Anmeldelse af Johanne Kirstine Fall: Om natten havet, udgivet på forlaget Gladiator d. 14. Maj 2020
Anmeldt af Lærke Marie Holm Fredsøe
Foto: Lærke Marie Holm Fredsøe
Om natten havet er efterfølgeren til Der er altid nogen at befri og fortsætter fortællingen om Katrina. Det er en følelsesladet fortælling om hendes skrøbelige liv i de dybe afhængigheders skygger. Hendes desperate forsøg på endelig at kunne forbinde kroppen til identiteten. En selvstændig fortælling, der adskiller sig fra den første på så mange måder, at selv Katrina fremstår som en spaltning af sig selv. Romanen skaber altså et billede af en helt anden person, end den som læseren oplevede i Der er altid nogen at befri.
Anmeldelse af Stine Pilgaard: Meter i sekundet, udgivet på forlaget Gutkind den 15. maj 2020
Anmeldt af Camilla Weber Farver
Foto: Camilla Weber Farver
I et rødt murstenshus i Vestjylland, mellem vindmøller, køer og begejstrede højskoleelever, bor en lille familie på tre: mor, far og barn. De er flyttet dertil, fordi faren har fået arbejde som forfatter-lærer på den nærliggende højskole. Moren er med som påhæng, og det er hendes bestræbelser på at finde en plads – i fællesskabet, moderskabet og trafikken – der er romanens omdrejningspunkt.
Anmeldelse af Tine Høeg: Tour de chambre, udgivet på Gutkind d. 27. maj 2020
Anmeldt af Rikke Bliksted
Foto: Rikke Bliksted
Det gør ondt, når vi mister nogen, som vi holder af. Derfor kan det være rart at dele sin sorg med nogen. Men hvad, hvis ens forbudte flamme, der er kærester med ens bedsteveninde, dør – hvad gør man så? Tine Høegs Tour de chambre fortæller, hvordan fortrængte følelser pludselig kan vækkes og overtage ens liv.
Anmeldelse af Clarice Lispector: Stjernens time, udgivet på Gyldendal d. 28. maj 2020. Oversat til dansk af Trine Lykke Prado
Anmeldt af Emma Thastum Skjødt
Foto: Emma Thastum Skjødt
Stjernens time fortæller historien om den unge, brasilianske kvinde Macabéas usynlige og elendige liv i den hektiske millionby Rio de Janeiro. Men selvom Macabéa selv mener, at hun er ubetydelig og ikke mere værd end kold kaffe, lyser historien om hendes liv op i et sprog fyldt med humor, hjertevarme og kærlighed.
Anmeldelse af Yoko Tawada: Brudgommen var en hund, udgivet på Korridor d. 6. maj 2020. Oversat til dansk af Mette Holm
Anmeldt af Julia Duyvejonck Frøberg
Foto: Julia Duyvejonck Frøberg
I Tokyo har Mitsuko Kitamura en eftermiddagsskole, hvor byens børn kommer for at fordrive tiden. Samtidig er Tokyo sladderens og rygternes metropol, hvor børnenes mødre diskuterer Mitsukos fortid, hendes forhold til Taro og hans løsslupne natur. Tokyo bliver til et sted, der vægter mådehold og det finpolerede ydre frem for fri seksualitet. Brudgommen var en hund giver en indsigt i den japanske kultur, som dyrker det ydre og fordømmer det indre.
