Anmeldelse af Morder-Anders og hans venner (samt en uven eller to), udgivet på Modtryk d. 27. november 2015
Af Charlotte Elisabeth Christiansen
Foto: Bogens omslag / modtryk.dk
Med Morder-Anders og hans venner fortsætter Jonas Jonasson i samme spor som med sine to foregående romaner, Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt og Analfabeten der kunne regne. Det er en humoristisk fortælling om at snyde sig igennem tilværelsen, hvor Gud og hvermand betragtes med et ironisk, drillende blik.
Anmeldelse af Yu Hua: At leve, udgivet på Klim d. 30. november 2015
Anmeldt af Mia Nikander
Foto: Bogens omslag / klim.dk
I Yu Huas At leve bliver læseren konfronteret med Den Kinesiske Revolution og dens indflydelse på en helt almindelig borger i et lille landsbysamfund. Det er et indblik i et afsnit af verdenshistorien, som vi sjældent hører om i den vestlige verden. Historien er rørende og skarp, omend til tider en anelse overfladisk i forhold til det potentiale, som handlingen har.
Anmeldelse af Erlend Loe: Enden på verden som vi kender den, udgivet på Gyldendal d. 2. februar 2016
Anmeldt af Anne Skov Thomsen
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
Vi troede nok, vi havde set det meste og mere til, men Erlend Loes storslåede punktum for trilogien om Doppler overskrider alle civilisationens grænser i en episk fortælling om, på trods af tvivl og alverdens morads, at finde hjem.
Anmeldelse af Rúni Weihe: Mursejler, udgivet på Arkiv for Detaljer d. 5. december
Anmeldt af Camilla Engkjær Laursen
Fotograf: Camilla Engkjær Laursen
Rúni Weihe har begået en roman, der halter efter, når det kommer til sproglig finesse, plotudvikling og karakteropbygning; en flad læseoplevelse om ulykkelig kærlighed, om ensomhed og om at gå i hundene langt væk hjemmefra – og om en mursejler, der ikke spiller nogen afgørende rolle.
Anmeldelse af Kim Karmark: Ud i det hvide, udgivet på Byens Forlag d. 3. december 2015
Anmeldt af Sophie Dolmer
Foto: Bogens omslag / byensforlag.dk
Med sin debutroman skildrer Kim Karmark en kvindes skrøbelige sind og hendes balancegang mellem livet og den snehvide intethed. Ud i det hvide må vække frustration hos enhver, der læser i håb om en bevægelse ud af livets mørke sider. Trods denne konstante higen efter den manglende ”ja-hat” formår Kim Karmark at indprente en stemning, der hænger over hovedet på én længe efter, at bogen er læst.