Anmeldelse af Laura Ringo: Efter kort tids sygdom, udgivet på Alpha Forlag d. 29. april 2025.
Anmeldt af Amalie Brændgaard Hansen
Foto: Amalie Brændgaard Hansen
“Der er så mange måder, døden kan stjæle vores elskede på”. Det viser Laura Ringo os i sin nye roman Efter kort tids sygdom.
Laura Ringo har flere romaner bag sig – blandt andet Fødedygtig (2020) og Grundtvig er død (2021). Og nu er hun igen aktuel – denne gang med den personlige og inderlige fortælling Efter kort tids sygdom om magtesløsheden og håbet i positionen som pårørende til en kræftsyg kæreste.
I romanen følger vi hovedpersonen Nelly, der er i 30’erne, og som bor på Lolland-Falster. Hun har i ti år arbejdet som assistent i Praktik Optik – og har efterhånden stor erfaring med tilretning af briller og kundeservice, ikke mindst. Jobbet kan hun egentlig godt lide, men hun er træt af sin chef, der gang på gang ikke anerkender hendes styrker og er led og urimelig over for hende.
Nelly er kærester med Troels, der arbejder på et botilbud. De har ifølge dem selv et godt og solidt forhold. De drømmer om et nyt køkken hvilket, i Nellys vennekreds af kvinder i 30’erne, er det helt store samtaleemne udover børn og bryllup. Men i takt med at Troels bliver indkaldt til screening for tarmkræft, sætter det langsomt alt andet i bero. Bekymringerne og nervøsiteten vokser. Nelly forsøger at forholde sig optimistisk, mens Troels (forståeligt nok) har svært ved at være i det.
Fra kæreste til omsorgsperson
Nelly oplever, hvordan deres roller ændrer sig i takt med, at sygdommen eskalerer. Troels bliver patient, og hun bliver den primære omsorgsperson. Hun oplever, hvor vigtig hendes rolle fra sidelinjen er, men samtidig bliver det også tydeligt for hende, hvilken distance sygdommen skaber mellem dem:
”Uden mig ville Troels ikke have fået noget at spise. Ingen til at handle, vaske tøj, gøre rent, hente vand, smertestillende. Uden mig ville hans brækposer ikke blive tømt. Aldrig har jeg været så livsnødvendig i hans liv, og aldrig har jeg følt mig så langt væk fra ham. Jeg ved, han er derinde et sted, men mest af alt er jeg sammen med en patient. En fremmed. En krop i smerte.”
En pårørendefortælling
Ringo sætter ord på vigtigheden af pårørende og hvordan vi, når vi møder modgang, bliver ekstra opmærksomme på hvad der i virkeligheden betyder mest her i livet.
Fortællingen satte mig i en trist stemning, og jeg må nok erkende, at jeg læste den lidt for tæt på at have mistet en nær til kræft tidligere på året. Det er hård læsning, men samtidig er det en håbefuld og rørende fortælling om det svære ved at være pårørende, hvor man bare vil gøre det så godt man kan. For hvad har den syge brug for? Hvordan støtter jeg bedst? Hvad er det rigtige og mest omsorgsfulde at gøre nu?
Romanen handler om angsten for at miste og for at dø. Om sårbarheden. Om situationsfornemmelse og hensyn. Og om aldrig at tage for givet at være rask. Og jeg kan godt lide, at romanen har autobiografiske elementer fra Ringos eget liv.
Med humor og madglæde
Som et modspil til den triste stemning er Nelly en humoristisk karakter, hvilket skaber en god kontrast til den modsatrettede melankoli. Midt i alvoren baner humoren sig vej frem i hendes lejlighedsvise overvældende handlinger, som fik mig til at trække på smilebåndet:
”Jeg kører i Føtex i Sundby for at købe de fødevarer, Troels elsker at spise og drikke. Hakket oksekød, bacon, ost, mornaysauce til lasagne, kanelgifler, mørk chokolade, lys chokolade, hvid chokolade, Snøfler, rødvin, portvin, øl, pomfritter, Miracle Whip, sure vingummier, Matador Mix, iskaffe, cola, kakaomælk, is, røde bøffer, et stort glas med bearnaisesovs.”
Og hun kunne nok blive ved med at remse op, formoder jeg. Det giver et humoristisk præg til fortællingen.
Stemningsfuld og med Grey’s anatomy-vibes
Udover den humoristiske stemning, giver bogens konkrete symptombeskrivelser og sygdomsscener mig Grey’s anatomy-vibes, og den fik mig faktisk til at blive lidt utilpas indimellem, hvilket jeg sjældent oplever ved bøger. Ringo skriver tabuer frem, som man sjældent støder på i litteraturen – bl.a. opkast, maveproblemer og operation. Hun formår på autentisk vis at beskrive de bekymringer, man ofte kan have, når man passer en, der er syg.
Ringo har beriget mig som læser med viden om optikerbranchen, øjenanatomi og tarmkræft – ikke ligefrem emner, jeg hidtil har haft det store kendskab til. Hun formår at fremkalde indre billeder på nethinden, der får tårerne frem i øjenkrogen. Og så skriver hun om det usmukke og kaster alligevel lys over livets modgang på en håbefuld og smuk måde.
Leave a Reply