Anmeldelse af Mads Damsø: Solitaire, udgivet på Forlaget Forår d. 30. januar 2021
Anmeldt af Ninna Schrøder
Fotograf: Ninna Schrøder
Mads Damsø har en umættelig trang til at overraske, og det har han sandelig også gjort med sin nyeste roman Solitaire, som udkommer midt i en historisk ualmindelig periode på vores alles tidslinje. Ligeledes er romanen ualmindelig, med et tosidet spor der præsenterer et kærestepars forskellige syn på forholdets kompleksiteter. To jeg’er der beretter om henholdsvis en isoleret tilværelse i en bunker, meget lig en beretning om et lockdown liv, og om faren ved at blive efterladt alene i et fælles hjem.
Anbefaling af Paul Auster: Sunset Park, udgivet på Lindhardt & Ringhof d 10. Marts 2012. Oversat fra engelsk af Jørgen Nielsen.
Anmeldt af Maja Hinrichsen
Foto: Maja Hinrichsen
Sunset Park er en klassisk Paul Auster roman der, spækfyldt med alt fra hemmelige romancer til baseballanekdoter, må siges at rumme noget for enhver smag. Gennem karakterer, man kan spejle sig i og sympatisere med, konfronteres vi med livet, som det ofte ser ud – kompliceret, kaotisk og drevet af tilfældigheder.
Anmeldelse af Herman Bang: Ved vejen, genudgivet på Gyldendal d. 24. november 2020.
Anmeldt af Arvid Kühne
Foto: Arvid Kühne
Herman Bangs hovedværk, Ved vejen, er en sørgelig fortælling om Katinka, der forelsker sig i Huus. På grund af hendes ægteskab med Bai, er dette en umulighed, og i takt med at fantasien om den ægte kærlighed svinder bort, sygner Katinka lige så stille hen. Inden for Bangs forfatterskab behandler han på overfladen ikke noget nyt her, men romanen har alligevel visse særprægede kvaliteter, der gør den meget mindeværdig.
Anmeldelse af Herman Bang: Tine, genudgivet på Gyldendal d. 24. november 2020.
Anmeldt af Thomas Rod
Foto: Thomas Rod
Herman Bangs Tine er en fantastisk fortælling med et fleksibelt sprog, som ikke afbryder læseoplevelsen. Snarere afklarer Bangs skiftende fremstillingsformer den vekslende oplevelse, som det er at være menneske. Vekslingen understreges af historiens klare og mangfoldige kontraster. Og de konstante forandringer set gennem titelpersonens erfaringer, skildrer en kvindes indre oplevelse af en kaotisk verden fra et hjembundet perspektiv.
Anmeldelse af Arthur Krasilnikoff: Som landet ligger, udgivet på forlaget Gyldendal d. 16. november 2020.
Anmeldt af Lærke Marie Holm Fredsøe
Foto: Lærke Marie Holm Fredsøe
Hvem er vi? Hvad er vi? Er vi en forlængelse af den forrige generation? En stafet deltager i en historisk genfortælling? Eller blot en forbipasserende, der konstrueres af samtidens historie? Hvad bliver der af vores aftryk i historien, når vi dør? Det er de spørgsmål, Linda stiller sig selv, da hun, som følge af brystkræft, skal have fjernet sit ene bryst. En lang tankestrøm danner hendes livshistorie for at besvare spørgsmålet – Hvem er Linda?