Anbefaling af Forugh Farrokhzad: Kun stemmen bliver tilbage, Shadi Angelina Bazeghi & Mette Moestrup (red.), udgivet på Gyldendal 2013
Anbefalet af Line Møller Christensen
Fotograf: Line Møller Christensen
Den iranske digter Forugh Farrokhzads stemme runger endnu. Hendes mørke, tidløse og kærlighedsfyldte poesi er defineret af både tungsindig skønhed og oprørsk livskraft. I 50’erne satte hun den iranske offentlighed i brand med sin stemme, der krævede kvinders ret til begær, frihed og kunstnerisk udfoldelse. …
Anmeldelse af Eiríkur Örn Norðdahls Oratormonologer – om små og store samfundsspørgsmål. Oversat fra islandsk af Nanna Kalkar.
Anmeldt af Mette Grandahl
Fotograf: Mette Grandahl
Smukt er det ikke, men heller ikke grimt. Nærmere bare ligegyldigt på en helt almindelig måde, og så alligevel ikke helt ligegyldig, for læsningen af digtsamlingen fremkalder både en reflekterende og først og fremmest en følelsesmæssig reaktion: Jeg blev super irriteret! …
Reportage om opsætningen af ”Erasmus Montanus”, som spiller på Aarhus Teater fra 16. februar til 16. marts.
Reportage af Annika Søndergaard-Albinus
Foto: Annika Søndergaard-Albinus
Lollikes moderniserede opsætning af Holbergs ”Erasmus Montanus” har allerede gået sin sejrsgang i diverse aviser og har vundet en Reumertpris siden dens debut i 2017. Grunden er sandsynligvis, at publikum virkelig udfordres og underholdes; mange samtidsproblematikker afsløres som tidløse, når dette skuespil behandler konflikter, man genkender, på trods af at det har mere end 250 år på bagen. Man kommer dog ikke uden om at teateret som medie har forandret sig. Der er flere muligheder både rent teknisk og samtidig er der en villighed til at lege med mediet i denne opsætning.
Anmeldelse af Marie Brixtofte: Kun når det regner, udgivet på Gyldendal d. 21. januar 2019
Anmeldt af Simone Eriksen
Fotograf: Simone Eriksen
Marie Brixtoftes selvbiografiske fortælling Kun når det regner giver forståelsen af misbrug et nyt perspektiv. I fortællingen beskriver Brixtofte sin opvækst med en alkoholiseret far. Hun giver derved misbrugspårørende en stemme, og giver et indblik i et liv, hvor man som pårørende er i konstant kamp mod at råbe op, og om at tie om et familiemedlems misbrug.
Anmeldelse af Christina Hesselholdt: Virginia Is For Lovers, udgivet på Rosinante d. 22. februar 2019
Anmeldt af Hans Peter Madsen
Foto: Bogens forside // rosinante-co.dk
Christina Hesselholdt skriver om et virkeligt mord, men Virginia Is For Lovers er ikke en true crime-bog. Det er ikke mordet, men usunde familierelationer, de etiske problemer ved at skrive om virkelige mennesker og, vigtigst af alt, brandgodt sprog, der rigtigt interesserer Hesselholdt. Lyder det alt sammen som nonsens i dine snavsede ører? Så skynd dig dog at læse bogen i stedet for denne anmeldelse. …