Anmeldelse af Vigdis Hjorth og Line Norman Hjorth: Kristin må væk, udgivet på Turbine d. 2. marts 2023. Oversat fra norsk af Karen Fastrup.
Anmeldt af Johanne Lehmann Daugaard
Foto: Johanne Lehmann Daugaard
Vigdis Hjorth og Line Norman Hjorth er mor og datter. I Kristin må væk samlæser de romantrilogien Kristin Lavransdatter af nobelprisvindende Sigrid Undset fra 1920. Undsets romaner sætter en glohed samtale i gang mellem Vigdis og Line, hvilket har resulteret i Kristin må væk – en både gendigtning af og samtalebog om første del af Undsets trilogi (Kransen).
Samtalen mellem Vigdis og Line bærer præg af, at de er fra to forskellige generationer. Læsningen af Kristin Lavransdatter bringer flere vigtige emner på banen – heriblandt kærlighed, ligestilling og patriarkatet – som ofte opfattes forskelligt af henholdsvis mor og datter. På den måde er Kristin må væk en vekselvirkning mellem et stykke ældre, gendigtet litteratur og en vedvarende diskussion af dette stykke litteratur, som tvinger læseren til at tænke diverse tematikker ind i samtiden.
Nutid, datid, de samme problematikker for altid
Kristin må væk foregår i 1300-tallet, hvor den unge pige Kristin vokser op med sine forældre og søster i den lille bygd, Jørundgård. Hun er sine forældres kæreste eje og tager på ture med sin far og hans mænd op gennem det barske, norske landskab. Men livet for en ung kvinde i 1300-tallet er ikke så rent og uskyldigt, hvilket Kristin snart må erfare. Flere scenarier i den blot 130 sider lange bog (hvor en god del af siderne som bekendt består af samtalen omkring romanen) peger på patriarkalsk undertrykkelse af kvinder, herunder Kristin selv. Dette ses blandt andet, når den hjælpsomme fru Åshild udstødes som en sær hekseskikkelse, folk ikke vil kendes ved, når Kristin bedes holde svære tanker og følelser for sig selv for ikke at overbebyrde sine forældre, og ikke mindst når Kristin, efter at være blevet udsat for forsøg på voldtægt af drengen Bentein, udskammes og udsættes for victim blaming af alle omkring hende:
“Men du lod Bentein lege med dig. Spørg du bare Gunhild, Lavrans, hun vaskede snavset af din datters ryg, og spørg alle mændene som var i biskoppens stue nytårsaften hvor Bentein hånede Arne fordi han havde ladet Kristin gå uden at få sin vilje med hende så han stod tilbage som en nar. Så lod hun Bentein gå under sin kappe på vejen hjem og ville lege dem samme leg med ham.”
Især denne og lignende passager fra Undsets roman får mor og datter til at diskutere kvinders vilkår gennem tiden.
En feministisk genlæsning
Af Kransens knap 400 originalsider har Vigdis og Line valgt at tage fat om de passager i romanen, som skildrer Kristins oplevelser med at blive behandlet uretfærdigt. Dette bringer både personligt erfarede hændelser og samfundsmæssige fænomener, såsom #MeToo, på banen. Til trods for at Vigdis er født i 1959 og Line i 1983, bliver de to kvinder enige om, at der var en mening med de mange og centrale kvindeskildringer i Undsets forfatterskab. Allerede i 1920’erne skrev Undset en hel romantrilogi om en kvindes liv i 1300-tallet, hvorfra der kan trækkes tråde til nutiden og det 22. århundrede:
“Den moderne kvindes erfaringer ligner Kristins, der er en ubrudt linje mellem dem. Hvor meget har egentlig ændret sig på de hundredvis af år der er gået siden middelalderen som Sigrid Undset skildrer den, til den dag i dag?”
Med Kristin må væk puster Vigdis og Line liv i en yderst vigtig og aktuel samtale, hvis springbræt er en 100 år gammel roman om et samfund, der fandt sted for 700 år siden. At bogen på den måde rummer hele tre forskellige tidsperioder understreger blot vigtigheden af at tage emnet alvorligt.
Leave a Reply