teater at genskabe og vække i mig.
I udgaven fra 1965 har vi Julie Andrews i hovedrollen som Maria og Christopher Plummer som Kaptajn Von Trapp. I opsætningen på Aarhus Teater i 2025-sæsonen, spiller Amanda Friis Jürgensen Maria, og Jacob Madsen Kvols spiller Kaptajn Von Trapp. Jeg vil ønske dem og alle dem der er involveret hjerteligt tillykke, de har skabt noget helt fantastisk, de har rørt mig og den oplevelse de har givet mig, kommer jeg ikke til at glemme.
The Sound of Music spilles fra d. 1. maj – d. 14. juni 2025. Den varer ca. 3 timer inkl. pause. Billetten koster mellem 250 – 525 kr.
Leave a Reply