Anmeldelse af Hiromi Kawakami: Pas på den store fugl ikke tager dig, udgivet ved Korridor d. 28. oktober 2026. Oversat fra japansk af Mette Holm.
Anmeldt af Sakarias Astrup
Foto: Sakarias Astrup
Med Pas på den store fugl ikke tager dig har Hiromi Kawakami skrevet en usædvanlig sci-fi-roman, der med både humor, finurligheder og dommedagsindsigt undersøger, hvad det vil sige at være menneske.
Kan man skrive om en dyster fremtid uden at skrive dystert? Hvis man er Hiromi Kawakami, kan man! I hendes roman Pas på den store fugl ikke tager dig bliver vi indført i en fjern fremtid i løst sammenhængende kapitler, der sammenlagt lærer os lidt mere om, hvad det vil sige at være menneske. Samtidig er det sci-fi, der ikke bruger tid på at forklare, hvorfor det er sci-fi. Kawakami stoler på sine læsere, og netop det giver pote. I stedet for lange forklaringer om, hvordan menneskeheden er endt på randen af udryddelse, bruger Kawakami bogen til det, hun er bedst til: de små, hverdagslige romancer og al den finurlighed, der kommer med magisk realisme à la Japan. Det er stor litteratur fra en forfatter, der trods flere danske udgivelser, ikke har fundet vej til manges bogreoler endnu. Det bør de!
Finurligheder og verdens undergang
”Mennesket, som det er nu, er fortabt.”
Selvom bogen ikke er dyster, postapokalyptisk fremtidslitteratur, bærer den stadig på tunge emner. Kawakami inviterer os indenfor i sit tankevirke, hvor hun har udtænkt en eventuel fremtid for menneskeheden. I hendes fremtid klones vi med stamceller fra både fisk og pattedyr. Vi lever i små enklaver og har ingen kontakt med omverdenen. Vi bliver overvåget af genetisk udvalgte kloner, der sørger for, at vi er på rette vej. Øverst i hierarkiet er ”Mødrene”: kvindekopier, der lever i symbiose med celler, som stammer fra kunstig intelligens. Tilsammen er denne cocktail et udtryk for en fremtid, hvor mennesket ikke er øverst i fødekæden, men på en eller anden måde lever mere harmonisk i naturen. Sådanne sci-fi-fortællinger har det med at være tonstung litteratur – jævnfør samtlige bøger i Dune-kronologien. Kawakami har derimod en anden måde at skrive på, hvor det er op til læseren selv at afkode den større historie. I stedet skriver hun om de usædvanlige, skøre eller bare helt ordinære folk, der lever i verden. Eksempelvis et helt kapitel om pigen, der ikke kunne stoppe med at danse. Det er skønt, letlæseligt og skørt.
Kærlighed og urfrygt
”Kaila elskede mig, hun elskede børnene, hun elskede sin familie, som hun var vokset op hos, hun elskede Mødrene, og hun elskede verden. Hendes kærlighed var så smuk, at den rev benene væk under mig.”
Kærlighed er et centralt tema gennem hele romanen. Vi møder adskillige karakterer, som vi følger fra deres først forelskelse over deres seksuelle debut til de i sidste ende må sige farvel til deres partnere. Det vakte til tideren næsten ængstelig frygt for livets forgængelighed. Det at læse et menneskeliv på tyve sider, endnu inden teen er blevet kold, fremkalder en urfrygt i mig. I en bog, der spænder over tusindvis af år på 300 sider, bliver det enkelte menneskeliv kogt ned til dets helt centrale begivenheder. For Kawakami må disse begivenheder siges at være den kærlighed, der forbinder os til andre mennesker. Som et resultat af menneskekoloniernes isolering begynder enkelte individer at fødes med mutationer. Nogle kan flytte objekter med tankens kræft, mens andre udfører religiøse mirakler. Ofte bliver disse individer forkastet af samfundet og ender deres dage i den uendelige vildmark. Det er et ærligt spejlbillede af vores egen verden, og en påmindelse om, at Kawakamis fremtid ikke er en utopi.
Bare læs bogen
”Mennesker, der er inficeret med kunstig intelligens, er altid glade.”
Hvordan ender det så for menneskeheden? Er kunstig intelligens i menneskekloner vores eneste vej væk fra selvdestruktion? Som Kawakami sagde på et Book Talk event på Det kongelige bibliotek i oktober: ”Just read the book” – og det har hun ret i! Pas på den store fugl ikke tager dig er en bog til os i tyverne, der er skræmt af et jobmarked rystet af AI og til enhver prepper, som bør blive mindet om, at vi skal huske at preppe vores nærmeste med masser af kærlighed udover dåsemakreller. I bund og grund er det storslået litteratur fra en af Japans største, nulevende eksportforfattere, og storslået litteratur er for enhver. Just read the book.

Leave a Reply