Anmeldelse af Erling Jepsen: Hjemmefra – familiehemmeligheder 2, udgivet på Gyldendal d. 16. august 2019
Anmeldt af Cecilie Bøgh Pedersen
Foto: Cecilie Bøgh Pedersen
Bølgen af autofiktiv litteratur, som har ramt hele norden og særligt har taget fart de seneste par år, ser ikke ud til at stilne af lige foreløbigt. Erlings Jepsen tilsluttede sig denne forholdsvis nye genre med Kunsten at Græde i Kor fra 2002 og senest i 2016, da han udkom med Gramhavet. Nu er han klar med efterfølgeren, der følger hovedpersonen Erlings rejse fra hjemmet i Gram til kollegieværelset i Haderslev. Selvom Erling ser frem til at flytte til en større by og gå på gymnasiet, så kan han ikke helt slippe Gram og sine familiehemmeligheder, og i et desperat øjeblik kommer han da også til at fortælle sine nye klassekammerater, at hans rigtige forældre er fra København og er gået under jorden.
Anmeldelse af Yu Hua: Kina i ti ord, udgivet på Forlaget Klim d. 16. august 2019, oversat og med forord af Anne Wedell-Wedellsborg
Anmeldt af Nete Bækgaard Hermansen
Foto: Nete Bækgaard Hermansen
Selvom titlen antyder det, er Yu Huas anekdotiske essay-roman om hjemlandet Kina langt fra kun 10 ord lang. Den tager derimod udgangspunkt i 10 begreber, som forfatteren forbinder med sit folk og sit land. Herigennem udruller romanen temaer om kulturrevolutionen, den kinesiske kultur, den økonomiske udvikling og forfatterens egne barndoms- og ungdomsminder.
Anmeldelse af Joris-Karl Huysmans: Mod strømmen, udgivet på Det Poetiske Bureaus Forlag d. 22. august 2019, oversat af Anette David, med forord af Robert Baldick
Anmeldt af Hans Peter Madsen
Foto: Emma Nyby Hendriksen
Kultklassikeren Mod strømmen(1884) er endelig udkommet på dansk. I romanen afsondrer adelsmanden Jean des Esseintes sig fra verden som et andet kældermenneske for at give sig hen til meditationer over alt fra kunst og litteratur til eksotiske planter og parfumefremstilling. Det er en sprogligt overdådig bog med stor litteraturhistorisk betydning, som det er en glæde langt om længe at have adgang til. Den er også dødkedelig.
Anmeldelse af Isabella Hammad: Pariseren udgivet på Politikens Forlag d. 15.08.2019. Oversat af Nete Harsberg og Lea Carlsen Ejsing.
Anmeldt af Anna Rosenbæk Fynbo
Foto: Anna Rosenbæk Fynbo
Under 1. verdenskrig rejser den unge Midhat Kamal til Montpellier i Frankrig fra Nablus i Palæstina for at studere medicin. Den lige så unge og debuterende forfatter Isabella Hammad skriver i sin roman Pariseren sin egen families historie. Romanen er en episk fortælling om at finde sin egen identitet på et turbulent tidspunkt i verdenshistorien samtidig med, at den skildrer Palæstinas historie om kampen for uafhængighed.
Anbefaling af Chimamanda Ngozi Adichie: Americanah,udgivet på Gyldendal d. 1 juli 2015. Oversat fra engelsk af Susanne Staun
Anbefalet af Ninna Schrøder
Foto: Ninna Schrøder
Chimamanda Ngozi Adichie leverer her en fiktiv biografi, som overgår al forventning til et afrikansk og amerikansk kulturmøde. Hun skaber med romanen en identitetsundersøgelse, som er af højeste kvalitet. Igennem en knivskarp analyse fra romanens hovedperson, bliver både de nye amerikanske bekendtskaber hun får, og hendes gamle afrikanske rødder sat under lup.