Essay om William Shakespeare, hans arv og værk
Af Charlotte Elisabeth Christiansen
Foto: commons.wikimedia.org (redigeret af Mia Nikander)
23. april 2016 var 400-årsdagen for Shakespeares død, hvilket særligt denne dag blev markeret verden over med hyldester og interessante events til ære for ”the Bard of Avon.” Hele 2016 står således i Shakespeares tegn, og Shakespeare-relaterede events afholdes fortsat året ud – især i hans hjemland, men også på resten af kloden. Som Shakespeare-fan virker det derfor åbenlyst at tage del i fejringen af alletiders yndlingsbard med lidt skriblerier om dramatikeren, hans arv og vidtrækkende indflydelse – ikke blot indenfor litteraturen, men på menneskelivet.
Shakespeare blev født i 1564, og døde i 1616 i en alder af 52 år, tre år efter at han trak sig tilbage fra skriveriet. Udover årstallene for hans fødsel og død, er der ikke meget, vi med sikkerhed ved om den mand, der skulle blive anerkendt som Englands nationalpoet og som én af verdens største dramatikere og lyrikere nogensinde. I de sene 1590’ere var han et fremtrædende medlem af Lord Chamberlain’s Men’s skuespillertrup, og i 1599 blev han andelshaver i det berømte Globe Theatre, hvis moderne rekonstruktion er en stor attraktion i London, især for litteraturelskere og teatergængere.
Da Shakespeare gik bort, blev en ganske særlig arv vakt til live. Den er naturligvis særligt essentiel for dramaturgien, litteraturen og udviklingen af disse, men den er også fundamental for vores sprog, tanker og idéer om en række centrale ting i livet. Fra vores forestillinger om ideel romantisk kærlighed, og hvordan vi udtrykker den (som det for eksempel ses i Romeo and Juliet) til vores opfattelse af sorg, fortvivlelse og hvordan vi viser den (som det for eksempel ses i Henry VI, Part I, hvor det lyder: ”We mourn in black”). Shakespeares indflydelse gennemstrømmer en stor del af vores liv, fordi hans værker igennem deres tidløshed formår at skildre og berøre den menneskelige natur. Denne berøres i komedier såvel som i tragedier igennem komplekse karakterer og et stærkt, originalt billedsprog. Shakespeares store viden om politik, hoffet og europæiske forhold er tydelig i hans værker, hvilket uden tvivl har inspireret hans facetterede karakterer, ligesom hans tid i London gjorde det – her mødte han varierende kulturer og personligheder. Disse sammensatte karakterer strækker sig bredt over krigshelten Coriolanus og hans indre kampe til kong Lear og hans vrangforestillinger, som bliver til selvindsigt, ligesom de utallige mindeværdige replikker og passager har en stor spændvidde. De kan både være vittige, poetiske og intelligente; de udtrykker både små og store sandheder om mennesket og dets natur. Det er de nuancerede karakterer og de uudslettelige passager som i særlig grad gør Shakespeares dramatik enestående – den indeholder en dyb menneskelig indsigt, der præsenteres i et elegant og forfinet sprog, imens følelserne afbildes råt og udenpå tøjet, for at bruge en af Shakespeares egne vendinger. Iago siger i Othello: ”But I will wear my heart upon my sleeve,” om end denne vending i dag har en anden betydning end den har med Iagos tilføjelse ”… for daws to peck at; I am not what I am,” der henviser til at han vil manipulere og vildlede for sin egen vindings skyld.
Shakespeares guldkorn – i form af de særligt klarsynede passager – bliver siddende hos publikum og læsere, fordi de sætter ord på og udtrykker en grundlæggende, væsentlig visdom. Men hvad vigtigere er: De gyldne passager og replikker udspringer af de karakterer, der udsiger dem, og deres oprigtige følelser og tanker i udsigelsesøjeblikket, hvilket gør dem ægte og uvurderlige. Som dramatiker Kenneth McLeish og teaterinstruktør Stephen Unwin skriver: ”In real life, people move in an instant from wit to lyricism, from cleverness to banality – and that naturalness is echoed in Shakespeare’s texts and helps to ’create’ his characters. In the richness of his human insight, even the most extreme experiences have an ordinary mortal basis.”
Dette har i høj grad været medvirkende til, at Shakespeares popularitet steg i det 20. århundrede og fortsat er stor i det 21. århundrede. Den dybe menneskelige indsigt og de ikoniske passager har vist sig at være det i en sådan grad, at de med tiden er blevet en fast del af vores sprog, hvor de optræder som dagligdagsfraser, ikke kun i det engelske sprog, men i sprog verden over, herunder det danske. Fraser som ”To thine own self be true,” ”Method in his madness,” og ”Brevity is the soul of wit” (alle fra Hamlet) er alle ikoniske fraser, som vi i høj grad forbinder med Shakespeare, og ikke mindst Hamlet, også i form af deres danske modstykker: ”Vær tro mod dog selv,” ”Der er mening med galskaben” og ”Korthed er viddets sjæl,” mens andre fraser ikke i ligeså høj grad forbindes med Shakespeare – i hvert fald ikke i dansk sammenhæng. Men i deres moderne form stammer de fra stykker skrevet af Shakespeare: fra ”All that glitters isn’t gold” (fra The Merchant of Venice), over ”Be all and end all” (fra Macbeth) og ”Break the ice” (fra The Taming of the Shrew), til ”Heart of gold” (fra Henry V) og ”It’s Greek to me” (fra Julius Caesar). Foruden disse fraser, menes Shakespeare også at have opfundet op imod en tredjedel af de 17.677 forskellige ord, han bruger i alle sine værker – både i dramaer, sonetter og episke digte. Han skabte nye sammenstillinger af eksisterende ord, lavede substantiver om til verber, verber om til adjektiver og fandt tilmed på helt nye ord. Det er ord som ”majestic,” ”cold-blooded” og ”compromise” – ord, der endnu anvendes meget i dag.
Selvom det exceptionelle sprog således er en vigtig del af Shakespeares værker, og noget af det han især roses for, er det ikke det eneste betydningsfulde. Den dynamiske historiefortælling, som findes i hans stykker, er det, der driver værkerne og fortællingerne frem. Bag ved fortællingerne findes eftertænksomme moralske, etiske og spirituelle problemstillinger, som igennem historierne sættes ind i en nærværende, dagligdagsagtig virkelighed. Selv i Shakespeares mest fantastiske stykker findes der ægte karakterer, indeholdende alle deres modsætninger, som er placeret i specifikke og omhyggeligt opbyggede sociale verdener. Stykkerne fremsætter de tidligere nævnte sandheder, fordi karaktererne og verdenerne er autentiske. Igennem sin konstante udvikling af dramatiske og dialektiske modsætninger, skaber Shakespeare en illusion om, at livet strækker sig ud i alle retninger, langt ud over den scene, som både teatret, litteraturen og verdenen er.
Scenen som metafor er blot én af mange virkningsfulde og skarpe metaforer, som Shakespeare har formået at tale igennem. Teatret og dens scene er en meget anvendelig metafor for menneskelivet, og det er en metafor, Shakespeare bruger flere gange i sine værker, blandt andet i Macbeth, men nok mest kendt i komedien As You Like It, hvor Jacques siger følgende:
”All the world’s a stage,
And all the men and women merely players;
They have their exits and their entrances;
And one man in his time plays many parts,
His acts being seven ages.”
Replikken er en melankolsk refleksion over livet og dets faser, over alderdom og død, og over det, som Shakespeare om nogen udtrykker og skildrer præcist: Dét at være menneske. Kenneth McLeish og Stephen Unwin skriver: ”The connection is made, and explored, between our most intimate dreams and the demands and rewards of the practical world at large. Above all others, this is the quality which speaks to generation after generation, to people of every nationality, and which guarantees the life in his plays and their continuing resonance. He is more than just his fame.”
Shakespeare er i vores sprog, vores følelsesliv, vores tankeverden, vores menneskelighed – derfor er hans værker så vigtige; derfor strækker hans popularitet sig langt ud over det elisabethanske og jakobinske teater, og derfor har Shakespeare stadigvæk stor indflydelse 400 år efter sin død.
Spændvidden og variationen i hyldester og events til ære for Shakespeare, fra tv- og film-adaptioner af hans værker til koncerter og udstillinger med relation til selvsamme, vidner om hvilken betydning Shakespeare har haft, og stadigvæk har. Vil du også fejre Shakespeare? Se en række af de events, der afholdes i hans navn her og her.
Kildeliste
Greenblatt, Stephen: ”General Introduction – Shakespeare’s Life and Art” i: Shakespeare, William og Greenblatt, Stephen, general editor, The Norton Shakespeare, W. W. Norton Company, Inc. 2008 / 1997, New York
Loughrey, Clarisse: ”William Shakespeare: How the UK is celebrating his 400th anniversary” – The Independent, 22. april 2016
Mabillard, Amanda: ”Words Shakespeare Invented” – Shakespeare Online, 20. august 2000
McLeish, Kenneth og Unwin, Stephen: The Faber Pocket Guide to Shakespeare’s Plays, Faber and Faber Limited, Bloomsbury House, 1998, London
”Phrases Shakespeare invented” – No Sweat Shakespeare (25. juli 2016)
Shakespeare, William: ”As You Like It”, ”Othello” m.fl. i: Greenblatt, Stephen, general editor, The Norton Shakespeare, W. W. Norton Company, Inc. 2008 / 1997, New York
Leave a Reply