Anmeldelse af Jan Kjærstads: Berge, udgivet på Aschehoug, d. 23. august 2017
Anmeldt af Rikke Bliksted
Fotograf: Rikke Bliksted
Hvem er det egentlig, der skal afgøre, om et menneske er skyldig eller uskyldig? I dag kan det være en meget kompliceret proces, fordi medierne påvirker domstolenes bedømmelsesgrundlag. Jan Kjærstads Berge skildrer dette skyldsspørgsmål, hvor læseren både hører en journalist og en dommers beskrivelse af en mulig gerningsmand, og deres tanker omkring sagen. Romanen tager fat i et relevant spørgsmål: Om det er muligt at forholde sig objektiv og retfærdig som dommer, når medierne på forhånd har stemplet en mand som værende skyldig?
Reportage fra Trøjborg Beboerhus, d. 26. november 2017
Af Sophie Dolmer
Foto: Geart Tigchelaar
Iblandt Tordenskjoldsgades allerede juleoplyste livlighed hænger et stort, praktisk skilt, der med blåt råber ”Eduards Auto” – ikke noget, der umiddelbart associerer til æstetisk swung. Bevæger man sig igennem porten vil man alligevel opleve, at den lille lomme på Trøjborg ejer mere end biler og autolak. Her ligger nemlig Trøjborg Beboerhus, og det har det gjort i næsten fyrre år. Igennem dem alle har det vrimlet med kulturelt interesserede mennesker, der laver keramik, spiller musik, danser tango og meget mere. Aktiviteterne er mange, men denne søndag aften i november er det omkring ordene, at de knap tredive fremmødte mennesker samles. En gruppe på ni vidt forskellige digtere læser op på skift, og som aftenen skrider frem bliver stemningen kun varmere og varmere.
Anbefaling af Lean Nielsen: Ballader om Vold og Ømhed, udgivet på Gladiator d. 3. august 2017.
Afmeldt af Anders Holbæk
Fotograf: Anders Holbæk
Vold og ømhed i alle facetter bliver, som titlen lover, udforsket i Lean Nielsens selvbiografiske værk Ballader om Vold og Ømhed. Med en nøgternhed og en ligefremhed fortæller Nielsen i balladesamlingen om sit liv, fra da han var fjorten til sytten år gammel. Her spiller han elegant på de forskellige betydninger af ordene i titlen, med ømhed forstået både som en let smerte eller følsomhed overfor samme og som en blidhed eller en nænsomhed. På samme måde bliver vold forstået både som den fysiske beskadigelse af andre og den kontrol eller det herredømme, der ofte følger med dette.
Reportage fra BogForum, Mette Carla Albrechtsen og Lea Glob om VENUS, Bella Center Copenhagen, d. 10. november 2017
Af Mia Nikander
Fotograf: Mia Nikander
På første dag af årets BogForum 2017 kom det på Fag- og Debatscenen til at handle om sex, specifikt kvinders seksualitet, da Mette Carla Albrechtsen og Lea Glob kom for at tale om deres udgivelse VENUS, som er baseret på dokumentaren af samme navn fra 2016.
Reportage fra BogForum, Liv Duvå og Andreas Pedersen i samtale med Lars Bukdahl og Anne-Marie Mai, i Bella Center Copenhagen, d. 10. november 2017.
Af Imone Dahl
Fotograf: Imone Dahl
Nye forfattere melder sig konstant på forfatterscenen, men er deres litteratur nu også så god og spændende, at man gider at købe bogen? Fredag på BogForum hjalp Litteratursiden mig med at tackle denne overvejelse, for her snakkede forfatterne Liv Duvå og Andreas Pedersen om, hvad deres debutværker kan byde på. Resultatet var ganske givende, for jeg gik hjem en bog rigere, da jeg endte med at købe debutromanen Vi er vel helte af Liv Duvå.