Anmeldelse af Kamilla Hega Holst: 386, udgivet på Politikens Forlag d. 11 august 2023.
Anmeldt af Signe Bang Andersen
Foto: Signe Bang Andersen
386 af Kamilla Hega Holst er en roman, hvor man allerede fra første side bliver trukket ind i et intens og sitrende univers om et teatralsk trekantsdrama mellem hovedpersonen Mai, hendes kæreste Johan og hans hjemvendte ven, Daniel, fra USA. Romanen lægger sig meget op af Holsts tidligere romaner, som udforsker temaer som venskab, kærlighed, fortidens skygger og identitet.
En dag ligger der et brev ved siden af postkassen i Mai og Johans indkørsel. Brevet er fra Johans tidligere gymnasieven, Daniel, som har boet flere år i USA. Det, der står i brevet, ændrer deres liv for altid. Daniel har brug for et sted at sove, de første par dage han er i Danmark, og før Mai og Johan har set sig om, er Daniel flyttet ind hos dem i deres kæmpe villa på Frederiksberg. I starten virker forholdet mellem dem harmonisk, stabilt og ligeværdigt, indtil den dag, hvor talkoder begynder at dukke op rundt omkring i huset, som stille og roligt rusker mere og mere op i Daniel og Johans fortid. Romanen fokuserer på dynamikken mellem venskaber og kærester, og hvordan tilstedeværelsen af en tredje person kan forstyrre et ellers etableret forhold. Det er også en roman om, hvordan løgne og hemmeligheder skaber mistillid, og hvorfor Johan pludselig en dag ikke står i sin sædvanlige skjorte og slips, men i Daniels forvaskede T-shirt.
Talkoder
I begyndelsen af 386 bliver man mødt af en talkode – allerede med romanens titel, hvor betydningen er en hemmelighed, lige til slutningen af romanen. Holst har en utrolig evne til at fange læseren ved brug af talkoder og mysterier, som er et spændende og udfordrende aspekt. Gennem romanen bliver man draget ind i forsøget på at løse disse talkoder, og det giver et ekstra lag af kompleksitet til plottet. I Daniels brev fra USA, som Mai finder i indkørslen, fremtræder talkoden ”3 0 13 8 4 11”, og efter Daniel flytter ind, dukker forskellige talkoder konsekvent op på Mais linjerede notesblok:
”Tallene vokser dag for dag på Mais linjerede blok på skænken. De er skrevet med kuglepen. Hun har aldrig set Daniel med kuglepennen i hånden, men ved, at det er ham…. Hun har det ambivalent med, at de findes dér på hendes blok, som et nærvær, hun ikke forstår som andet end noget, der føles lidt invaderende men vigtig.”
Hemmeligheden bag de gådefulde talkoder er et gennemgående element i fortællingen, som udspiller sig side om side med trekantsdramaet mellem karaktererne. Talkoderne er et sprog for den sorg, smerte, bedrøvelse og kærlighed, de ikke kan sætte ord på. Det er i talkoderne, den brutale sandhed ligger, og den er både sårbar, ærlig og smuk.
Tabuiserede emner
Karaktererne er alle komplekse med deres egne baggrunde, hemmeligheder og personlige konflikter. Holst tager flere tabuer op, heriblandt sterilisering, selvmord, homoseksualitet, forældreskab, ADHD og død. Især Mais karakter har en psykologisk dybde, da hun er diagnosticeret med ADHD, og derfor tilføjer en interessant dimension til fortællingen. Læseren får straks en unik indsigt i hendes følelser og tanker:
“Hun skærer lydløst tænder, vrikker med tæerne i den samme faste rytme mod det lune badeværelsesgulv. Hun går ind i soveværelset, trækker ud i natbordsskuffen og klikker en panodil og to Ipren ud af indpakningerne. Hun sluger pillerne med sit spyt.”
Holst skaber et fokus på piger med ADHD, som ofte bliver overset og diagnosticeret langt senere i livet end drenge og mænd. Mai er en kvinde i trediverne, som bliver presset af samfundet samt af sin svigermor til at få børn. Mai selv er bange for at give sin ADHD videre til et barn, som hendes far gjorde til hende. Mais hverdag foregår i den store villa, hvor hun er hjemmegående, da hun droppede ud af 2.g i gymnasiet, fordi hun ikke kunne sidde stille og koncentrere sig. Hun prøver igennem romanen at bryde ud af sin monotone hverdag, hvor hun blandt andet møder studievejlederen Julie:
”’Jeg har ADHD’
Julie læner sig tilbage i stolen’Du er diagnosticeret med ADHD?’
’Ja’
Hun gransker Mai.
’Du er udredt og diagnoseret?’
’Det ikke noget, jeg finder på’, siger Mai
’Nej, undskyld’, siger Julie. Hun smiler
’Der bare ikke så mange piger, der har ADHD.’
’Kun en tredjedel’, siger Mai”
Livet er skrøbeligt
Romanen lægger fokus på, hvor skrøbeligt livet kan være, og hvor vigtigt det er at stå ved, hvem man er. Fortiden og uudtalte følelser kan påvirke nutiden og skabe spændinger i både venskaber og kærlighedsforhold. Mens læseren følger Mai, som hele tiden prøver at lægge bånd på sig selv for ikke at være for meget, bliver Daniel og Johan mere og mere hemmelighedsfulde. 386 er en langsomt startende roman, som bygger sig selv op og bliver mere og mere udfordrende, intens og spændende at læse. Flere spørgsmål dukker op, som handlingen skrider frem. Man sidder limet fast side efter side og higer efter at læse mere og hurtigere, for at nå til opklaring af de mystiske talkoder.
Leave a Reply