Barok økoskrift

Barok økoskrift

Barok økoskrift

Anmeldelse af Jonas Rolsted: ABANDON – GREEN LANGUAGE, udgivet på Gyldendal d. 28. august 2015

Anmeldt af Sandra Cecilie Quist Lund

Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk

”Vi lå ved stranden og spiste bakskuld. Der kom sand ind i dit stramme blodfarvede kød. Der dryssede sand ud af dine trusser da jeg tog dem af om aftenen. De var jordfarvede, okker, som det lys der lå over alting. Din mund var et mørke jeg ikke kunne finde noget lys der kunne slukke.”

Prosalyrisk graver Jonas Rolsted i sorgens sproglige materiale. Hans anden bog, ABANDON GREEN LANGUAGE, er en undersøgende væven mellem menneskets og naturens sprog. Jeget bliver forladt (ABANDON) af et du, og heraf affødes GREEN LANGUAGE. Rolsteds næsten monotone stemme repeterer bl.a. over dette tema: ”Jeg har en brand der sover i skoven. Jeg har en skov der sover i branden. Jeg har en søvn der brænder i skoven.” Variationer over sætningernes længde, ord, motiver og tonalitet komponerer stilfuldt en tekstlig kværn, den kornede stemme, der på skift opløser og avler nye betydninger. Sproget er musikalsk støj, der i sin stil mimer fx Bachs Goldberg Variationer. Bogen er barok i sin skrift og portrættering af sorgens materialitet: Den forholder sig til ’det der er’, men ’det der er’ er i opløsning, organisk og på vej væk.

Skriften og sorgen fremstår stærkt kontrolleret og lukket for dernæst at åbne sig kaotisk og støjende. Dette lukkede, og til dels mystiske, aspekt af teksten balancerer fint og bliver ikke en barriere i læsningen af bogen (se fx denne anti-sætning: ”Lyssprog. Hjortesprog. Lysdød. Hjortedød.”), men understreger netop det fortættede mørke, tabet skaber; mørket, ’du’ efterlader, mørket i det af sorg producerede samfund. Skriften vender sig mod naturen, bort fra mennesket: ”Det er humanismens vinter” og: ”Du var ikke i drømmen. Naturen er en magtfuld lomme. Ikke al sorg producerer samfund. Men den vestlige verdens sorg gør. Det er snart sommer.” Naturen er mørk, altopslugende som Rolsteds kornede stemme. Kærlighedstabet og den efterfølgende sorg forbindes med tabet af naturen:

”Jeg ved du bløder. Jeg ved at blod er lige på grænsen, hele tiden lige på grænsen, på grænsen til at blive noget andet. Jeg længes efter skovene. Jeg ved det er dine øjne. Jeg kan ikke huske det. Jeg ser hvordan du ser anderledes ud om natten. Jeg ser at blodet er skoven. Jeg længes efter omsider at ligne dig”.

Bogen er inddelt i en prolog efterfulgt af kapitlerne: ABANDON, GREEN LANGUAGE, JEG LÆNGES EFTER SKOVENE, SKOVENE, STILHEDENS TÅRNE, og herefter følger de tre indledende kapiteltitler i omvendt rækkefølge. SKOVENE er henlagt i en oldtidslignende, mytisk sagnverden og beretter om et kærlighedsforhold, mens STILHEDENS TÅRNE finder sted i Iran, hvor jeget rejser i et goldt landskab. De to kapitler er selvsagt slående kontraster mellem det kødelige og det golde, men har det til fælles, at de undersøger en tingslig materialitet. Iran-stykket, hvor jeget forholder sig registerende til sine omgivelser, kvinderne og det forbudte, fungerer særdeles godt og hæver sig over de foregående kapitler i bl.a. stemmens nøgternt registrerende insisteren på omgivelsernes iboende materialitet. Det forbudne konkretiseres, og udsagnet ”Jeg så noget jeg ikke skulle have set” bliver håndgribeligt med kvindens tildækkede hår, tørklædet der falder, mørket og tågen, jorden, sandet.

”Forlad sorgen. Forlad naturen.” skriver Rolsted efterfulgt af helt sorte sider, der starter og afslutter bogen i mørke. Teksten og sorgen fremtræder organisk og i bevægelse, på grænsen til noget andet. Vi vender tilbage til sandet, jorden, når jeget trækker duets trusser af. Blod og sand løber fra hendes underliv. Jeget slikker blodet. Rødt mørke og okker.

Rolsteds skrift udmærker sig ved at være undersøgende – poetisk og altid i bevægelse. Teksten er formfuldendt styret af en barok økologi; en på én gang nænsom økonomisering med sproget og en ødsel højstemthed.

Jeg griber mig selv i at nynne: ”Solen er så rød, mor / og skoven bliver så sort…” Ja, eller: Sorgen er så rød.

Lyt til Pharmakons Abandon som jeget gør i ABANDON GREEN LANGUAGE. Soundtrack til bogen: https://www.youtube.com/watch?v=PdIcW18n_cg