Anmeldelse af Pia Konstantin Berg: Punktum punktum komma streg, udgivet på Gutkind d. 27. august 2024.
Anmeldt af Amalie Brændgaard Hansen
Foto: Amalie Brændgaard Hansen
Punktum punktum komma streg er en romantisk komedie, der handler om at være et ungt menneske med alt det, der følger med, når man prøver at finde sin vej i livet. Igennem karakteren Nora får vi indblik i, hvordan det er at være studerende i et konkurrencepræget miljø, og hvor svært det kan være at vide, om man har truffet de rigtige valg. Udover tvivl maler bogen temaerne ensomhed, sorg og forbudt kærlighed frem.
Nora er 23 år, og er netop blevet slået hjem i livets Ludo. For nogle år siden flyttede hun til Aarhus for at få dårlige minder på afstand, men efter at have boet og studeret der i et stykke tid blev hun ramt af en altomsluttende ensomhedsfølelse. Og selvom det føles som et nederlag at flytte hjem igen til barndomsbyen Odense og bo hos sin mor, så håber hun på, at det kan blive en frisk start. En studiestart står for døren, og hun glæder sig til at tage hul på journaliststudiet. Men det er ikke ligefrem let at starte på en frisk, når genforeningen med byen ripper op i gamle sår. Det vækker minder om en ulykke der, for nogle år siden, fandt sted og satte dybe spor i hende. I årenes løb har hun forsøgt at fortrænge denne hændelse, men genforeningen med Odense tvinger hende gradvist til at nærme sig den.
Undertrykte følelser
Gennem fortællingen får vi viden om Noras fortid. I årenes løb har hun distanceret sig selv på flere måder i et forsøg på at fortrænge en svær fortid: cuttet kontakten til sin veninde, isoleret sig fra sin familie. Desto mere vi læser os ind i bogen, jo mere åbenlyst er det, at der er noget stort, som Nora holder skjult. Bag facaden kæmper hun med en sorg, som dem omkring hende ikke kender til. Og selvom vi først finder ud af, hvad det er, da vi er et godt stykke inde i bogen, er det tydeligt, at hun er meget mærket af det. På samme tid er Nora fast besluttet på at lægge låg på sine følelser frem for at konfrontere dem. Vi ser hende bevæge sig længere og længere ud:
”Jeg (…) krydser vejen til Banegårdscenteret og bevæger mig op på gangbroen som krydser skinnerne. Her står jeg i fem minutter. 10 minutter. Hvem ved, hvor længe. Jeg står bare og betragter togene, der kører frem og tilbage mod klart fastlagte destinationer, mens jeg føler jeg har mistet grebet om min egen retning. At jeg har mistet evnen til at bevæge mig. ”
Work-life balance ude af balance
Nora drømmer om at flytte i egen lejlighed, men for at det kan lade sig gøre, skal hun skrabe penge sammen. Hun får job som bartender på Sir Club, hvor hun bruger de sene aftentimer på at lange Albani-øl over disken. Men jobbet er ikke ligefrem drømmen, og da Nora starter på journalistik, bliver det også tydeligt, at de skæve arbejdstimer og mængden af vagter er mere, end hun kan klare. Hun misser de mange deadlines. Og hendes provokerende, men tiltrækkende, underviser Mads lægger heller ikke skjul på Noras mangel på at imponere.
Ihærdigt forsøger Nora at undgå ham, men alligevel ender hun med at blive viklet ind i et spind, der er svært at vikle sig ud af igen. Mads har til Noras overraskelse skaffet hende et bedre job – som lektiehjælper. Umiddelbart megafedt! Problemet er bare, at Mads også selv arbejder samme sted, når han ikke underviser på SDU, hvilket gør, at de to kommer til at se mere til hinanden, end hvad godt er. Derfra udvikler deres relation sig i en retning, som de begge godt ved ikke er helt efter bogen i lyset af hele lærer/underviser situationen.
Forløsning
Igennem bogen bliver det tydeligere, at Nora ikke har det godt, og at hun er i sorg. Men et møde med fortiden – en gammel veninde – viser sig at tænde en gnist i hende, som længe har været slukket. Det vækker et mod til live, som giver Nora styrke til at nærme sig det, som hun længe har forsøgt at undgå. Hun samler mod til at besøge ulykkens offer:
”Han siger intet, eller også gør han, for nu blinker han igen. Mere målrettet den her gang. Og derinde bag de varme, blå øjne (…) kan jeg se liv (…). Og han vil mig noget. Han har ikke givet slip. ”
Flere budskaber i én
Bogen er en påmindelse om at række ud og søge hjælp, hvis man går og har det svært. På samme tid som den er en påmindelse om, at der ingen skam er i at vælge om og dreje ned ad en ny vej, som føles mere rigtig for en. Det vigtigste er altid, at man har sig selv med.
Bogen er et læs værd, da den har noget på hjerte, og så er den proppet med spændingsopbygning, som giver en lyst til hele tiden at bladre videre.
Formatet er korte kapitler, og sproget er flydende, levende og letlæseligt i sin stil. Den henvender sig til unge i new adult-målgruppen, og jeg tror, der er flere unge, som vil kunne spejle sig i Noras dilemmaer og (forhåbentligt) finde trøst igennem Nora.
Leave a Reply