Knausgård er fuldstændig tom. Han flygter derfor fra et forlist ægteskab i Bergen til en ny start i Stockholm. Her genmøder han den sorthårede og smukøjede Linda, med hvem han henkastes i en lidenskabelig forelskelse. Inden længe flytter de sammen, og Linda bliver gravid. Men forelskelsen varer ikke evigt, og Knausgård har ikke glemt, at han er forfatter – en beskæftigelse,der ligesom den gravide kæreste kræver hans uforbeholdne opmærksomhed. Det er umuligt at være to steder på én gang, men Knausgård gør alligevel et forsøg.
Anmeldelse af John Cleese: Men altså …, udgivet på Gyldendal d. 10. april 2015
Anmeldt af Lea Grosen Jørgensen
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
John Cleeses selvbiografi er både stilistisk og indholdsmæssigt et ekko af den verdensberømte komikers talent og humoristiske sans. Med en blanding af sceniske erindringsbilleder og essayistiske passager tegner Cleese et portræt af sit forhold til humoren, til England, til sin familie, venner og kollegaer – og ikke mindst til sit unge jeg.
Anmeldelse af Afgrunden af Kim Leine, udgivet på Gyldendal d. 27. april 2015
Anmeldt af Lisa Emilie Jørgensen
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
I 2013 modtog Kim Leine Nordisk Råds Litteraturpris for den historiske roman Profeterne i Evighedsfjorden, der tager udgangspunkt i 1700-tallets Grønland. I hans nyeste (endnu en gang historiske) roman befinder vi os langt fra Grønland, nemlig i Finland, Danmark og Tyskland i perioden 1918 til 1944. Vi følger tvillingebrødrene Ib og Kaj, der på trods af deres forskelligheder begge prøver at finde sig til rette i både krig og fred.
Litteraturen er i konstant udvikling. Siden bogtrykkerkunstens opfindelse har oplevelsen af litteratur udviklet sig fra den traditionelle mundtlige overlevering af fortællinger til den trykte papirform. Sidenhen er den mundtlige fortælletradition langsomt mere eller mindre forsvundet, og læseoplevelsen er blevet privatiseret og dermed også individualiseret.
Forfatter Josefine Ottesen udgav i 2014 ungdomsromanen Helgi Daner med den tanke, at læseoplevelsen igen skulle fællesgøres. Udover fortællingen om Holger Danske producerede hun derfor også en række ekstramaterialer, der skulle fungere som hjælpemidler i forhold til at samle store som små om boguniverset. Hun ville forsøge at sætte fortællingen fri gennem inddragelse af bl.a. karakterkort, sange, musik og en hjemmeside, hvor læserne selv kunne skrive videre på fortællingen om den danske konge. Hun testede bog og ekstramaterialer på sytten familier, der alle meldte tilbage, at de havde nydt at læse bogen sammen. Om det var ekstramaterialerne eller blot opgaven at læse sammen, der er skyld i projektets succes, er måske svært at sige, men det er en kendsgerning, at Helgi Daner-universet fortsat udvikles af bogens fans på hjemmesiden Boggnasker.dk. Her kan fans fortsætte fortællingen om Helgi Daner og dermed holde universet i live, selv efter bogens sidste side er læst.
Ottesen er dog langt fra den første forfatter, der forsøger at åbne for nye læseoplevelser. Digteren Niels Lyngsø udfordrede for eksempel læseoplevelsen med sin digtsamling Morfeus fra 2004, hvor digtene i stedet for at fremtræde som betydningsopdelte linjer, som vi kender dem, i stedet udformede sig som figurer på papiret. Digtsamlingen adskilte sig desuden fra det traditionelle bogmedie, hvor man bladrer lineært fra venstre mod højre, ved i stedet næsten at antage karakter som et gækkebrev, der skulle åbnes på kryds og tværs og vendes og drejes for at få adgang til digtuniverset.
Andre eksempler kan findes lokalt med projektet ATLAS OVER AARHUS, hvor 40 århusianske forfattere i fællesskab skaber en slags topografi over Aarhus ved produktion af tekster om konkrete steder i byen. Teksterne skal udgives på husgavle og bænke i de kvarterer, som de omhandler.
Derudover kan man i dag iagttage en voksende udbredelse af litterære fænomener, der blander litteratur og lyd/scene, som fx i poetry slam eller digter-musikergrupper som Mouritz/Hørslev-projektet og Jørgen Leth-gruppen Vi sidder bare her.
Men er det nødvendigt at udfordre læseoplevelsen, som vi kender den fra det lukkede rum omkring bogen? Kan litteratur ikke bare få lov til at være litteratur?
Eller kan man omvendt også spørge om ikke litteraturen også er nødt til at møde os på de vilkår, som præger os i denne tid? Må den ikke gøre sig selv aktuel for os?
Da jeg modtager Josefines Ottesens seneste roman Helgi Daner, bliver jeg straks begejstret. Ikke nok med at bogen er tyk og fremstillet i et lækkert materiale, så ligner den også en lille gave, for der sidder et rødt og skinnende elastikbånd rundt omkring den. Båndet sidder dog ikke rundt om bogen blot for pyntens skyld.
