Anmeldelse af Nikolaj Kirk: SPIS. MERE. GRØNT. NU. på Politikens Forlag d. 26. august 2026.
Anmeldt af Jacob Møller
Foto: Jacob Møller
Siden Nikolaj Kirks grønne kogebog, der dog er karrygul, blev udgivet sidste år, har den stået øverst på min køkkenreol, som et andet kongeportræt. Den er blevet behandlet som en bibel, man slår op i efter råd og vejledning. Som en rettesnor for køkkenet. Nu har Kirk udgivet en opfølger til succesen SPIS. GRØNT. NEMT. NU.
Den nye kogebog, SPIS. MERE. GRØNT. NU. fortsætter i samme jargon som forgængeren. Men i stedet for den forgangne treenighed mellem mad, jazz og dyreliv er det nu råvarer, klassisk musik og skak, der får pladsen i den nye bog. Sammenligningerne er stadig umage og helt unikke for Nikolaj Kirk. Hvis man virkelig vil, og det vil Kirk, kan alt minde om enten klassisk musik eller skak:
”At arbejde med bønner og linser minder om at spille skak. Det er ikke hurtig mad. Det er ikke tilfældigt. Det er et langsomt spil, hvor tålmodighed, forudseenhed og respekt for råvaren afgør udfaldet.”
Det er ikke sjældent at man læser sætningen: ”Den [omtalte grøntsag] minder mig om musikken af [kendt klassisk komponist]”. Cadeau for den gennemførte konceptualisering, men jeg kan kun forestille mig meget få afsendere, det ville fungere for. Måden, hvorpå sammenligningerne er en lille smule forcerede, er sjov, når man kender til Nikolaj Kirks energi og engagement. Kirks personlighed træder igennem i kogebogen, og det er fuldstændig fedt.
En ode for de danske råvarer
Kogebogen bringer også nye typer opskrifter med sig. Deriblandt kapitlerne med salater og ”retter til flere dage”. Derudover er kogebogen prydet af et fint forord af Margrethe Vestager, der indkapsler og spiller med på Nikolaj Kirks budskab med den nu grønne og blå kogebog: Vi skal dyrke og spise flere danske grøntsager!
Kirk slår både et slag for de grøntsager vi allerede dyrker, og dem vi engang dyrkede i stor stil såsom ærter eller det stolte danske æble:
”De mange hjemmeavlede sorter bliver skubbet til side og glemt og når i stigende grad ikke frem til supermarkedshylderne. Det er svært at forstå. De nordiske æbler er helt særlige, fordi de er skabt på et bagtæppe af køligt klima og lange, solrige somre.”
Ja, man får nærmest fornemmelsen af, at Kirk er i færd med at etablere en slags råvarer-romantik. Vi skal have de danske æbler, den danske grønkål og de danske ærter frem. Vi har potentiale til at blive en stolt grøntsagsnation. Selv kikærterne kan gøres ærkedanske, som de sydamerikanske kartofler engang blev det, når Kirk nærmest beskriver dem som jantelovens duksedrenge:
”Jeg holder utroligt meget af kikærter, nok mest fordi de bare er kikærter og ikke praler af andet end det, de er. […] Som en sagte tone, der ikke kræver opmærksomhed, men alligevel bliver hængende, længe efter den er klinget ud.”
SPIS. MERE. GRØNT. NU. er en udvidelse og en selvstændig tilføjelse til Nikolaj Kirks grønne madinspiration. Man kunne få indtrykket af, at inddragelsen af klassisk musik og skak byder op til en mere seriøs bog end forgængeren, men sådan er det slet ikke. Den nye kogebog er akkurat lige så legesyg som den gamle.
Det er en kogebog til dem, der gerne vil spise ud af boksen og ikke lader sig skræmme af, at god mad kan tage over en time at lave. Med det sagt, er der også lette opskrifter og en garanti for at lærer noget nyt, ved at prøve sig frem.
Leave a Reply