Anbefaling af Albert Hytteballe Petersen: Nørrebrogade udgivet på Det Poetiske Bureaus Forlag d. 18. juni 2020. 

Anbefalet af Mathilde Bundgaard

Foto: Mathilde Bundgaard

Nørrebrogade af Albert Hytteballe Petersen betegnes på forsiden som et langdigt. Omdrejningspunktet kan der ikke herske nogen tvivl om; nemlig den travle, hektiske, altid befærdede københavnergade Nørrebrogade. 

I Hytteballes digt møder man i korte glimt mennesker og deres retning. Man ser fra gadens virvar og postyr alt fra gadens etniske grønthandlere til småbørnsforælderen med ladcyklen og et træt blik på vej mod vuggestuerne. Hytteballe fortæller om storbyens bagside og udskældte typer; om rygmærker, skudsikre veste og narkorus, om angst for politiet, om racisme, fremmedfjendskhed og småborgerlighed. Digtet igennem er en lang strøm af mennesker, trafik, befærden. Øjebliksbilleder af ting og små begivenheder, der skaber en levende og mangeartet energi.

Digtet fordeler sig over små 100 sider med stemningsfulde sorthvidfotografier undervejs. Det er delt over i adskillige mindre afsnit med hver sine små tematikker og forklaringer, alle om noget, der øjensynligt foregår på Nørrebrogade. Selv coronavirus bliver nævnt i en sammenhæng af andre, når der et sted står skrevet: 

”Vi krænker / dannebrogsflag / juletræer / store babser / tørklæder / grisemishandlede frikadeller / selv virus og andre besættelser / krænker vi med kys kram og frokost i det fri /for vi har altid været smittebærere på Nørrebro”

Alles liv alles ret

Alle de følelser; vrede, frygt, glæde, lykke, fortvivlelse er til stede på Nørrebrogade.

”En gammel hæs mandestemme / – Hvem er det? / – Trykkede forkert, hav en god aften / – Håbede det var… / – Hvem? / – Det kommer ikke dig ved”

Ovenstående er et sted, hvor Hytteballe forestiller sig, hvordan enhver dørtelefon gemmer på sin helt egen historie gennem de menneskeliv, der leves, og hvordan disse dørtelefoner er portalen indtil dem. Det er en fin opdagelse og i sig selv en hel verden af nye fortællinger. Endnu en lyder:

”En bange stemme / – Er det dig? / – Ja jeg er mig / – Jeg lukker dig ikke ind, du får pengene i næste uge / – Ok / – Er det ok, Hassan? / – Ja bare slap af, alt bliver godt”

For en jyde som undertegnede, der, trods et århusiansk postnummer, alligevel føler sig lidt skræmt af den hektiske, mangeartede storby, er dette langdigt en overvældende, sansende, næsten tenderende til en lidt eksotisk læseoplevelse. Hytteballe formår at skabe en særlig digterisk energi, der drager læseren, som var man selv beskueren på gaden. Og det var spændende at beskue og besøge Nørrebrogade for en stund.