Anmeldelse af Merete Pryds Helles kalendernovelle ”Mikkels mareridt – en kalendernovelle”
Anmeldt af Line Andersen.
Foto: kalendernovelle.dk
”Mikkels Mareridt – en kalendernovelle” er seneste udspil fra forfatteren Merete Pryds Helle. Hun har i løbet af sit forfatterskab leget med forskellige genrer og både udgivet kriminalromaner, radiospil, sonetter og børnebøger. ”Mikkels Mareridt – en kalendernovelle” er et nyt eksperiment, hvor man fra d. 28.08.14 til d. 31.12.14 hver dag kan læse et uddrag fra Mikkels hektiske liv ved at synkronisere sin virtuelle kalender med novellen. En helt ny æra inden for virtuel litteratur har fået sin begyndelse.
Forestil dig at klokken er 10.22, datoen siger d. 1. september. På din mobil, tablet eller computer finder du i din kalender en note, der hedder ”Mikkels Mareridt”. Du åbner den og læser et uddrag på ca. en halv A4-side om den fiktive hovedperson, Mikkels, dag. ”Min anden arbejdsdag på BS Bremseklods. Jeg giver Sanne og Herman listen over hvem der skal fyres. Jeg siger, at jeg mener, vi kan nøjes med at sende en intern mail til de berørte, da det er en generel fyringsrunde og ikke noget, den enkelte behøver at få forklaret”, skriver Mikkel i de første fire linjer af det lille indblik, vi får. Mikkel reflekterer i den femogtredive sider lange kalendernovelle, som noterne tilsammen giver, over alt fra arbejde til den forskelsbehandling, han i virkeligheden har lyst til at give sine børn.
Merete Pryds Helles novelle er ikke specielt nytænkende i sit indhold. Det er en forholdsvis simpel beskrivelse af en gennemsnitlig dansk mand, der er på vej ind i en krise i forhold til både job og ægteskab. Novellen er dog fortalt i en hudløst ærligt og næsten dagbogslignende form. Mikkel forsøger at jonglere med rollen som machomand, men er samtidig underdog på arbejdet, hvor hans kvindelige chef, Sanne, ikke er typen, man siger nej til. Han får i øvrigt øgenavnet ”Fyreseddel”, da han helt køligt fyrer femogfyrre medarbejdere over e-mail. Hvor han på arbejdet tager de nødvendige beslutninger, sejler hans viljestyrke i privaten, og det ender da også ud i en gravid kone OG elskerinde. Det eneste, der fungerer for ham, er hans løbetræning. Men selv ikke målet med den når han. Sproget gebærder sig heller ikke i den høje ende af lixskalaen, men det er til gengæld gennemført og matcher den uformelle form hele vejen igennem novellen. Man kan diskutere, om det simple sprog underbygger novellens ’kalender’-intention, eller om der i virkeligheden er tale om en gennemsnitlig fortælling, der blot er pakket ind i et spændende omslag.
På trods af det simple indhold, kan man ikke komme uden om, at genren ’kalendernovelle’ dog er nytænkende. Den giver et interessant perspektiv på sammenstødet mellem litteraturen og teknologien. Man får fornemmelsen af, at man er fluen på væggen, der i virkeligheden slet ikke burde være der. Effekten, det giver at udnytte kalenderens virtuelle platform, er speciel i forhold til, hvad jeg førhen har været udsat for i litterær sammenhæng. Mobiltelefon og computer er forholdsvis private klenodier, og det at Mikkels ”noter” pludselig befinder sig i min private kalender, giver mig følelsen af noget kriminelt. Som om jeg har hacket mig ind i en fremmeds private univers, hvor jeg i virkeligheden slet ikke har noget at gøre. Som da han fx sammenligner sin elskerinde og sin kones kønsbehåring: ”Mettes hud er så blød. Det er måske underligt, for hun har ikke hår, ikke et eneste, ikke noget sted. Ikke ligesom Helle, der mener at kvinder ligner børn, hvis de barberer deres kønshår af. Mette ligner alt andet end et barn, da hun spreder benene for mig.” Intimiteten og det forbudte aspekt, kalenderformen bringer med sig, giver blod på tanden i læsningen og skaber det spændingselement, som novellens indhold i princippet ikke besidder.
”Mikkels mareridt” fangede mig på trods af min skepsis overfor litterære medielle eksperimenter. At blive fodret med nyt ”sladder” fra Mikkels lille panikalder-univers viste sig at være langt mere tilfredsstillende, end jeg havde forestillet mig og spændingsniveauet steg for hver nyåbnet note, jeg læste. Efter min mening er Pryds Helles eksperiment lykkedes i forhold til den givne form. Selvom jeg læste novellen i ét hug, kan jeg sagtens forestille mig, hvor hyggeligt det må være at få et nyt kapitel fra Mikkels fiktive dagbog serveret hver dag. God fornøjelse.
”Mikkels Mareridt – en kalendernovelle” kan tilmeldes på: https://sites.google.com/a/kalendernovelle.dk/tilmeld/
Leave a Reply