Sygeplejerske eller koldblodig morder?

Sygeplejerske eller koldblodig morder?

Sygeplejerske eller koldblodig morder?

Anbefaling af Kristian Corfixen: Sygeplejersken – En af Danmarkshistoriens mest spektakulære drabssager udgivet på Lindhardt og Ringhof d. 20. februar 2019

Anmeldt af Cecilie Bøgh Pedersen

Foto: Cecilie Bøgh Pedersen

Hvad sker der, når en person, som skal hjælpe andre mennesker, i stedet begynder at slå dem ihjel? Det er en grusom tanke, som de fleste af os slet ikke kan forholde os til. Alligevel blev dette til en realitet, da en sygeplejerske i 2015 blev anholdt på grund af en mistanke om, at hun bevidst slog patienterne ihjel. I sin nye bog forsøger Kristian Corfixen at fortælle, hvad der er op og ned i en af Danmarkshistorien mest uhyggelige drabssager, som fik det til at løbe koldt ned af ryggen på mange danskere.

Mange af os husker nok ’Sygeplejerskesagen’, som den blev døbt, hvor en kvindelig sygeplejerske fra Nykøbing Falster i 2017 blev dømt for drabsforsøg på 4 patienter. Det er en uhyggelig sag, fordi den drejer sig om en sygeplejerske, som skulle tage sig af sine patienter, når de var allermest sårbare, men i stedet slog dem ihjel og lod som ingenting. Spørgsmålet er dog, om det også i virkeligheden var hende? Hun nægtede sig skyldig hele vejen igennem og gør det stadig den dag i dag. Selvom bevismaterialerne var sparsomme, endte Christina Aistrup Hansen alligevel med at blive idømt 12 års fængsel. Men hvorfor? Det undersøger journalist Kristian Corfixen i bogen Sygeplejersken – En af Danmarkshistoriens mest spektakulære drabssager.

En grusom mistanke

Den uhyggelig historie begyndte tilbage i 2015, da sygeplejersken Christina Aistrup Hansen blev anholdt efter, at to af hendes kollegaer ringede til politiet, fordi de var sikre på, at hun bevidst slog patienter ihjel. Christinas nære kollega Pernille begyndte at mistænke Christina for at slå deres patienter ihjel og fortalte sin kæreste, Niels, som også arbejdede på sygehuset, om sin grusomme mistanke. De to sygeplejersker arbejdede tit sammen, og der skete ofte det uheldige, at patienter blev ekstra dårlige, når de havde en vagt sammen. De snakkede ofte om, at der hvilede en ’forbandelse’ over dem. Pernilles mistanke opstod efter en weekend i februar 2015, hvor en del af patienterne på Christinas afsnit pludselig stoppede med at trække vejret, selvom flere af dem havde været forholdsvis stabile. I mange af tilfældene var patienter blevet akut dårlige meget pludseligt. Da Pernille fortalte Niels om sin mistanke, ville han i starten slet ikke høre tale om, at det kunne være muligt. Pernille formåede alligevel at overbevise ham, og sammen besluttede de sig for, at Pernille skulle holde ekstra varsomt øje med Christina ved deres næste vagt sammen. Pernille blev kun mere og mere sikker i sin sag, og til sidst ringede hun og Niels til politiet for at fortælle dem, at de frygtede, at deres kollega slog patienterne ihjel.

Objektivt fortalt?

I forordet til bogen skriver journalist Kristian Corfixen, at bogen forhåbentlig skal hjælpe til en ”nøgtern og mere fuldstændig beretning om en af danmarkshistoriens mest spektakulære drabssager.” Han gør dette ved at forsøge at fremstille begge sider af sagen. Han forklarer om alt det, som gjorde, at Pernille – og flere andre kollegaer på hospitalet – blev mistænksomme overfor Christina, men også om de interne intriger, som kunne være med til, at sætte spørgsmålstegn ved Pernilles troværdighed som kronvidne. På trods af dette synes det alligevel utvivlsomt at være historien om, hvorfor Christina blev dømt for mordforsøg. Dette forstærkes af bogens slutning, hvor Corfixen blandt andet dedikerer et helt kapitel til lignende sager rundt omkring i verden, som er med til at understrege, at Christina måske ikke behøvede noget andet motiv end, at hun gerne ville være den, som reddede patienterne – et fænomen som hedder ’Münchhausen by proxy’.

”Der findes i dag nok sager fra sygehuse rundt om i verden til, at fænomenet har fået sin egen underkategori inden for genren ’seriemordere’. De bliver kaldt ’angels of death’ – dødsengle. Eller ’HCSKs’, som står for ’health care serial killers’ og er en forkortelse, især kriminologer og psykologer ynder at bruge om de få sygeplejersker og læger, som udvikler en sygelig trang til at ville det modsatte af at gøre mennesker raske.”

Mange vinkler

Problemet med motivet spillede en stor rolle i retssagen mod Christina, hvor et vigtigt spørgsmål, som hendes forsvarsadvokat stillede, var, hvorfor hun dog skulle havde gjort det? Hun var kendt for at være en god sygeplejerske, mange af hendes kollegaer roste hende til skyerne, og hun var flittig og hårdtarbejdende. Bogen er derfor også historien om det danske retssystem og handler i høj grad også om selve retssagen – eller rettere: retssagerne – som førte til, at Christina i sidste ende blev dømt. Bogen fortæller om de forskellige ofre, de pårørende, som står tilbage med flere spørgsmål end svar, om politiets jagt på beviser, om Pernilles rolle i sagen som ufrivilligt kronvidne, om Christinas kærlighedsliv, hendes datter og forældre og hendes forsvarsadvokaters syn på sagen. Slutningen på bogen kan godt synes lidt unødvendig lang, da den bruger mange kapitler på at beskrive sagens efterspil, der, om end vigtig for fortællingen, også synes at trække bogen lidt i langdrag. Til gengæld formår den at runde den grusomme historie af, når den til sidst både fortæller om, hvordan Christina har det i dag, samt hvilke konsekvenser hendes sag har haft for Nykøbing Falster Sygehus specifikt og sygehusområdet generelt. På den måde bliver bogen også en historie med mange forskellige vinkler, som giver stof til eftertanke og som stadigvæk kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på én flere år senere.