Anmeldelse af Emil Aarestrup: Erotiske Situationer, udgivet på Forlaget Gladiator d. 23. Februar 2017
Anmeldt af Thomas L. Alvarez
Foto: Bogens omslag / forlagetgladiator.dk
I 1838 udkom dét, der skulle blive Emil Aarestrups eneste udgivelse; samlingen Digte. Forlaget Gladiator har nu genudgivet digtsamlingens afsluttende cyklus, der består af 51 digte. Digtcyklussen hedder Erotiske Situationer og er et bevis på Emil Aarestrups evne til at sætte tiden i bero og åbne op for øjeblikket med sit forskønnende sprog.
Anbefaling af Tim Federle: Tequila Mockingbird – cocktails with a literary twist, udgivet af Running Press d. 23. april 2013
Af Charlotte Elisabeth Christiansen
Foto: Bogens omslag / runningpress.com
Op igennem litteraturhistorien sammenflettes litteratur og alkohol på en særlig måde. Dette bliver både tydeligt i og udenfor de litterære værker, der sommetider er blevet skrevet i en rus – absint er eksempelvis kendt for at være kunstneres ”trylledrik” med navne som ”den grønne fe” og ”den grønne muse”. Men det er ikke kun alkoholen, der har påvirket litteraturen – inspirationen går også den anden vej: Litteraturen har indflydelse på alkoholen. Dette er netop tilfældet i Tequila Mockingbird, der på én og samme tid er en bog om cocktails og litteratur; den præsenterer klassiske cocktails som litterære klassikere – med et twist.
Anmeldelse af Georges Perec: VERDENS RUM og andre tekster udgivet på Forlaget Arena d. 24 november 2016. Oversat fra fransk af Christian Yde Frostholm
Anmeldt af Anna Rosenkrands Uldall
Foto: Bogens omslag / forlagetarena.dk
Én vane kommer sjældent alene. Selv vores sprog er domineret af vaner i form af ordsprog og flittigt brugte vendinger. Tekstsamlingen VERDENS RUM og andre tekster rummer en række sociologiske tekster, oprindeligt udgivet på fransk i perioden 1973 til 1982, der fremhæver det klassificerende og det vanedominerede rum. Gennem ustandselige opremsninger af hvad der synes at være tilfældige tanker, steder, objekter, personer, genstande opfordrer Georges Perec sin læser til at gøre noget uvant.
Anmeldelse af Eva Iversen: To begravelser og en skilsmisse – Københavnerliv udgivet på Forlaget Gladiator d. 10 november 2016
Anmeldt af Imone Dahl
Foto: Bogens omslag / forlagetgladiator.dk
Det forfejlede liv er omdrejningspunktet for samlingen To begravelser og en skilsmisse, der består af fire noveller. Her møder vi en kvinde, der knapt kan holde hovedet oven vande; hun skal skilles, hendes karriere består af bleskift på demente Elise, og to af hendes gode venner er døende. Der er altså langt imellem succeserne, men på trods af novellernes umiddelbart sørgelige indhold, er det underholdende læsning – netop gennem graden af mislykke.
Anbefaling af Dennis Lehane: Verden af i går, udgivet på Forlaget Klim d 1. november 2016
Anmeldt af Maria Sommer
Foto: Bogens omslag / klim.dk
Dennis Lehane, forfatter til blandt andet Shutter Island og Mystic River, har iscenesat en gennemført film noir-inspireret gangsterfortælling i romanen Verden af i går. I en os af cigarrøg og duft af cubansk rom balancerer den på knivsægget mellem at appellere til læserens eskapistiske appetit på fortiden og at berøre universelle menneskelige problematikker – blandt andet dem man konfronteres med i rollen som forælder, der skal forberede sit barn på verden.