Anbefaling af Anders Roslund: Sov Mit Barn, udgivet på Modtryk d. 9. april 2021.
Anbefalet af Birgitte Nielsen
Foto: Birgitte Nielsen
En lille pige på fire år forsvinder sporløst i en svensk dagligvarebutik. Der skal gå hele tre år, før kriminalkommissær Ewert Grens personligt påtager sig opklaringen af sagen, der skal vise sig at blive drevet frem af et hjemmelavet blåt sommerfuglehårspænde, som den lille pige havde i håret, da hun forsvandt. For hvad betyder det, når det selv samme hårspænde pludselig dukker op i en anden lille piges hår i en serie børnepornografiske billeder?
Inden man læser denne bog, skal man forberede sig på, at bogen indeholder beskrivelser af børnepornografisk billedmateriale og samtaler imellem pædofile karakterer, hvor det diskuteres, hvordan børn misbruges seksuelt og psykisk. Forfatteren har dog gjort disse forfærdelige billeder og samtaler overkommelige, da de alle formidles til læseren igennem øjnene på enten Grens eller undercoveragenten Piet Hoffmann. Et eksempel på dette er da Grens gennemgår en pornografisk-billedserie:
“Han gjorde det på samme måde, som han engang havde lært sig at håndtere døde. Først koncentrere sig om alt det, der var rundt om. Detaljerne rundt om mennesket. Langsomt danne billedet udefra og ind, vænne sig til det en lille bid ad gangen […].
Gradvist lod han blikket, bevidstheden, nærme sig fotografiets midte.
Pigen, der smilede til ham, til fotografen, var mellem ni og ti år […]. Hun var helt nøgen. Hundehalsbåndet rundt om halsen. Manden, der stod bag ved hende og holdt i hundesnoren, [han] holdt et skilt op med den anden hånd, hvorpå der med sjusket håndskrift stod skrevet: This is the first image in a series of nine.”
Grens kan ikke holde ud at se på hvert enkelt billede i længere tid og bladrer derfor hurtigt igennem dem: “Et ad gangen fyldte billederne skærmene. En voksen mands overgreb på en tiårig pige fra start til slut. Præcis, som annonceret”. Selvom læseren ikke selv ser billederne, og ikke får dem beskrevet i detaljer, er denne ikke i tvivl om, hvad billederne indeholder.
En fremmed hånd
En af forfatterens mange genistreger i denne bog er, at han har valgt at inddrage korte beskrivelser af pigen med den blå sommerfugls oplevelse af sin egen kidnapning.
“En hånd.
Den er blød og hård på samme tid.
Og dem, der holder mig, siger, at hvis jeg ikke vil, hvis jeg hellere vil blive her, så behøver jeg ikke.
At gå med.
Jeg vil helst ikke. Være helt alene tilbage. Og far og mor er gået deres vej.
Det føles så dejligt at blive ved med at holde i hånden, der er blød og hård på samme tid.
Hånden, der ved, hvor vi skal hen. Hvor far og mor gik hen.
Hvor de venter på mig.”
Dette giver læseren et indblik i, hvorfor hun går med sine bortfører, og hvordan forløbet udfolder sig. Disse glimt indgår dog kun et par gange, og efterlader læseren med en række spørgsmål; for hvad skete der efterfølgende med pigen?
Det er netop dette, som Grens og Hoffmann forsøger at nå til bunds i.
Undercover som pædofil
En af de mest gribende og inddragende beskrivelser i bogen er beskrivelsen af Hoffmanns fysiske reaktion på mødet med medlemmerne i en pædofiliring, som han i forbindelse med efterforskningen infiltrerer som undercoveragent:
“Åndedrættet, behersket. Bevægelserne behersket.
Det, der brusede ukontrolleret hele vejen op fra fødderne og brændte i halsen på ham, skulle skulle skulle kontrolleres […].
Rolig nu. Rolig nu.
Han klarede det, indtil han havde låst døren og sank ned på det lukkede toiletsæde. Han ville ønske, det havde kunnet lade sig gøre at græde nu. Trøstesløst. Men det kunne det ikke. Det måtte han ikke. Røde, forgrædte øjne kunne ikke maskeres.”
Som læser er man her vidne til en professionel undercoveragents mentale nedbrud i en situation, hvor et sådan nedbrud kan koste ham livet. Det er en meget intens situation at være vidne til, og den intensiveres kun yderligere af, at han er nødt til at foregive selv at være pædofil og derfor skal undertrykke sine sande følelser.
En uautoriseret efterforskning
I forbindelse med opklaringen af sagen trækkes der tråde fra Sverige til både Danmark, Tyskland, Italien og USA. Efterforskningen af én uopklaret sag fra Sverige udvikler sig således til en større international efterforskning. Der er dog én meget vigtig detalje, som Grens holder tilbage fra sine kollegaer fra de andre lande: Han arbejder uautoriseret og uden beføjelse.
Vil det bringe efterforskningen i fare, at Grens arbejder på sagen uden autorisation, og kan de indsamlede beviser overhovedet bruges i en retssag? Opklarer de sagen, og finder de pigen med den blå sommerfugl? Jeg kender svarene, og hvis du, ligesom jeg, elsker en spændende om end dyster fortælling, vil jeg anbefale dig at finde ud af det.
1 comment so far