Anmeldelse af Lisbet Kjær Johansen: Skindet på næsen, udgivet på Politikens Forlag d. 8. februar 2024.
Anmeldt af Anne Frederikke Pedersen
Foto: Anne Frederikke Pedersen
Skindet på næsen er Lisbet Kjær Johansens debutroman, og er en fortælling om den økonomisk udfordrede Karen og hendes barndomsveninde Louise. Det danske boligmarked danner rammen for fortællingen, der også berører emner som venskab, misundelse, penge og privilegier og giver et indblik i, hvordan de valg man træffer som ung, sætter kursen for resten af livet.
Karen har det ikke nemt. Hun er på dagpenge, har ingen uddannelse og bor for dyrt. Lånet, hun har i sin københavnske andelslejlighed, sluger alle hendes midler, og derfor fremlejer hun den som Airbnb, stik imod andelsboligforeningens vedtægter. Men risikoen for at blive smidt ud er dét værd, for Karen har brug for pengene, og hendes lejlighed er vældig populær blandt Airbnbs gæster, der rater opholdet:
”Nøjagtighed 5. Renlighed 5. Indtjekning 5. Kommunikation 5. Beliggenhed 5.”
Læserens første møde med Karen sker, da hun yderst omhyggeligt er i gang med at gøre lejligheden i stand til de næste gæster. Imens spekulerer hun over, hvor hun skal tilbringe natten, når nu lejligheden er lejet ud, og der ikke er flere penge på kontoen. Efter et mislykket forsøg på at sove i Frederiksberg Have tilsmiler heldet Karen, da hun modtager en besked fra barndomsveninden Louise, der fortæller, at hendes mand Nis er gået fra hende. Karen øjner muligheden for at få et sted at sove, især fordi Louise stadig bor i den store andelslejlighed, som de to veninder engang delte med et par andre venner, da de var unge.
”Karen sætter sig på trappestenen foran en hoveddør på den anden side af gaden. I morgen kan hun spørge ligeud, hvis Louise da ikke selv tilbyder hende at overnatte. Så må hun finde en varig løsning bagefter. Hun burde finde noget mindre. Måske er det også lige flot nok at have tre værelser, når hun kun er sig selv. Det er lige før, hun kan se sit gamle værelse for sig deroppe. Gad vide om det er Maj, der sover der nu, eller Malte?”
Efter et par trøstende ord og et hjemmelavet måltid går der ikke længe, før Louise tilbyder, at Karen kan flytte tilbage i lejligheden. Og snart står Karens hverdag på indkøb, madlavning, rengøring og oprydning, hvilket passer hende strålende – det har hun nemlig flair for. Herefter udfolder sig en fortælling både i nutiden og i fortiden, hvor man får små indblik i venindernes liv fra barnsben i det stille vestjyske til unge kvinder i det travle København, der har hele livet og alle muligheder foran sig. Dog tegner der sig også et billede af et meget uligevægtigt venskab, hvor én af dem i dén grad giver mere end den anden, og hvor karriere og status spiller en væsentlig rolle.
Skindet på næsen er en hverdagsroman med et letflydende sprog, et højt tempo og replikkerne er skarpe, men underholdende. Men trods dette hverdagslige ydre bygger der sig også en foruroligende og nærmest tåkrummende stemning op undervejs, mens Karen langsom indtager og nærmest overtager Louises hjem.
Leave a Reply