En anmeldelse af Maurine Dallas Watkins: Chicago, opført på Aarhus Teater. Premiere d. 2. maj 2024
Anmeldt af Karoline Kjærsgaard Andersen & Anna Ramsing Lindhardtsen
Foto: Emilia Therese / Aarhus Teater
Instruktør Niclas Bendixen genfortolker den verdensberømte musical Chicago fra 1926 i bedste vaudeville-stil på Aarhus Teater. Musicalen kaster lys over jazztiden i Chicago, hvor konventioner er i opbrud, og hud, krop og stemme får frit løb. To af Littunas skribenter var med til premieren.
Chicago i 1920’erne. Det er en tid, hvor byen sitrer af kriminalitet, korruption og velbesøgte bordeller. Musikere er kommet til byen fra det nyligt lukkede red-light- og underholdningsdistrikt Storyville i New Orleans, og de har taget jazzen med sig! Det er i disse år, at kriminalreporter og dramatiker Maurine Dallas Watkins skriver musicalen Chicago. Inspireret af de kvinder, hun mødte i sin tid som rapporter, skriver Watkins om jazz babies, der er anklaget for brutale mord på deres elskere. På scenen i Chicago møder vi Roxie Hart og Velma Kelly, der begge er anklaget for mord. De kæmper om pressens opmærksomhed og forsøger at overbevise dommere, nævninge og Chicagos indbyggere om deres uskyld. De er villige til at gå langt ud over, hvad der er kulturelt acceptabelt, men det bliver langsomt tydeligt, at drømmen om frifindelse ikke længere er Roxies største drøm. Hun vil blive til noget. Hun vil være stjernen i showbiz.
Aarhus Teater satte gang i festen
Tonerne til “Al det jazz” satte gang i den to timer lange fest på Aarhus Teater. Det var en fest, som man ikke ville hjem fra, for sangene, dansen og kostumerne fortalte, at natten endnu var ung. Musicalen, der typisk bevæger sig i en sort-hvid-rød-palette, havde fået farve på, og det klædte den! Lyserød, grøn, brun og bordeaux fyldte scenen og skitserede Chicagos gader og fængsler uden at miste dramatikken. Og scenografien – ja, den skuffer sjældent på Store Scene, denne gang med blinkende Hollywood-lys og bevægelige trapper, der gav scenen dybde. Man skulle vænne sig til, at der blevet sunget på dansk, når man lytter til klassikere som “Funny Honey” og “Roxie”, men sangene var godt oversat, og særligt “Cell Block Tango” fik revet salen med på vaudevillens løsslupne energi. Sofia Nolsøe og Amanda Friis Jürgensen, der spiller henholdsvis Roxie Hart og Velma Kelly, brillerede i deres dans og skuespil. Men det var stjerner som Shirley i rollen som Mamma Moron og Jacob Madsen Kvols som advokaten Billy Flynn, der gjorde sangene fyldest.
En afsløring af skrøbelighed
Arbejdet med gestik og mimik fik navnlig Roxie Hart til at træde i karakter. Nolsøe portrætterede Roxie med en stor desperation gennem en tydelig kropskontakt til sig selv. Det gjorde det muligt for publikum at fornemme, hvor stor en drøm det var for hende at stå i rampelyset i Chicago. Særligt ved interaktionen med hendes advokat, hvor de talte om, hvordan hun kunne frikendes, var vi vidne til en så imponerende kropslig interaktion. Advokaten positionerede sig som Roxies bugtaler. Han formulerede, hvordan Roxie skulle forsvare sig i retten, hvor hun mimede til hans bud på en forsvarstale som en anden marionetdukke. Hun formåede at portrættere en lethed i kroppen, når han styrede hende, men hvor det har krævet en enorm præcision i, hvornår hun skulle spænde op i musklerne for at hoppe på det rigtige tidspunkt. Timingen heri var fænomenal, idet lydeffekten faldt på det helt rigtige tidspunkt og forstærkede indtrykket af hendes løse krop, og hvordan hun lod sig føre. Her indtog hun rummet og viste, hvor meget skrøbelighed der ligger bag hendes håb om at blive husket i Chicagos ”showbiz”. Plottet holder stadig og er måske mere relevant end nogensinde med vore dages tørst for true crime og bragende celebrity-kultur. Chicago er sjov, sexet og et godt bud på sommerens teateroplevelse.
Chicago kan ses på Aarhus Teater fra d. 2. maj til 15. juni 2024.
Leave a Reply