Menneskelig forvandling  

Menneskelig forvandling  

Menneskelig forvandling  

Anmeldelse af Han Kang: Min kvindes frugt, udgivet på Gads Forlag d. 2. november 2026. Oversat fra koreansk af Karin Jakobsen og Line Daugaard. 

Anmeldt af: Emma Christiane Pedersen 

Foto: Emma Christiane Pedersen 

Nobelprisvinderen, Han Kang, er aktuel på dansk med min Min kvindes frugt, som består af fire fortryllende fortællinger om ensomhed, længsel og forløsning.   

I titelnovellen Min kvindes frugt møder vi et ægtepar, der bor sammen på 13. etage i en sydkoreansk storby. En dag opdager kvinden pludselig, at der på hendes krop er vokset blågrønne mærker frem. Mærkerne er begyndelsen på den forvandling, kvinden gennemgår fra menneske til plante. Har man allerede læst Han Kangs roman Vegetaren, kan man godt fornemme, hvor forfatteren er på vej hen med denne fortælling. Det gør den dog ikke mindre mystisk eller gådefuld. 

Ensomhed, længsel og menneskets sårbarhed er gennemgående temaer i de fire fortællinger. I Min kvindes frugt er manden et ensomt menneske, der længes efter noget, som kan gøre hverdagen lettere og smukkere. Kvinden længes derimod efter frisk luft og frihed. Langsomt udvikler hun sig til en plante, og for første gang er det manden, der tager sig af hende, ikke omvendt. Han må sørge for, at hun ikke visner, men jo tættere kvinden kommer på sin egen natur, jo mere ensom bliver manden. Hvor Yeong-hue i romanen Vegetaren blot ønsker at blive til at træ, undergår kvinden i denne fortælling transformation fra menneske til plante. 

”Jeg havde troet, at planterne nok skulle gro, så længe vi vandede dem, men uanset hvad vi gjorde, bar de aldrig frugt og visnede blot langsomt bort.”  

Kvinden er blevet en plante, men langt fra fri. Hun befinder sig på altanen i en urtepotte på 13. etage, omgivet af den larmende storby og kvælende bilos. Kvinden er endnu ikke fri, men med fortællingen giver Han Kang et tankevækkende og gådefuldt eksempel på menneskets længsel efter frihed. 

Mellem længsel og forløsning 

Europa er den anden fortælling i samlingen. Her følger vi en mand uden navn i sin længselsfulde søgen efter identitet. Han fortæller om sin veninde Ina, som er en smuk, og efter sin skilsmisse, en tilsyneladende fri kvinde. Han er fanget i sine egne omstændigheder og længes efter at være som Ina. At være en kvinde. Gennem mødet med den smukke og gådefulde Ina, bliver man ført ind i et univers af forvirrende og i høj grad modstridende følelser, hvor køn og identitet skal finde sin vej i et heteronormativt, sydkoreansk samfund.  

Sorgen bliver fysisk 

I den tredje fortælling, Rekonvalescenten, bliver jeg som læser dybt berørt, af en emotionel du-fortæller og af konfrontation med ubehagelige og meget fysiske beskrivelser af kroppens ydre og indre. Vi følger en kvinde, igen uden navn, der har fået mystiske brandsår på anklerne, og som gennem sin helingsproces og mødet med de fysiske smerter, forbindes med sorgen over at have mistet sin søster.  

Fortællingen bevæger sig mellem nutid og erindringer fra barndommen, hvor særligt forskellene mellem de to søstre fremkalder hemmeligheder, glemsel og skyld. Følelser og erkendelser man først opnår, når det er for sent.  

”Du ved ikke, at du kommer til at tænke, at nerverne nok er døde. At hvis du bliver opereret, kommer de til at skære det døde væv væk. At der kommer til at flyde blod fra det levende væv rundtom.” 

Han Kang formår at gøre følelser som sorg, ensomhed og længsel fysiske, og pointerer at afstand ikke nødvendigvis kan hele sårene.  

Den sidste del af værket, Ni fortællinger, består af ni meget korte, men yderst poetiske fortællinger. Her kommer Han Kangs evne til at skildre menneskets sårbarhed endnu engang til udtryk. Fortællingerne er præget af en mystisk og melankolsk stemning, som er karakteristisk ved Han Kangs stil.  

Et stille opgør 

Min kvindes frugt er en samling af fire fortællinger, der giver læseren indblik i kønsroller, identitet og den menneskelige sårbarhed, der er præget og formet af samfundets forventninger. Disse følelser kommer til udtryk gennem kroppens udvikling og surreelle transformationer. Det er en fortælling om menneskets natur og et stille, men yderst bevægende opgør med de rammer, mennesket indgår i, hvor de navnløse karakterer understreger det universelle i tematikkerne. Karaktererne i fortællingerne kan være enhver mand eller kvinde i det moderne, sydkoreanske samfund. Min kvindes frugt er en smuk, smertefuld og meget rørende læsning.