Anmeldelse af Yoko Tawada: Brudgommen var en hund, udgivet på Korridor d. 6. maj 2020. Oversat til dansk af Mette Holm
Anmeldt af Julia Duyvejonck Frøberg
Foto: Julia Duyvejonck Frøberg
I Tokyo har Mitsuko Kitamura en eftermiddagsskole, hvor byens børn kommer for at fordrive tiden. Samtidig er Tokyo sladderens og rygternes metropol, hvor børnenes mødre diskuterer Mitsukos fortid, hendes forhold til Taro og hans løsslupne natur. Tokyo bliver til et sted, der vægter mådehold og det finpolerede ydre frem for fri seksualitet. Brudgommen var en hund giver en indsigt i den japanske kultur, som dyrker det ydre og fordømmer det indre.
Anbefaling af Milan Kundera: Tilværelsens ulidelige lethed, oversat til dansk af Eva Andersen og Jiri Lichtenstein udgivet på Gyldendal i 1985.
Anbefalet af Julia Duyvejonck Frøberg
Foto: Julia Duyvejonck Frøberg
Milan Kundera udforsker, om tilværelsens lethed er ulidelig, eller om det er tilværelsens tyngde, der giver livet mening. Igennem romanen følger vi skiftevis Tomas, hans kone Tereza, Tomas’ elskerinde Sabina og hendes nye elsker, den gifte mand Franz. Tomas og Sabina holder fast på, at livet er let, hvorimod Tereza og Franz er overbeviste om, at det er tyngden, som er styrende for livet. Bogen er en moralsk gennemgang af tilfældighed og skæbne.
Anmeldelse af LindaBoströmKnausgård: Oktoberbarn, udgivet på Lindhardt & Ringhof d. 30. januar 2020, oversat af Charlotte A. E. Glahn.
Anmeldt af Julia DuyvejonckFrøberg
Foto: Julia DuyvejonckFrøberg
IOktoberbarnkommerlæserentæt ind pålivet afLindaBoströmKnausgård. Der er en smadret kronologi:Alting opleves samtidigt. Hun prøver på at holde fast på sine minder, som elektrochokbehandlingen får hende til at glemme, på den psykiatriske afdeling (som hun også kalder for ’fabrikken’). Knausgård maler et billede afden krakelerede psykiatri, men så vidt også et billede af det krakelerede menneske.
Anmeldelse af Jónas Reynir Gunnarsson: Mellemlanding, udgivet på Gyldendal d. 17. januar 2020, oversat af Erik Skyum-Nielsen.
Anmeldt af Julia Duyvejonck Frøberg
Foto: Julia Duyvejonck Frøberg
Island har et goldt landskab, der strækker sig ud i det uendelige og skaber agorafobi hos María. Men Island er også et klaustrofobisk rum, der ikke har særlig meget plads til, at hun kan (gen)vinde interesse i livet. María føler sig fanget i dette mellemstadie – i disse 23 timer hun har i sin mellemlanding i Reykjavik, før hun tager hjem til sin far i Danmark – og hun vandrer hvileløst frem mellem kedelige ekskærester, hashrygende venner, farmorens banale prædiken om ungdommens tåbelighed og det pessimistiske og melankolske byliv, Reykjavik har at byde på.
Anmeldelse af Michel Bussi: Tiden er en morder, udgivet på People’s Press d. 29. november 2019, oversat af Anders Juel Michelsen
Anmeldt af Julia Duyvejonck Frøberg
Foto: Julia Duyvejonck Frøberg
Elektrakomplekser, stereotype kvindefigurer, stædige og (til tider) magtliderlige mænd, kvinder, der vil bryde fri, begær, uløste affærer og saboterede køretøjer præsentereres for læseren i Michel Bussis krimiroman Tiden er en morder. Bogen er fyldt til randen med spænding og søger sandheden om en bilulykke, der skete for 27 år siden, men man undrer sig lidt over, om det feministiske fokus måske har fået for meget spillerum.
