Anbefaling af Jan Poulsen: David Bowie – Starman 1947-2016, udgivet på Gyldendal, 25. maj 2016
Anmeldt af Charlotte Elisabeth Christiansen
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
I januar gik et af det 20. og 21. århundredes allerstørste ikoner, David Bowie, bort, efter at have udsendt den plade, der skulle vise sig at blive hans svanesang, Blackstar. Siden har forfatter, journalist og Bowie-fan Jan Poulsen udarbejdet en opdateret version af sin biografi af stjernemanden, og hans mange facetter udfoldes endnu engang. Starman er en grundig, interessant og formentligt definitiv biografi over Bowies karriere, indflydelse og virke – også set i specifik dansk sammenhæng. Og så er det et fint farvel til Major Tom, der svæver rundt i sin ”tin can” højt hævet over planeten Jorden, med kurs mod både Mars og stjernerne.
Se gerne op mod himlen og lyt til ”Starman” her inden du læser resten af denne anbefaling.
Poulsen indleder sin biografi med en fantastisk intro, der vil fryde enhver Bowie-fan (undertegnede inklusiv): Han beskriver indlevende sin første Bowie-koncert i 1976, som også var den første koncert nogensinde på dansk grund med ikonet. Koncerten var en del af Bowies Isolar Tour, og desværre blev der aldrig lavet officielle optagelser fra denne roste turné, men Poulsens ord er nok til at fremmane levende billeder på nethinden hos enhver fan, suppleret af de mange smukke sort/hvide fotos, der findes fra turnéen:
Sort stjerne, hvid hertug
Efter en rammesættende og begejstret intro går Poulsen kronologisk til værks i sin beskrivelse af Bowies kunstneriske og karrieremæssige udvikling, ligesom han gør i biografien David Bowie: Station til station – mod den næste dag (2013), som udkom for et par år siden i anledning af Bowies musikalske comeback med pladen The Next Day (2013). Starman slår ned på de vigtigste milepæle, men kommer omkring hele Bowies karriere med sine kapitler, der er inddelt efter årstal og kunstneriske perioder såsom glam-tiden og Bowies Berliner-år, og netop disse to kapitler er særligt velskrevne og -researchede; de viser i høj grad Poulsens viden om ikke alene Bowie, men om rockmusikken og glamrocken i særdeleshed, samt om kunsten og kulturen generelt. Kapitlerne er de samme som i den forrige biografi, dog er de i Starman opdateret med en række detaljer, ligesom den ajourførte biografi indeholder et helt nyt og aktuelt kapitel: ”My death waits…(2015-∞),” som handler om Bowies sidste plade, Blackstar (2016), hans død og tiden derefter. Inden biografien når så langt beskrives Bowie i forskellige perioder som både som ung, kæmpende kunstner i 60’erne, som foregangsmand i 70’erne, siden som en lidt mere svævende kunstner i 80’erne, som succesfuld skuespiller (hvor han formentligt er bedst kendt for sin rolle som Jareth ”The Goblin King” i kultklassikeren Labyrinth (1986)), som dygtig forretningsmand og billedkunster, og endelig som en musiker – og person – der genfinder sit musikalske ståsted og sig selv på ny efter nogle kunstnerisk turbulente år.
Med en lang og vidtspændende karriere som Bowies er det ikke nogen nem opgave at indfange det essentielle og få alt med på nogle hundrede sider, endsige komme omkring de vigtigste milepæle i denne korte anbefaling. Men Poulsen formår at skrive en fyldestgørende biografi med et klart overblik samt gode og væsentlige nedslag i karrieren, suppleret af en række flotte fotos af stjernemanden. Derudover er samtlige kapitler fyldt med interessante detaljer og anekdoter, fra hvordan Ziggy Stardusts frisure blev bestemt til Bowies møde med en række af hans musikalske samarbejdspartnere igennem tiden, såsom produceren Tony Visconti.
Poulsen fokuserer på musikeren og kunstneren Bowie gennem hele biografien og krydrer den med detaljer om stjernemandens privatliv, hvor det er relevant, hvilket er ganske klædeligt. Igennem sin fine balance mellem det professionelle og private formår han også at sidestille de to ting, og således bliver det tydeligt hvordan privatpersonen Bowie blander sig med kunstneren; blandt andet da han inspireret af en lang historie af sindssyge på sin mors side begynder at lege med identiteter både i sangskrivningen og på scenen med kendte figurer som Ziggy Stardust og The Thin White Duke.
Stjernemanden og det lille land
Udover det grundige, professionelle portræt er der også en anden ting, som særligt adskiller Poulsens Bowie-biografi fra de hundredevis af biografier, der er skrevet om ikonet: Poulsen sætter Bowie ind i en dansk kontekst bogen igennem med små anekdoter og nedslag, hvilket er helt unikt for en Bowie-bog. Og for en dansk fan er det særligt interessant og relevant læsning. Bowies indflydelse på den danske kunst og kultur er tydeligst i det kapitel, som Poulsen har dedikeret til Danmark og Bowies rolle her, men den beskrives og udfoldes flere steder i bogen. Danmark-kapitlet indledes med beskrivelsen af et dansk møde med Bowie: I forbindelse med TV-udsendelsen Musikbutikken (2000), gæstede Bowie Danmark, og blev interviewet af Kjeld Heick. Poulsen beretter også om andre danske møder med ikonet, og derudover gennemgår han de få danske fortolkninger af Bowie-sange som findes, heriblandt sangerinden Cæcilie Norbys versioner, da hun i 2012 fortolkede en række Bowie-sange live i DR Koncerthuset, ligesom Poulsen beskriver Bowies generelle indflydelse på danske musikere. Dette gælder også referencer til Bowie, som sangerinden Freja Loebs direkte henvisning til Bowies store nummer ”Heroes” (1977) i sangen ”Never Stop Coming Back” (2011), og den øvrige direkte musikalske påvirkning, Bowie har haft herhjemme – det er småt med den, men den er til stede. Til gengæld fylder Bowie meget i den danske litteratur, hvilket uden tvivl ville have glædet den litteraturinteresserede kunstner. Han er særligt tilstedeværende og inspirerende for 70’er- og 80’er-poeter som Asger Schnack, Michael Strunge og Søren Ulrik Thomsen. Michael Strunge var superfan, og brugte Bowie direkte i flere af sine tekster, ligesom hans debut Livets hastighed (1978) har fået sin titel efter Bowie-nummeret ”Speed Of Life” (1977) – Strunge har tilmed udtalt at han regnede Bowie for at være én af det 20. århundredes vigtigste kunstnere. Thomsen referer også til Bowie i sit forfatterskab, og han har været betydningsfuld for digteren, som ”stivnede og fornemmede ubevidst at noget nyt var på vej” da han hørte nummeret ”Starman” (1972) for første gang. En lang række af danske forfattere såsom Kirsten Hammann, Ben Q. Holm, Christina Hesselholdt og en yngre forfatter som Stine Pilgaard nævner også Bowie som inspirationskilde eller refererer til ham og hans musik i deres værker.
Selvom Bowie således har haft større betydning for litteraturen end for musikscenen herhjemme, findes der dog en helt særlig forbindelse mellem Bowie og dansk musik – Poulsen beskriver dette unikke, danske møde og samarbejde med David Bowie: Kasper Eistrup, forsanger i bandet Kashmir, beretter om dengang han mødte Bowie i forbindelse med et besøg i New York. Bowies mangeårige samarbejdspartner Tony Visconti skulle producere Kashmirs kommende plade, og introducerede i den forbindelse Eistrup til Bowie. Deres møde mundede sidenhed ud i et musikalsk samarbejde – Bowie medvirker således på Kashmir-nummeret ”The Cynic” på pladen No Balance Palace (2006). Denne beretning er ren lir for danske fans, ligesom Poulsens liste over samtlige koncerter med ikonet på dansk grund er en glimrende tilføjelse til biografien.
Stjernemandens rejse
Poulsens biografi fremstår som en hyldest til Bowie, men det er ikke en blind én af slagsen. Det er et ærligt portræt af både værket og manden, der er flerfacetteret – en legesyg og eksperimenterende kunstner, en dygtig forretningsmand, en jokester og familiefar, som levererede kunstneriske triumfer, men også oplevede at stå i kreativt stampe, hvilket Poulsen blandt andet udtrykker i sin gennemgang af Bowies mange albums. De mange facetter er med til at gøre Bowie til den store og indflydelsesrige kunstner, han var, hvilket Poulsen beskriver meget præcist med følgende udsagn:
Jan Poulsen har ikke bare begået en fremragende biografi – han har skrevet en fremragende Bowie-bog, på trods af at den ville have gavn af en grundigere korrekturlæsning, men det er en petitesse. Biografien er en ren fornøjelse at læse, og den indbyder både nye og gamle fans til at opdage og genopdage detaljer om stjernemandens liv og virke – ikke mindst med sin komplette værkfortegnelse, og jeg kan kun give både biografien om manden såvel som hans værk mine varmeste anbefalinger. Som Bowie selv og biografien om ham rigt illustrerer, rækker hans betydning og indflydelse langt ud over det 20. og 21. århundrede – for at bruge Poulsens egne ord: ”David Bowie er død, men hans værk lever.” Det samme gør hans svanesang, som jeg vil slutte min anbefaling af med – lyt til tonerne af ”Lazarus” (2016) her.
I forbindelse med udgivelsen af David Bowie – Starman 1947-2016 gæstede Jan Poulsen i foråret Kristian F. Møllers boghandel. Læs Littunas reportage fra arrangementet og mere om Bowies virke og værk her.
Leave a Reply