Anmeldelse af Frida Hjeresens digtsamling Standby, udgivet på Byens Forlag d. 18. november 2020.
Anmeldt af Ninna Grethe Schrøder
Foto: Ninna Grethe Schrøder
Frida Hjeresen har med sin debut Standby kastet et lyrisk blik på starten af coronakrisen tilbage i foråret 2020. Da vi stadig står midt i krisen i dag og den raser mere end nogensinde, bliver de sanseindtryk, som er nedfældet i dette værk, enormt relevante. Især for os der trænger til at få sat ord på de tusindvis af tanker, der kommer i en tid som både er kaotisk og stillestående. Med humoristisk sans og forståelse for alvoren i den usædvanlige situation, indkapsler Hjeresen en autentisk oplevelse af krisen, der både får smilet og tårerne frem, men vigtigst af alt, omfavner de følelser vi alle har haft, så vi kan føle os mindre alene.
Jeg har interviewet Hjeresen selv for at få et dybere indblik i tankerne bag digtsamlingen og hendes motivation for at skrive, og de tanker supplerer i denne anmeldelse mit eget indtryk af værket. På 73 sider tager Hjeresen os med ind i sin stue, til Mexico, ud i parken, på stranden og i den digitale vindueskarm hos veninden der skåler med hende.
”I det mindste kan vi skåle
Og selvom det ikke siger
Klik
Når glassene rammer hinanden
Så sidder du alligevel med samme
Blik
Og smiler til mig bag en fedtet rude”
Det er et intimt møde med en ung kvindes følelser under en pandemi og spekulationer over hvorfor mindre kropskontakt er mere akavet. Igennem hele sit liv har Hjeresen skrevet refleksioner ned om livet, og derfor kom det som en naturlig del af hverdagen at skrive om corona, da hverdagen pludselig blev lang. Nogle digte trækker også tråde tilbage til fortiden og besøger befrielsen d. 4. maj, som en hentydning til en tid hvor vi var endnu stærkere i en global krise under 2 verdenskrig. Alt dette etablerede sig i en udgivelse, som forbliver betydningsfuld, da det også er vigtigt at mindes denne specielle tid i fremtiden. Det understreger Hjeresen også da jeg får spurgt ind til inspirationen og motivationen til denne digtsamling: ”Jeg kunne se at i takt med at jeg skrev mere og mere ned, skrev andre også om deres liv på de sociale medier, som endte med at blive en del af inspirationen til digtene. Der var et fællesskab omkring tidsfordriv, hvilket var smukt i sig selv, og den fordybelse i andres tanker er noget vi kan tage med os i fremtiden til at finde på løsninger i fællesskab, når kriser kommer snigende. ”
Kanel i Mexico
Hjeresen formår at udnytte de sparsomme begivenheder under lockdown til at kreere en verdensomspændende odysse, som nedenstående digt spiller meget på.
”Jeg sætter kanelsneglene i ovnen
Sætter mig i vindueskarmen
Åbner vinduet
Mærker solen
Forestiller mig at jeg ligger på en strand
I Mexico
Skal til at tage en slurk af min drink
Jeg bliver afbrudt af duften af kanelsnegle
I min lejlighed
Mexico må vente”
Et øjeblik i solens stråler og hun er straks i Mexico. Det er hvad en isoleret tilværelse også bringer med sig. En fantastisk fantasi og evnen til at udnytte de glæder der er. Universelle nydelser som rejselyst, venskab, familie og takeaway bliver her sat under lup og skåret ind til benet. Især den trang der opstår til at mødes med hinanden, når vi ikke kan mødes, fanger Hjeresen igennem sin poesi. Vi vil lave planer ud af ingenting, fordi det er en meget vigtig del af livet at være sammen med dem vi holder af. Digtsamlingen giver hermed ikke kun efter for den isolerede tilværelse og fokuserer på stilstanden, selvom titlen er Standby, men den balancerer også mellem fokusset på alvoren, det surrealistiske og det positivt humoristiske.
”Jeg vasker mine hænder endnu engang
Begynder at bage
Som aldrig før
Jeg tænker på, hvor mange der mon bager
Med mig
Lige nu”
Lys i mørket
Da jeg spurgte Hjeresen om hvor den snigende humor kom fra i det at bage som aldrig før, midt i en kaotisk og skræmmende tid, svarede hun: ”Jeg så mig selv stå og virkelig gå op i hvor blød den her dej var og blev fanget af det mange blev fanget af, en massebagning, og kunne se det komiske i at der er en kæmpe krise, men surdej er alligevel det der fylder allermest. Jeg kunne selv smile midt i den alvorlige situation og det skulle med i min digtsamling, som et lysglimt mellem de mindre muntre indslag, da det at kunne grine af sig selv hjalp mig igennem krisen.”
Tilgængelige digte
Selvom digtsamlingen har humoristiske indslag og også fokuserer på genåbningen af landet, så er der en tanke bag den måde Hjeresen har opbygget stemningen på. Hun afslutter med fem usikre digte for at understrege den tvivl, som stadig kommer i takt med de skiftevis neddroslede og tiltagende restriktioner. Den vekselvirkning kommer til syne i værket for at give et realistisk billede af vores situation. Alt bliver godt igen og forventninger til fremtiden bliver ikke skudt ned, men netop igennem usikkerheden illustrerer Hjeresen også en ny fremtid for os alle i en verden der er evigt forandret. De store overvejelser i værket bunder ikke i et komplekst filosofisk sprog, men kommer derimod til udtryk i et lettilgængeligt format og det var der også en mening med, som Hjeresen selv udtaler: ”Digte, som er tilgængelig for alle i kraft at et hverdagsagtigt sprog, giver en udvidet mulighed for at afprøve den lyriske genre. Især hvis man er ung og gerne vil læse om noget der resonerer hos en selv, så er Standby et godt sted at starte”. Det kan være lige givende at læse digtsamlingen i sit tænkte format, men det har også en stor fordel at bladre igennem værket og finde frem til de situationer, som netop vækker noget i en selv. Hvert digt har sin egen historie, og derfor kan man læse digtsamlingen forfra, bagfra og midtfra. Der er noget for enhver smag.
Leave a Reply