Anmeldelse af Mie Albæk Nielsen: Lystprincippet, udgivet på People’s Press d. 15. maj 2025
Anmeldt af Jane Louise Madsen
Foto: Jane Louise Madsen
Mie Albæk Nielsen udgiver debutromanen Lystprincippet, der er en fortælling om kemo, kærlighed og alt derimellem.
”Jeg vikler mig ud af bh’en og lader hånden glide over det fugtige bryst. Stopper op. Trykker tøvende ned, bange for, hvad jeg finder. En anden struktur. Jeg trykker igen med mere overbevisning. En fast lille kugle åbenbarer sig, hård og ikke til at skubbe rundt i alt det bløde. Og jeg tænker: – Så.”
Det er nytårsaften, og den navnløse jegfortæller får ved et uheld spildt champagne over sig, hvilket ender med en våd bh og opdagelsen af knuden i brystet. Den skæbnesvangre knude i brystet, som alle kvinder frygter en dag at finde. I dette tilfælde bringer knuden det kedelige budskab om brystkræftens tilstedeværelse, og alt vendes på hovedet fra det ene øjeblik til det næste. Godt nytår …
Kemokur og kærlighed
Behandlingen opstartes og tærer ikke kun på den forbandede kræftknude. Det harmoniske hjem med manden og barnet, som de i romanen omtales, ændrer karakter og får pludselig et tæppe af alvor over sig. Kræften fylder mentalt og fysisk, og jegfortælleren kæmper for at holde hovedet højt. Det er som om, rollerne som udmattet kræftkrop, tålmodig partner og tilstedeværende forælder ikke kan sameksistere – og ofte må kroppen og kemokuren bestemme udfaldet:
”Ved aftenstid begynder kemoen at syde i kroppen efterfulgt af den velkendte tykke kvalme, som jeg dæmper med en dosis psykofarmaka. Kemoen snor sine lange arme flere gange om mig. Og langsomt, ganske langsomt klemmer den til. Hårdere og hårdere. Lægger mig ned. Sætter sig på mit bryst. Som et mordforsøg med samtykke.”
Heldigvis er der foruden kræften stadig en god portion kærlighed i hjemmet – og denne vogtes og plejes. Eksempelvis kommer den altopofrende kærlighed til syne ved barnets otteårsfødselsdag, hvor jegfortælleren går all in med en kæmpe hoppeborg, selvom der ikke er andre børn til familiefejringen end barnet og et enkelt spædbarn. Drastiske tider kalder på drastiske handlinger. Ikke desto mindre skinner jegfortælleren, manden og barnets alliance tydeligt igennem, hvilket bliver en kærlig og overbevisende modpol til romanens tragiske præmis.
En vigtig fortælling
Midt i kræftens alvorlige indtog spirer der mellem kemobehandlinger et venskab. Jegfortælleren møder den terminale Ingriid, der lever efter sit eget retfærdighedsprincip, hvor samfundet må give tilbage til de kræftramte – ellers findes der da ingen rimelighed! Gennem Ingriid opdager jegfortælleren, at man egentlig talt godt kunne leve sit liv lidt grundigere, lidt dybere og lidt gladere – på grund og på trods af kræft – hvilket synes at være romanens budskab.
Romanen bliver en eksistentiel og enorm vigtig fortælling, der må have plads i det litterære landskab. Trods store spring i tid hist og her, der kan resultere i en småhullet fortælling, er Lystprincippet en fin, poetisk og skarp roman med erkendelsesmæssig værdi for enhver.
1 comment so far