Anbefaling af Casey McQuiston: One Last Stop, udgivet på St. Martin’s Griffin, d. 1. juni 2021.
Anmeldt af Jasmin Hansen
Foto: Jasmin Hansen
One Last Stop er en kærlighedshistorie, der er queer på to måder: Den er nemlig både underlig og sapfisk. I bogen følger vi 23-årige August, der er flyttet til New York i håbet om at forsvinde i mængden. Jane – en queer punker fra 70’erne, der sidder fast i tiden – ændrer dog alt dette, da de mødes på toget. August beslutter sig for at hjælpe Jane med at komme tilbage til sin tid, men det er nemmere sagt end gjort.
”You’re like this hotshot film noir private eye, but you retired, and she’s your old boss trying to get you back in the game.”
“I feel like you’re missing the point.”
“Sorry, like, it’s your life and all, but do you not hear how badass that sounds?”
McQuistons nyeste bog er både en romantisk komedie, en detektivhistorie og en queer-fortælling. Bogen spiller elegant på disse forskellige genrer og skifter mellem at være eftertænksom og humoristisk på et splitsekund. Herved appellerer bogen til forskellige publikum, og den fik mig da også både til at grine, gispe højlydt og reflektere.
Jeg satte især pris på, at McQuiston ofte tilpasser sit sprog til situationen. I dramatiske øjeblikke gør hun sit sprog metaforisk og elegant, for at understrege stemningen, mens hun andre gange lader den vittige dialog tage overhånd. På denne måde får bogen både en tyngde, samtidig med, at den ikke tager sig selv alt for seriøst. Dette gjorde, at jeg hurtigt fik slugt bogen.
Queer oplevelser
“She lets Jane’s memories transpose over here, now, like double-exposed film, two different generations of messy, loud, brave and scared and brave again people stomping their feet and waving hands with bitten nails, all the things they share and all the things they don’t, the thing she has that people like Jane smashed windows and spat blood for.”
En af de tematikker jeg især satte pris på, var bogens fokus på LGBTQ+-rettigheder gennem tiden. Bogen præsenterer både en queer fortælling fra 70’erne gennem kærlighedsinteressen, Jane, og en mere moderne fortælling gennem hovedpersonen, August. Janes historie er en højlydt beretning om et liv på flugt fra en fortid fyldt med protester og vold, mens Augusts er en mere stille fortælling om at være ekskluderet, og en søgen efter et sted at høre til. Begge historier resonerede med mig, og de afspejler på mange måder hinanden. Det var først som Jane og Augusts forhold udviklede sig, at jeg for alvor kunne se forskellene.
Bogen indeholder dog også flere queer karakterer og elementer end blot Jane og August. En af de aspekter jeg især nød er bogens fokus på tropen kaldet ”found family”, der som navnet indikerer, handler om at skabe sin egen familie. I bogen tager tropen form af, at August bliver uofficielt adopteret af sine roomies og langsomt skaber sit eget sted. Augusts roomies er også selv queer og gennem dem og deres venner fremviser bogen en mangfoldige række af queer oplevelser samt forskellige fortællinger. Herved blev det tydeligt, at Jane og August’ fortællinger er meget større end dem selv.
One Last Stop er en uortodoks kærlighedshistorie – og det spiller McQuiston på gennem bogens humoristiske tone, queer fokus og varme fortælling. Det var også præcist det uortodokse, der fik mig til at elske denne bog.
Leave a Reply