Reportage fra boghandlen MIKROlit, 8200 Aarhus.
Undervejs omtales tre bøger fra MIKROlit:
Allan Lillelund: På fars side, udgivet på Jensen & Dalgaard d. 4. juni 2026.
Vagn Remme: Doggerland, udgivet på forlaget em d. 28. april 2026.
Rolf Steensig: Skål for slangen, udgivet på forlaget em d. 5. juni 2026.
Skrevet af Dagmar Elisabeth Kristensen
Foto: Dagmar Elisabeth Kristensen
Føler du dig konstant bagud med nye bogudgivelser, og har du brug for en pause fra de store forlag og kendte forfattere? Gå i MIKROlit på Trøjborg, snak med Allan og få anbefalet en mikrobog.
Nede ad den stejle trappe og inde af trædøren ligger den firkantede boghandler MIKROlit. Med det samme kommer jeg til at tænke på ”Ritter sport-generationen”, 90’ernes litteratur på skrump, hvis forfattere formede sine tekster i små firkantede blokke af tekst. Lokalet er fyldt med bøger fra gulv til loft. Ikke blot bøger, men små nichebøger fra mikroforlag. Boghandleren betegner sig selv som ”stor litteratur fra de små forlag” og forsætter: ”I Danmark blomstrer de små kvalitetsforlag op på trods af svære markedsvilkår, små midler og diverse gebyrer. Vi vil med denne butik sælge og formidle vild, skæv og prangende litteratur fra de store små!”. Den kongeblå farve fra gulvet og duften af træ spreder sig i rummet, og jeg mærker min puls sænke sig.
Hvis man bevæger sig væk fra det firkantede rum og kigger ude bagved, sidder der to mænd. Den ene hedder Allan Lillelund, og den anden hedder Vagn Remme. De er begge forfattere og ejere af to steder med bøger. Allan ejer MIKROlit og har forlaget Silkefyret. Vagn ejer Løves Bog- og Vincafé og har forlaget em og litteraturtidsskriftet uDkAnt. Det mørke baglokale danner et godt udgangspunkt for de bøger, jeg netop vil anmelde af disse to mænd. De er i hvert fald ikke skrevet i et atelier med masser af lys, luft og privilegier.
Romanen På fars side er en sårbar fortælling om den udsatte dreng Anders, der har mistet sin mor og er efterladt med sin alkoholmisbrugende far. Anders bliver den voksne og prøver at navigere i sin hverdag ved at lave tjeklister og skrive poesi. Det poetiske giver en trøst til både læseren og Anders. Anders digter for eksempel:
“Jeg er en prik på tungen/hårdt støv til natulvene/jeg er en dræbende, drømmende/ dims i munden/ en farlig cocktail kan flække/ en passende mængde kan dække/ dig til og skjule de små/ ar på sjælen/ hør nu, et hæst hyl i natten!”.
Det er svært ikke at blive rørt af Anders’ ubetingede kærlighed til sin far. Det er både en frustrerende og sørgmodig læsning. Romanen har mange lag, og det er ikke blot en fortælling om et svigtet barn, men også en fortælling om tvangstanker, kærlighed, fattigdom og sorg. Jeg er efterladt med en følelse af at ville træde ind i fortællingen og give Anders et kram. Samtidig mærker jeg også en styrke fra Anders’ poetiske stemme.
Tilbage i baglokalet sidder Vagn også og skriver. I hans novellesamling Doggerland møder vi tolv vidt forskellige noveller, men de har alle noget uforløst og et mystisk ubehag over sig. Hvis man slår Doggerland op på internettet, finder man frem til et stykke land, som er forsvundet for mange år siden. Landet blev oversvømmet og er gået i ét med havet. På samme måde viser Vagn de skjulte menneskeliv, som vi ikke hører om hver dag, og som er blevet oversvømmet af andres stemmer og historier. Han fordrejer hverdagssituationer og får læseren til at tænke over hvilken virkelighed vi lever i. Det er novellen ”Isefjordsvej, Holbæk” et godt eksempel på:
”En kvinde med et nærmest sort øje og en mand ved siden af, i det mindste er øjet så frisk, at man vel kan se, at det lige er sket, og hvorfor skulle han så gå ved siden af hende, hvis det var dét, men det er også det oplagte at forsøge at få folk til at tænke. Det ville han nok ikke, men det er jo sådan, de er, de voldelige, det er den magt, de har over offeret”.
Det uforløste i novellerne viser netop de mange problematikker og snakke vi ikke får forløst, som glider ud i sandet. Vagn finder disse og gør os opmærksomme på dem. Læsningen fik mig til at gruble over livet, hvilket jeg tror vi alle har brug for engang i mellem.
Jeg har fået fornemmelsen af, at Vagn og Allan er gode venner, og sådan har jeg det også med den sidste mand, Rolf Steensig. Steensig kan man være heldig at møde til et MIKROlitevent. Der bliver nemlig holdt både torsdagsbar, forlags aften og andre særarrangementer i MIKROlit trods det lille rum.
Skål for slangen af Rolf Steensig er en del af en trilogi med paradiset, skærsilden og helvede. Denne digtsamling udgør skærsilden. Det er en skør blanding af digte, som alle udgør en slags mellemtilstand mellem Helvede og Himlen. Der er nogle årstidsdigte, som minder mig om inddelingen i højskolesangbogen. Et af digtene hedder PÅSKE: ”Jeg har lagt et æg i din bombe”. Fordrejningen af genkendelige traditioner og hverdagsfølelser fungerer fortrinligt.
Her har du altså en forsmag på, hvad du kan møde og læse i MIKROlit, men der er masser af bøger at begrave sig i. Jeg fik lyst til at røre ved samtlige bogrygge i den firkantede boghandler, så sæt endelig god tid af til dit besøg. Og ja, der er også stakkevis af litteratur skrevet af kvindelige forfattere, selvom denne reportage ikke vidner om det.
Leave a Reply