Who run the world?

Who run the world?

Who run the world?

Anbefaling af: A History of the World with the Women put back in, af Kerstin Lücker og Ute Daenschel, oversat til engelsk af Ruth Ahmedzai og Jessica West, udgivet af History Press, 2019

Anbefalet af Cecilie Bøgh Pedersen

Foto: Cecilie Bøgh Pedersen

Margaret Hamilton reddede månelandingen, da hun skrev koden, som var nødvendig for, at Apollo 11 kunne lande på månen. Sitt Al-Mulk reddede en by, da hun overtog tronen efter sin lillebror og fjernede alle hans absurde love, som blandt andet forbød kvinder at forlade deres hjem. Kejserinde Theodora regerede side om side med sin mand og var med til at lave nogle af de første love, som beskyttede og hjalp kvinder. Harriet Tubman var en slavekvinde, som flygtede til Canada og blev en af de mest berømte abolitionister. Verdenshistorien er fyldt med kvinder – både gode og onde, mødre og krigere – men de er blevet skrevet ud og blevet glemt. Og det er på tide, at de får deres velfortjente plads i historiebøgerne ved siden af mændene.

I deres bog A History of the World with the Women put back in skriver Kerstin Lücker og Ute Daenschel om alle de kvinder, som har haft en betydning for verdenen, som vi kender den i dag. Og der er mange af dem. I bogens introduktion skriver de, at verden er fyldt med mange uretfærdigheder, men at særligt diskriminationen af kvinder er vigtig, fordi den i så lang tid blev set som fuldkommen normal og acceptabel. De starter deres bog med at fortælle om de måder, som kvinder – helt bogstaveligt – er blevet fjernet fra historien på. Mænd har historisk set simpelthen set bort fra de ting, som kvinder har bidraget med; blandt andet fandt en historiker i Mongoliet et dokument fra det 13. århundrede, hvor beskrivelser af kvinders bedrifter var blevet helt fysisk revet ud. Lücker og Daenschel forklarer, at de med deres bog ikke forsøger at omskrive verdenshistorien eller se bort fra mændenes mange bedrifter, men at de tværtimod blot ønsker at give kvinder den plads, som de retteligt fortjener. Det er ikke kun historien om alverdens kvinder. Det er historien om hele verden – med kvinder inkluderet.

Helt fra begyndelsen

Bogen er et ambitiøst projekt. Der er ingen tvivl om, at det tager tid og kræver plads at (om)skrive hele verdenshistorien, så kvinder også er til stede. Lücker og Daenschel starter deres projekt – og det er virkelig et projekt – med hele menneskehedens begyndelse i Afrika for omkring 5-8 millioner år siden og med historien om Lucy: en kvinde som levede for 3.2 millioner år siden. Herefter fortæller de om kvindelige jægere, der blev begravet med deres våben og folkene i Mesopotamien, som anså deres kongelige for at være udødelig. De fortæller om dronning Puabi af sumererne og kong Hammurabi af babylonierne. De fortæller om egypterne og faraoen, som var både menneske og gud, og hvis hustru også blev anset for at være en guddommelig budbringer. De fortæller om dronning Hatshepsut, som regerede for sin nevø, indtil han var gammel nok. Da nevøen, Thutmose III, blev gammel nok og skulle overtage tronen, havde dronning Hatshepsut gjort sig så bemærket som regent, at de i stedet regerede sammen side om side. Men fordi der nu var to ’konger’ og ingen vidste, hvordan de skulle adressere dem, blev ordet ’farao’ – som betyder ’stort hus’ eller ’palads’ – indført i stedet. De fortæller også om de magtfulde dronninger af Meroë, som var både mødre og krigere og til tider endda præstinder. Og alt dette er kun på side 40 ud af 400.

Langtrukken, men vigtig

Bogen er lang og til tider også langtrukken. Det er svært at sætte sig ned og læse den fra start til slut, fordi den vitterligt fortæller hele menneskehedens historie forfra. Selvom Lücker og Daenschel selvfølgelig også har måtte plukke og vælge, så gør de et godt stykke arbejde med at yde retfærdighed til mange forskellige verdenshjørner og folkeslag. Men fordi bogen unægteligt er fakta og ikke fiktion, kan det til tider være svært at holde fokus, når man læser den. Dette bliver kun mere problematisk, fordi bogen heller ikke helt fungerer som et opslagsværk. Man kan ikke blot slå op på en tilfældig side og begynde at læse, men man kan dog forsøge at navigere sig igennem de forskellige tidsaldre og begivenheder, og fokuserer på de dele, som appeller mest til én. Men der synes samtidig at være en vigtig pointe i dette: det er måske ikke meningen, at man kun skal læse den del af historien, som man finder interessant, fordi hele historien er, om ikke interessant, så utroligt vigtig.

Så mange historier

Én ting bliver hurtigt meget klart med dette ambitiøse projekt: Der er utroligt mange historier, som fortjener at blive fortalt, om alt fra mødre, krigere, tyranner og dronninger til slaver, tjenerinder, hustruer, forfatterinder og mange flere. Det er netop derfor, at bogen er værd at læse: fordi den ikke forsøger at male kvinder i et idealiseret lys. Den  forsøger ikke at sige, at verden ville have været meget bedre, hvis bare kvinder var blevet anerkendt noget før. Lücker og Daenschel forsøger blot at sige, at kvinder har spillet en vigtig rolle i verdenshistorien, og at mænd ikke blot kan skrive dem ud historiebøgerne, som det passer dem.

Så hvem skal læse den? Alle. Alle skal læse den og blive lidt klogere på, hvor vi alle sammen kommer fra.