Anmeldelse af Elsebeth Egholm: Røde Linjer, udgivet på People’s Press d. 2. november 2023.
Anmeldt af Anne Frederikke Pedersen
Foto: Anne Frederikke Pedersen
Efter flere års pause vender Elsebeth Egholm for en kort stund tilbage til fortællingen om den benhårde, aarhusianske journalist Dicte Svendsen – måske kender du hende fra tv-krimiserien Dicte, der blev sendt i 10’erne. Røde linjer er den ellevte bog i Dicte-serien, og mini-krimien giver derfor anledning til et glædeligt gensyn med flere kendte karakterer og selvfølgelig også en ny spændende sag, der skal løses – denne gang på kun 176 sider.
Det er sommer i Østjylland, og det er ikke, fordi der sker det helt store. I hvert fald ikke før en ung pige findes død i Stubbe Sø, i Mols Bjerge. Pigen viser sig at være den forsvundne 19-årige Alice Nagel, og fundet af hende bliver selvfølgelig lidt af en historie. Samtidig sætter dette fund også gang i en masse spørgsmål, der umiddelbart ikke er nogen forklaring på.
”I hendes hoved dukkede Alice Nagel op igen. Spørgsmål stillede sig i kø ledsaget af billeder, hun ikke ville have. For hvordan mon den smilende 19-årige pige fra politiets foto så ud nu? Og hvordan var hun endt på bunden af en sø?”
Efter fundet af Alice springer fortællingen tre uger frem i tiden, hvor Dicte, hendes mand Bo, datteren Rosa og Rosas mand, politimanden Aziz, er på vej til veninden Ida Maries jubilæum, der skal afholdes på Dokk1 i Aarhus. Festen, der ellers skulle have været en glædelig anledning, tager dog en drejning, da en blødende og forvildet mand afbryder festen og styrter direkte mod Dicte. Manden, der er blevet stukket med en kniv, når at vælte Dicte omkuld og trykke noget i hånden på hende, inden han tager sit sidste åndedrag.
”Manden zigzaggede usikkert ind mellem gæsterne med vagten i hælene og fægtede med hænderne i luften. Nu kom han lige imod hende. Hun kunne se på hans mund, at han forsøgte at sige noget. Øjnene var spærret op, og han så vild ud i ansigtet. Nu boblede der også rødt ud mellem hans læber.”
Denne voldsomme episode sætter sig i karaktererne, men specielt Rose er meget rystet af hændelsen – så meget, at hun faktisk besvimer. Derfor bliver det utrolig vigtigt for Dicte at finde ud af, hvem denne mand er, hvad hendes egen rolle er og ikke mindst, hvorfor Rose reagerer, som hun gør. I bedste Dicte-stil dykker hun nu ned i den mystiske sag og trækker på alle sine kontakter (selv den bryske og sortseende efterforsker John Wagner). Sagen skal opklares! Den dræbte skal vise sig at være Victor Rank, reservelæge på Skejby Universitetshospital. En mand flere kan have motiv til at dræbe: ”Nogen fik nok af Victor Rank (…) Spørgsmålet er, hvem?”. Og som efterforskningen skrider frem, kan der pludselig også trækkes tråde til både Alice Nagel, Rose og mange andre unge kvinder.
Røde linjer er en forholdsvis kort læseoplevelse, men Egholm formår alligevel at fylde hver side med en masse spænding og intriger. Samtlige karakterer fremstår mistænkelige, og det er ved første øjekast ikke til at regne ud, hvem den skyldige er. Samtidig lægges der undervejs små spor ud til den opmærksomme læser, der alle fører til opklaringen af mordet. Måden hvorpå Egholm får præsenteret et utal af forskellige historielinjer, der i sidste ende alle skal vise sig at høre sammen, skaber en indviklet og interessant læseoplevelse. Kort sagt: Røde linjer besidder alt det, en god krimi skal.
Leave a Reply