Reportage fra Aarhus Litteraturfestival Vild Med ORD på Dokk1, d. 24. oktober 2015
Skrevet af Katrine Lund
Stine Pilgaard udgav sit værk Lejlighedssange i 2015. Det er blandt andet den, hun er i samtale om med Mai Odgaard Petersen på årets Vild med ORD. De kommer omkring værkets sproglige struktur og konstruktion, det danske sprog generelt, og hvorvidt det er truet. Stine Pilgaard fortæller også om, hvordan citater er den primære inspiration til hendes værker.
Lejlighedssange handler om mennesker og de forhold, de har til hinanden, fortæller Pilgaard. Kulissen er en andelsforening, hvor fortælleren, en 29-årig kvinde, flytter ind i en af lejlighederne. Her finder naboerne ud af, at hun har flair for at skrive lejlighedssange. Dermed får fortælleren et indblik i naboernes liv, når hun skal skrive deres sange, og i virkeligheden er det nok også det, hun har interesse i – og flair for. Fortælleren får dermed et firma, hvor hun producerer disse lejlighedssange. Udover dette skriver hun horoskoper til et ugeblad, hvor horoskoperne i høj grad kommer til at handle om, hvad hun personligt synes, kunne være godt, at der skete. Horoskoperne bliver også metaforudsigelser for selve bogens handlingsforløb, afslører Pilgaard.
Mai Odgaard Petersen spørger ind til titlen på værket, der opsummerer bogens indhold, og Pilgaard nævner, at det i virkeligheden var en arbejdstitel. ”Jeg skrev mange lejlighedssange som barn, og derfor har jeg også en kærlighed til den genre,” fortæller hun og fortsætter: ”Jeg ved, at der er tale om, at genren er ved at uddø, men det, jeg synes, er interessant, er, at vi bruger lejlighedssange som en lille fortælling om folks liv.”
Petersen spørger endvidere til strukturen i værket, og sproget har stor betydning for Stine Pilgaard. ”Mine idéer opstår tit ud fra et citat,” fortæller hun. Eksempelvis er flere af karaktererne inspireret af citater eller elementer fra den virkelige verden. Bipersonen John er eksempelvis inspireret af en brevkasse i Hjemmet, der hed ”John ser alt”. Engang da Stine Pilgaard arbejdede på et plejecenter, var der en kone, der kaldte sin mand for ”Farsen”. Han kom senere i koma, hvor hun udtalte, at ”Farsen var blevet en grøntsag”. Den frase, synes hun, var så sjov, og samtidig rummede den en dybere betydning. Det samme er tilfældet i det eksempel, Pilgaard fortæller om sin faster, som engang sagde, at hun ikke ville organdonere, fordi ”man ved jo ikke, hvor man havner”. Igen skabte dette både humor og en inspiration til at inkludere det i bogen: ”Jeg forelsker mig i en sætning, et udsagn, og så bygger jeg resten op omkring det. Idéen til karaktererne opstår ofte gennem replikkerne.”
I det hele taget er der mange referencer til det danske samfund i Pilgaards værker. På den måde bliver værket også svært at oversætte samt i høj grad tidstypisk. Blandt andet er der flere skjulte Anne Linnet-citater såsom ”tiden tæller hjertets slag.” Et tv-2 citat indgår også: ”Hele verden er fra forstanden.” Tekster kan tale med hinanden, og intertekstualiteten er et bærende element i Pilgaards værker. ”Det er spændende, at sproget er et kludetæppe af fraser, vendinger og citater. Sproget er det mest bæredygtige, vi har. Det fornyer sig selv hele tiden. Noget, jeg er meget opmærksom på, er, at sproget er så demokratisk, at det er tilgængeligt for alle. På universitetet tror man, det er et puslespil, man skal løse. Jeg ønsker i højere grad, at det ikke må ekskludere nogen,” afslutter Stine Pilgaard.
Leave a Reply