Anmeldelse af Viggo Bjerring: Hjertets geometri, udgivet på Ekbátana d. 23. februar 2024.
Anmeldt af Johanne Lehmann Daugaard
Foto: Johanne Lehmann Daugaard
Sci-fi genren er ikke en nem nød at knække – hverken som forfatter, der skal kreere en ikke-eksisterende verden, eller som læser, der skal forstå og sætte sig ind i denne. Men med Hjertets geometri, som er en opfølger på Verdenshjertet, har Viggo Bjerring alligevel formået at knække den. Derfor er det i denne toer stadig samme jegfortæller, Mads, der tager os i hånden gennem sin dystopiske omverden.
Da Mads vågner op i sin lejlighed den 10. marts klokken 11:07, er noget ikke helt, som det burde være. Da han kigger ud af vinduet, er verden nemlig gået i stå. Alle mennesker, biler og vejrforhold er fastfrosset i en statisk position, som statuer i en lydløs verden. Med andre ord er Mads den eneste i sin umiddelbare omverden, der kan bevæge sig. Hvad han kommer til at døbe ‘Stilstanden’ er begyndt.
Mads alene i verden
Den første tid, efter Mads har opdaget Stilstanden, bevæger han sig ikke udenfor en dør. Kun i mangel på mad og drikke sniger han sig ned på gaden for at finde en nærliggende kiosk at proviantere fra. Det er frygten for, hvad Stilstanden mon indebærer og gemmer på uden for hans ‘trygge’ rammer, som får Mads til at isolere sig i sin lejlighed. Men en dag går det op for ham, at Verdenshjertet (som læsere kender fra etteren af samme navn) måske kunne have noget at gøre med forandringen i hans omgivelser. Derfor vælger han at tage sagen i egen hånd og påbegynder en færd mod en bestemt kælder i Espergærde, hvor Verdenshjertet befinder sig:
“Da jeg drejede rundt i næste sving, kunne jeg se bakken og skimte Bella Sky. Her var desværre også en del størknede. En motionsløber på vej op ad bakken og lige foran mig på stien to unge mænd med hver deres klapvogn og en tumling i hånden.”
A glitch in the Matrix
På Mads’ færd mod Verdenshjertet bliver han klogere på Stilstandens omfang, og han føler for alvor, at hans isolering i lejligheden har været spild af dyrebar tid. Udover størknede og fastfrosne omgivelser oplever han nemlig såkaldte glitches i verden, der sender hans tanker i retning af uvirkelige verdener og teorier om, at det hele er én stor simulation. Undervejs på sin vandring mod Espergærde ser han for eksempel en kvinde, der er gået i hak, og flere by- og vejskilte, som pludselig omdannes til en specifik talkode, der går igen og igen, men som han ikke kan greje betydningen af: “hsv9e1gp3avOIpfleajo082+”. Jo nærmere Mads kommer Verdenshjertet, jo flere glitches begynder at sværme om ham.
Kapløb mod tiden
Da Mads kommer til Espergærde, tager tingene pludselig hurtigt fart. Et mørke på himlen, der ligner verdens ende, er begyndt at trænge sig ind på ham og sluge meter for meter af verden omkring ham. I huset over kælderen, hvor Verdenshjertet befinder sig, finder han et vigtigt og altafgørende manuskript, der også er ramt af glitches:
“Det gøs i mig, mens jeg bladrede gennem det komplet forandrede manuskript. Al teksten var blevet til kode. Selv Magnus’ håndskrevne noter. Da jeg nåede sidste side, var der dog stadig to meningsfulde sætninger at læse.
Det gælder ikke om at komme ind i hjertet. Det gælder om at komme gennem hjertet på den rette måde.
I næste øjeblik sitrede bogstaverne, lyste op i et hvidgrønt glimt og forvandlede sig for mit blik.
Det gælder ikke om at komme ind i hjertet. Det gælder om at komme gennem hjertet på den rette måde.
hsv9e1gp3avOIpfleajo082+pDHo2d0hsv9e1gp3avOIpfleajo082+pDHo2d0hsv9e1gp3av”
Der er altså kun én ting for: Mads må ind i Verdenshjertet…
Langsommelighedens dyd
Bjerrings toer overraskede mig virkelig med sin måde at fungere på. For selvom præmissen for romanen er stilstand og langsommelighed, synes jeg, at Hjertets geometri var spændende, og til tider endda myrekrybende, læsning. Bjerrings roman mindede mig både om tidsligheden i Solvej Balles romanserie, Om udregning af rumfang, og det dystopiske og foranderligt uhyggelige i amerikanske Jeff Vandermeers Annihilation (Udslettelse på dansk). Og der er meget mere at komme efter i Hjertets geometri, end hvad jeg har kunne og ville afsløre i denne anmeldelse. Så hvis du gerne vil prøve at kaste dig ud i en dansk sci-fi roman, er Bjerring et godt sted at starte rejsen.
Leave a Reply