Anmeldelse af: Som en tikken under huden af Camilla Wandahl. Forlaget Høst & Søn. Udgivet d. 17. oktober 2014.
Anmeldt af Stine Liberty Svenningsen
Foto: Bogens omslag / rosinante-co.dk
Som en tikken under huden er en stærk ungdomsroman om en ung piges kontroltab og et svært søsterforhold, der sættes på spidsen i et komplekst trekantsdrama. Romanen rammer sin målgruppe – unge piger i samme aldersgruppe som den 19-årige hovedperson – men behandler også almenmenneskelige problematikker; når man føler sig ensom og blot ønsker at tage afstand fra verden.
Kompliceret søsterforhold
I bogen følger vi hovedpersonen Vår, der fortæller sin historie fra sin plads på et fly med retning mod Grønland. Allerede her anslås den store eksistentielle krise, som pigen er i: ”Jeg er en fugl, en halvstor unge, faldet ud af reden: alene.” (5). Vår er ensom, men har måske kun sig selv at bebrejde herfor.
Med både korte og lange tilbageblik til hendes barndom og især tidlige ungdom udfoldes forholdet mellem Vår og hendes to år ældre søster Idun. Det eneste, vi som læsere ved, er, at deres forhold er gået galt et sted undervejs mellem ungdommen og flyveturen til Grønland. Men hvor toget er skredet af sporet, afsløres kun langsomt igennem bogen.
Et er dog sikkert: Idun og Vår er ikke på talefod. Vår giver ledetråde undervejs til mulige årsager til dette brud, og det står snart klart, at alle de små episoder omhandler især én særlig person – Mads. Et trekantsdrama opstår, og det er næsten givet på forhånd, at forelskelse lurer under overfladen. Men hvem er forelsket i hvem? Og hvem tør ikke indrømme det? Med spørgsmål som disse, der rumsterer i Vårs indre, rammer Wandahl plet med hovedpersonens selvbedrag og dybe usikkerhed.
Ulmende spiseforstyrrelse og manglende selvtillid
Læseren drages med ind i en forvirrende verden gennem et endnu mere forvirret pigesind. Vår føler hele tiden, at hun taber kontrollen. Hun skjuler dog sin mangel herpå over for sig selv i et enormt selvbedrag, mens jeg som læser let opfanger de faresignaler, hun sender ud til omverdenen.
Vårs spiseforstyrrelse benævnes aldrig, men ulmer på overfladen som en fysisk manifestation af hendes problematiske psyke. Hun føler sig ikke elsket, hader at se sig selv i spejlet og kæmper med svære selvværdsproblemer, der ikke just forbedres af hendes øjensynligt bedre udseende storesøster, der er Vårs konkurrent i kampen om Mads’ gunst.
Poetik og kropslighed
Som en tikken under huden rummer en stor kropslighed, hvor hovedpersonen mere ser sig selv som en sjælløs klump af kød og blod frem for et følende menneske: ”Jeg kunne ikke se, hvordan det hylster, som skulle forestille at være min krop, kunne indeholde nogle sandheder. Endda var jeg i tvivl om, hvordan det kunne indeholde et hjerte, når jeg ikke var i stand til at handle med empati, og jeg ikke var i stand til at elske.” (103).
Dette blandt talrige andre citater viser desuden Wandahls vellykkede poetiske sprogramme omkring historien. Forfatteren leger med, hvordan et forstyrret pigesind lyder, når det omsættes til poesi, som her hvor Vår er ude på én af sine mange løbeture i skoven: ”Verden flimrede, et åndedrag på kanten, næsten et gisp. Der var farver for mine øjne: rød, gul, september-sølv, der var knasen under fødderne. Sorte pletter på iris. Et øjeblik lukkede jeg øjnene. Skoven forsvandt. Min vejrtrækning: hæse stød. Mit åndedrag: anstrengt. Hvorfor jeg ikke stoppede? Stædighed.” (79).
Litteraturen som talerør
I takt med at løbetræningen eskalerer, og kroppen svinder ind, forværres Vårs forhold til sin søster. Jalousi hænger tungt i luften mellem pigerne, men Vår holder sine problemer for sig selv. Bogen er dog på sin vis Vårs talerør til Idun, som er historiens ”du.” Her kan Vår få luft for sine komplekse følelser, som hun alligevel ikke helt kan sætte ord på, men som fremstår poetisk smukke – og hermed også abstrakte og flyvske.
Camilla Wandahl er en veletableret børne- og ungdomsforfatter, og hun har med Som en tikken under huden (hendes bog nr. 20 i en alder af blot 28 år) bedrevet god litteratur for den målgruppe, bogen er skrevet til. Og med det vellykkede poetiske sprog som ramme for historien har forfatteren formået at indfange, hvad det vil sige at have et ungt pigesind, splittet mellem ønsket om kontrol og frygten for kaos – at gennemgå en krise, der udmønter sig både fysisk og psykisk, og som sender ringe i vandet ud i omgivelserne.
Er du ikke så meget til ungdomsromaner, fordi du er bange for en historie om fnisende piger og klichéfyldte plots, så læs Som en tikken under huden – og lad dig overraske.
Leave a Reply