Anmeldelse af Camilla Läckberg og Henrik Fexeus: Mirage, udgivet på People’s Press d. 3. november 2023. Oversat fra svensk af Louise Ardenfelt Ravnild.
Anmeldt af Anne Frederikke Pedersen
Foto: Anne Frederikke Pedersen
Krimiduoen Camilla Läckberg og Henrik Fexeus er tilbage med endnu en neglebidende og sammenfiltret krimi. Mirage er den tredje bog i serien om efterforskeren Mina Dabiri og mentalisten Vincent Walder, der endnu en gang skal arbejde sammen for at løse en række mord. Denne gang arbejder tiden dog imod dem.
Julestemningen er så småt ved at sænke sig over Stockholm – i hvert fald indtil den svenske justitsminister, der tilfældigvis også er Minas eksmand og faren til hendes datter, begynder at modtage dødstrusler fra en mystisk organisation:
”Efter tre ring lød en indtalt kvindestemme. »Goddag, Nicklas Stockenberg. Vi håber, du har været tilfreds med vores ydelser i den periode, der nu er nået til vejs ende. Du har … fjorten dage … én time … og … tolv minutter … tilbage at leve i«”
Samtidig sker der skumle ting i undergrundsbanen. En pæn opstillet bunke med menneskeknogler, der skal vise sig at stamme fra en forsvundet, højtstående forretningsmand, bliver fundet dernede, og dette sætter gang i en indviklet eftersøgning. Drabsefterforskeren Mina og hendes kollegaer bliver sat på sagen, men må sande, at de hverken kan finde hoved eller hale i den. Derfor indkalder Mina endnu engang den kendte mentalist Vincent og hans utrolige hjerne.
Vincent, der gerne vil hjælpe og ikke mindst tilbringe tid med Mina, føler dog, at verden langsomt er ved at lukke sig sammen omkring ham. Han modtager nemlig kryptiske og truende beskeder fra en anonym afsender ”Skyggen” – og han kan simpelthen ikke regne ud, hvem denne person er, eller hvorfor personen vil have ram på ham.
”Du lærer åbenbart ikke. Jeg er træt af at vente. Du har ingen andre end dig selv at bebrejde. Du kunne have valgt en anden vej. Men det gjorde du ikke. Så vi er nået til dit omega. Begyndelsen på din ende. P.S. Hvis du undrer dig over, at du får puslespillet allerede nu, så er omega, som du ved, det 24. bogstav i det græske alfabet. Og 24 divideret med to – dig og mig – er selvfølgelig 12, hvilket giver 24/12, altså juleaften. Så god jul på forskud.”
Spændingen omkring efterforskningen tager endnu mere til, da en anden bunke menneskeknogler bliver fundet i undergrunden, og gruppen virkelig bliver sat på prøve. Samtidig forsvinder ti ton sprængklart ammoniumnitrat – nok til at slå flere tusind mennesker ihjel. Spørgsmålene hober sig op: Hvad er det egentlig der foregår i undergrundsbanen dybt under Stockholm? Hvem er det, der er ude efter justitsministeren og andre højtstående svenskere? Og er tiden ved at løbe ud for Mina og Vincent?
Når enden er god
Efter min mening er Mirage den perfekte slutning på trilogien (der også består af Box og Kult). Läckberg og Fexeus skriver levende, og man bliver suget helt ind i fortællingen. Selv havde jeg ret svært ved at lægge bogen fra mig og var glad for dens længde på 613 sider. Historien er fyldt med mange forskellige historielinjer, og der bliver undervejs meget at holde styr på, men jeg synes ikke, at det på noget tidspunkt er svært at finde rundt i de mange historier. Tværtimod, holder Läckberg og Fexeus én i hånden, og man føler sig nærmest som en del af efterforskningen. Mirage har et højt spændingsniveau, og dette holdes hele vejen igennem, hvor Mina og Vincents historie ender meget anderledes end først antaget.
Leave a Reply